Knap 300 af de mere end 1.000 mink, der i nat blev sluppet ud, mangler stadig.
Der blev i nat sluppet omkring 1000 mink ud fra en minkfarm i Alslev mellem Esbjerg og Varde.
Her har indtil gerningsmanden eller gerningsmændene åbnet burene og væltet et ydre hegn, der omgiver farmen.
For mange af dyrene har friheden været kort. En stor del af minkene er i løbet af natten og morgenen blevet kørt ned af biler og tog på det nærliggende jernbanespor, fordi de sidder passivt på veje og skinner.
I øjeblikket kører hjælpere rundt og samler påkørte mink op langs vejene. Desuden har pelsdyravleren og hans hjælpere fået tilladelse til at skyde minkene ude i landskabet, skriver Syd- og Sønderjyllands politi i en pressemeddelelse.
Samtidig oplyser politiet, at der cirka 270 mink stadig ikke er fundet. For at få dem fanget sættes der i øjeblikket en stor mængde slag-fælder op i området.