LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Århus-firma på teknologiens bonede gulve

Kristian Ottosen har med firmaet Yawah udviklet software, der blandt andet står på indkøbslisten hos Nasa. I denne uge er Århus-firmaet blevet opkøbt af software- giganten Adobe.

Røgen hænger stadig i luften - fra den ulmende aske, som dot.com-boblen har efterladt i internetbranchen.

Det er 2001. Og det er året, hvor Kristian Ottosen vælger at etablere sit eget software-firma Yawah, der specialiserer sig i at udvikle software til behandling og fremvisning af billeder og billedserier på nettet – med særligt fokus på virksomheder med nethandel.

At timingen ikke umiddelbart lyder som den mest oplagte til at satse på netvirksomheder som kundegruppe – slet ikke når 9/11-katastrofen kort efter sender endnu en tung dyne af mørke skyer hen over markedet.

Det kan han sagtens nikke genkendende til i dag, hvor den 46-årige iværksætter trods et turbulent marked for internet- baserede virksomheder i opstart-årene kan se tilbage på syv år, hvor softwarefirmaet allerede som en ung århusianer af slagsen har markeret sig i store dele af verden.

Det ypperligste

»Helt fra start har ideen været at skabe en virtuel organisation – og være en lille, men global virksomhed i Århus med partnere rundt omkring i verden. Og med et køkkenbord, en mobil, en computer og en netforbindelse ved køkkenbordet kom jeg hurtigt fra start og formåede at holde mine omkostninger nede,« lyder det fra Kristian Ottosen, der fra dag et selv har finansieret opbygningen af softwarefirmaet – og aldrig har været på lånemarkedet for at hente yderligere kapital til udvikling af firmaet.

Arbejdet med udvikling af software har stået øverst på ønskelisten hos Kristian Ottosen i størstedelen af hans karriere, der blandt andet tæller Digital Zone Interna-tional, som han selv har været med til at stifte.

Ideerne til nye projekter og koncepter bliver imidlertid ved med at dukke op i tankerne, og lysten til at skabe sin egen virksomhed og til at fordybe sig i at udvikle den helt rigtige software til billedbehandling kan han ikke blive ved med at overhøre.

Efter en grundig afsøgning af markedet springer han ud som iværksætter på egen hånd i 2001 med firmaet Yawah, der siden har etableret sig med agenter i store dele af verden og høstet 500 kunder, hvoriblandt der optræder navne som Dell, Rockwool, World Press Photo og Nasa.

Bonede teknologigulve

I seneste regnskabsår præsterede Yawah et overskud på godt 1,6 million kroner – og en egenkapital på 2,3 millioner kroner.

Siden da er der landet yderligere nogle millioner i firmaet, som i løbet af det seneste par år har brændt sig fast på nethinden hos softwaregiganten Adobe, der i begyndelsen af denne uge offentliggjorde opkøbet af Yawah, som er kommet under vingerne på den amerikanske gigant for et hemmeligt millionbeløb.

»Når man arbejder med billedbehandling og grafiske elementer, så er det simpelthen det ypperligste – det er de tunge drenge, vi får lov at lege med. At få lov til at rykke teknologier ned fra Adobe-hylderne og kombinere dem med vores programmer – det er som at få frit slag i en slikbutik,« siger Kristian Ottosen om følelsen af endelig at have underskrevet aftalen med Adobe, som har henvendt sig uopfordret med tilbuddet.

Det at komme under vingerne på en så dominerende softwaregigant inden for grafik og billedbehandling – og ikke mindst at kunne skrive Adobe på visitkortet side om side med firmanavnet Yawah beskriver Kristian Ottosen da også uden et eneste tegn på tøven som et afgørende skridt for femmandsfirmaet, der nu får 7.000 amerikanske kolleger.

De bonede teknologigulve i USA er dog ikke helt uvante at betræde for den lille Århus-virksomhed. Tilbage i 2004 faldt rumfartsorganisationen Nasa for Yawahs software, og et års tid efter den første ordre kom Nasa med en udfordring til Kristian Ottosen – nemlig at gøre en billedserie på hele 120 gigabyte, eller hvad der svarer til 180 cd-rom’er, tilgængelig i browseren på en helt almindelig netforbindelse.

»Når man pludselig sidder og er i kontakt med de store spillere – som netop Nasa, så handler det altså om ikke at sætte sit lys under en skæppe, men at tro på det. Netop det projekt har været værdifuldt for os, fordi vi har fået rigtig meget omtale på den baggrund. Og så har det været en rigtig sjov udfordring,« fortæller Kristian Ottosen og tilføjer, at Yawah i kølvandet på projektet med Nasa også har høstet et tysk rumfartagentur som kunde.

Tid til det vigtigste

Selv om iværksætteren ikke står tilbage for at tage lignende udfordringer op, så er kernekunderne hos Yawah imidlertid fortsat virksom- heder med fokus på nethandel. Og sådan lyder den fremadrettede strategi i høj grad også efter salget til Adobe, der med et snuptag har forvandlet Kristian Ottosens hverdag og rolle i virksomheden.

»Som lille virksomhed har vi naturligvis haft ambitioner om at vokse – og alene det at gå fra at være sig selv til at have fem ansatte giver langt flere administrative opgaver, som hverken er min stærkeste side – eller det jeg for alvor brænder for. Så tankerne om at ansætte en direktør har da ulmet, men den proces er nu blevet taget med et snuptag,« forklarer Kristian Ottosen, der nu får langt mere luft til at kaste sig over de opgaver, som han brænder allermest for.

Nemlig udvikling af software.

Kristian Ottosens tre tip til iværksættere
»Når man starter egen virksomhed, skal man tænke over, at der følger mange administrative opgaver med. Der skal lave regnskaber, betales moms og mange andre ting, som for mange kan være svære at overskue. Så sørg for at hyre en dygtig bogholder eller revisor. Det giver virkelig rum.« »Keeping up appearance. Det er vigtigt over for kunderne, uanset om man er en lille biks, der har kontor hjemme i køkkenet. Har man en professionel hjemmeside, så kan kunderne ikke se, om der ligger et stort flot domicil bag ved eller en mand med uglet hår ved køkkenbordet.« »Et andet godt råd er at lave en aftale med et eksternt bureau, der kan fungerer som reception og tage imod besked, hvis du har siddet hele natten og arbejdet på et projekt. Så lyder det mere tjekket, at en venlig stemme i telefonen oplyser, at direktøren er til møde.«

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Iværksættere isolerer byggepladser

06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier