I dag falder der dom i den første danske straffesag mod en påstået annoncehaj. Sagen, der kan få principiel betydning, har været i gang siden 2003. Men kampen mod annoncehajer har verseret i snart tyve år.

- Jeg har været i Håndværksrådet i tyve år her til december. Og jeg kan huske, at lige siden jeg startede, havde vi det her problem. I dag er det blevet en tilstand - en betændt tilstand, fortæller chefjurist i Håndværksrådet, Peter Andersen.

Allerede i 1990 udgav en række erhvervsorganisationer pjecen "Plat og annoncekroner" som reaktion på længere tids kamp mod firmaer, der solgte fupannoncer i telefonbøger. Siden hen har annoncehaj-branchen ændret sig fra de fysiske telefonbøger til internettet.

Med internettets kommen dukkede også dagens hovedperson Lasse Schou op, der i dag står tiltalt for bedrageri efter straffeloven og vildledning under markedsføringsloven i 25 tilfælde for mere end tre mio. kr. i alt.

Han og en række andre aktører har de seneste år udnyttet internettet til at få danske virksomheder til at betale for at befinde sig i et register.

Befinder sig i en gråzone

Annoncehajerne har i snart tyve år kunnet manøvre ustraffet omkring, fordi de har befundet sig i en gråzone. De har strejfet omkring i et farvand midt mellem forbrugerne og erhvervslivet og lige på kanten af, hvad der er moralsk forkasteligt, og hvad der er direkte bedrag.

Politiet har indtil nu afvist at gøre noget og i stedet henvist til Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden har ligeledes afvist at gøre noget med begrundelsen, at han er forbrugernes ombudsmand og ikke har ressourcer til at varetage de erhvervsdrivendes interesser. Flere politikere har gennem årene haft forståelse for problemet, men det har været småt med konkrete tiltag.

Først i forbindelse med vedtagelsen af den seneste større ændring af markedsføringsloven var der fremskridt at spore. Det kom til at indgå i det politiske forlig, at Erhvervsudvalget de kommende år vil fokusere på annoncehajproblemet, og desuden vil Forbrugerombudsmanden tage problematikken op, når der falder dom i straffesagen.

Lang sej kamp

Sagen mod Lasse Schou blev sat i gang i oktober 2003. På baggrund af flere hundrede klager indgav Håndværksrådet en politianmeldelse mod Lasse Schous firma IT Support Danmark A/S på vegne af en række virksomheder. Efter knap et års efterforskning afviste politiet dog at rejse sigtelse i sagen. Håndværksrådet klagede over afgørelsen til statsadvokaten, der på den baggrund besluttede, at Københavns politi skulle genoptage efterforskningen. Efter yderligere to års efterforskning, og yderligere politianmeldelser i andre sager, blev der i august 2006 rejst tiltale mod Lasse Schou og den tidligere meddirektør Lasse Mortensen.

Domsforhandlingen begyndte marts 2007, og der har været afholdt mere end 20 retsmøder, hvor ofre og tidligere medarbejdere har afgivet vidneforklaring.

I sin afsluttende erklæring under retssagen sagde tiltalte Lasse Schou, at han på baggrund af vidnernes udsagn ville lukke Dansk Tele Support A/S og trække sig ud af markedet. Det er imidlertid ikke sket. Håndværksrådet får lige så mange henvendelser om Dansk Tele Support, som inden Lasse Schous erklæring.