LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Annoncehajer klar til angreb i sommerferien

Advarsel. Sommerferien er traditionelt højsæson for annoncehajer, og også i år er der stor risiko for at blive fuppet, advarer Håndværksrådet.

Landets annoncehajer vil i de kommende måneder for alvor gå til angreb på uskyldige virksomheder. For når erhvervslivet kører på halvt blus og er bemandet med ferievikarer, ser fupfirmaerne nemlig deres snit til at sælge fupannoncer i massevis.

Det fortæller Håndværksrådet, som i månedsvis har hjulpet virksomheder ud af kløerne på de ofte agressive annoncehajer.

- Som regel er der stille indtil september, men så begynder vi at få en masse henvendelser, fordi det er i denne periode, at de store regninger bliver sendt ud. Samtidig er ferien jo slut på det tidspunkt, og så bliver der kigget grundigt efter, hvis der kommer en stor regning, som virksomheden ikke kender, siger jurist Jeppe Rosenmejer.

Manipuleret med mystiske lysstofrør

Og tårnhøje regninger med ukendte afsendere er noget, som direktør Lau Toxværd fra maskinfirmaet Interforst har stor erfaring med. Hans virksomhed har stadig ar efter annoncehajernes tænder. Af samme grund har han indskærpet overfor sine medarbejdere, at de siger nej til alle tilbud, og selv beder han altid om skriftligt materiale.

- Vi fik engang leveret nogle lysstofrør, som vi ikke havde bestilt. Da vi bad om dokumentation for ordren, afspillede de et bånd, som havde klippet sammen, så det lød som om, vores medarbejder havde sagt ja - men det var noget helt andet, han havde sagt ja til. Så man skal altid have ordrer og bestillinger på skrift, siger Lau Toxværd.

Tror på lavere risiko i år

Håndværksrådet har ellers kæmpet en hård kamp i årevis mod de mange annoncehajer og sat fokus på problemet blandt andet via tv-indslag og hjemmesiden hajnettet.dk. En kamp, som Håndværksrådet måske er ved at vinde. I hvert fald bliver man ikke i samme grad bombarderet med henvendelser fra ulykkelige virksomheder, der har været ofre for fupfirmaer.

Samtidig er der stor sandsynlighed for, at ét af de firmaer der er årsag til størstedelen af henvendelserne, Dansk Tele Support, bliver dømt i retten på onsdag. Hvis det ender med en domfældelse, som Håndværksrådet håber, så er der i hvert fald én mindre bekymring og dermed også chance for, at virksomhederne får en roligere sommer end tidligere.

- Jeg synes, at virksomhederne generelt er blevet mere opmærksomme på ikke at købe alverdens mærkelige annoncer. Som det ser ud nu, så er problemet aftagende, især hvis Dansk Telesupport bliver dømt. Så der er grund til at tro, at sommerperioden bliver mildere i år, siger Jeppe Rosenmejer.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier