Camilla Liedner, Kirsten Nørgaard og Line Jacobsen sælger børnetøj. Men de har voksne ambitioner om at deres tre år gamle virksomhed, Norlie, skal vækste.
De tre kvinder, der driver den seks mand lille virksomhed fra Holte , vil ind på markedet i Tyskland og Belgien. Men i stedet for at kaste sig hovedløst ud i eksporten, har de meldt sig til projektet Fashion Accelerator.
Et projekt, der med midler fra EU og Erhvervs- og Byggestyrelsen sender 16 virksomheder gennem et 12-måneders kursusforløb.
Sund og velsmurt
Hver måned vil de deltagende i acceleratoren få undervisning i salg og markedsføring, distribution, sourcing, kapital og internationalisering. Emner, som de tre allerede har en vis fornemmelse for, fordi kun Kirsten Nørgaard er designuddannet - Camilla og Line er begge uddannede inden for markedsføring, og således har Norlie kunnet skrue en forretningsplan sammen, som sidste år gav den unge virksomhed overskud på bunlinjen.
Kvinderne bag Norlie kalder selv deres virksomhed 'sund' og 'velsmurt', men nu tænker de større:
- Vi har et kvalitetsprodukt, vi kan stå inde for, og det vil vi have ud i verden - dét skal vi have hjælp til. Vi mangler værktøjer til, hvordan vi griber det an, siger de tre, som allerede har en investor ombord.
Igennem Fashion Accelerator får de tilknyttet en mentor - i Norlies tilfælde er de blevet tildelt en virksomhedskonsulent, som ikke har noget med modebranchen at gøre til daglig, men som ved en
Udover mentorforløbet tilbydes acceleratorens deltagere master classes, temamøder, workshops og netværk med eksperter og forretningsfolk fra ind- og udland.
