LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Henrik Pyndt/Scanpix

Ansatte tilbydes elbil-ordning

Firma har indgået en samarbejdsaftale med elbils-firmaet Better Place. Firmaet vil blandt andet lave en attraktiv leasingaftale om elbiler til medarbejderne.

Det fynske firma Fiberline Composites, hvis målsætning er at arbejde hen mod 100 procent ren energi, er på vej til at gøre det let og attraktivt for firmaets medarbejdere at købe deres egen elbil.

Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse, hvor Fiberline Composite offentliggør en såkaldt »Vision Partner«-aftale med Better Place Denmark, som er i gang med at udvikle infrastrukturen for elbiler i Danmark.

Det fynske firma vil med samarbejdet blandt andet gå i gang med at lave en attraktiv leasingaftale for interesserede medarbejdere.

- Størstedelen af vores medarbejdere bor mindre end 40 kilometer fra arbejdspladsen, og det er jo ideelt for elbiler. Ledelsen går foran, idet vores innovationschef og medejer har skrevet sig på som den første og får opstillet en ladestander ved sit eget hus, siger Benedikte Jørgensen fra Fiberline Composites.

Har egen vindmølle

Virksomheden, der allerede dækker en tredjedel af sit energiforbrug med strøm fra egen vindmølle, arbejder vedholdende på at minimere sit eget energiforbrug og ser det derfor som naturligt at minimere miljøbelastningen fra medarbejdernes transport mellem hjem og arbejdsplads.

Aftalen er desuden et led i Fiberline Composites' arbejde hen imod 100 procent ren energi. Den fynske leverandør af glas- og kulfiberprofiler til blandt andet vindmøller, mener således, at elbiler er et vigtigt skridt på vejen hen mod Danmarks mål om at reducere CO2-udslippet. Elbiler kan nemlig bruge den grønne strøm fra vindmøller, når vinden ikke blæser.

- Elbiler gør det muligt at lagre overskudsstrøm i elbilernes batterikapacitet, og vi har lagt vægt på, at Better Place har en intelligent ladestander, der både lader, når der er overskudsstrøm, og samtidig selv kan finde ud af, hvor meget strøm, man har brug for efter sit køremønster. Det er vigtigt for samfundet, siger Benedikte Jørgensen.

Fiberline Composites første ladestandere opføres snart, og frem mod 2011 skal vognparken af firmaelbiler sammensættes, og medarbejderpakken udvikles - alt sammen i samarbejde med Better Place.

Fremsynet planlægning

Direktør Jens Moberg fra Better Place Denmark håber, at flere danske virksomheder følger Fiberline Composites' eksempel:

- Vi er stolte af og glade for, at Fiberline Composites har valgt os som partner i deres skift til elbiler. Det er fremsynet at planlægge en fremtid med elbiler allerede nu, for en praktisk hverdag med elbiler kræver mere end blot en elbil og en stikkontakt. Kun med et veltilrettelagt netværk af ladestandere og intelligent opladning, der tager hensyn til, hvornår elnettet har en høj andel af vedvarende energi, får vi den optimale udnyttelse af elbilernes klimafordele og den bekvemme daglige transport, vi er vant til, siger Jens Moberg i den udsendte pressemeddelelse.

Better Place/Fiberline
Better Place: Danmark er sammen med Israel det første land, hvor løsningen omkring infra-struktur til elbiler udrulles, og det danske netværk vil stå klar i 2011. I Danmark har Better Place indtil nu indgået aftaler med Københavns Kommune samt Odense, Rudersdal, Fredericia, Middelfart og Frederikshavn. Better Place er en privatejet virksomhed med hovedsæde i Californien og opererer foruden Danmark og Israel også i Australien.

Fiberline Composites: Firmaet i Middelfart er producent af profiler i glas- og kulfiber til vindmøller, lavenergivinduer og konstruktioner med lavt energiforbrug, blandt andet broer. Virksomheden har omkring 150 medarbejdere.

Læs mere på www.betterplace.com samt www.fiberline.dk
Skriv en kommentar

Tidligere kommentarer

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier