Røsnæs Kro gik på tvangsauktion for fem måneder siden - nu bliver den genåbnet af en folkepensionist.
Røsnæs Kro ved Kalundborg gik på tvangsauktion for fem måneder siden, men torsdag genåbner den - den tidligere ejer Lone Larsen har købt kroen.
- De lokale har manglet et samlingssted, så nu bliver der igen mulighed for hygge, god mad og god stemning, udtaler Lone Larsen til Kalundborg Folkeblad.
Læs også på evb.dk:
Kendt kro genåbner måske som asylcenter
Den 67-årige ejer af den genåbnede kro kan også kalde sig folkepensionist, og hun erkender i det lokale dagblad, at hun næppe vil stå for kroen i mange år.
- Jeg vil meget gerne sælge kroen igen på et tidspunkt, hvis nogen viser interesse. Eller også kan jeg forpagte den ud.
