Man er efterhånden gammeldags, hvis man adskiller privatlivets problemer og trivslen på arbejde fra hinanden, for de to ting hænger uløseligt sammen. Moderne virksomheder kærer sig om deres ansattes ve og vel, og det gør de ikke længere kun ved at etablere en HR-afdeling.

Rundt omkring bliver pædagoger, terapeuter, socialrådgivere og andre »bløde« personer ansat til at tage sig af medarbejderne, når de er i knæ med tristhed, har problemer i parforholdet, sygdom i nær familie, arbejdspres, sorg over dødsfald eller andre sindstrykkere.

Støttepersonen bliver enten ansat til at sidde fast på virksomheden, til at besøge virksomheden på bestemte dage eller til at tage imod de ansatte hjemme. Fælles for dem alle er, at de løser en opgave, som virksomheden selv kan have svært ved at håndtere.

- Ordningerne viser det store fokus på, at man behandler sine medarbejdere ordentligt, og dybest set ligger der jo et effektivitetsønske bag. Nogle ansætter en præst, nogle ansætter en psykolog, for man har indset, at problemer fra privatsfæren altså også er der mellem klokken 8 og 17. Under IT-boblen blussede de fysiske medarbejdergoder op, men nu er det mere blevet det menneskelige, der er i centrum. Det er så samtidig en balance, man vil diskutere fra nu af, for hvor går grænsen for, hvor langt ind i privatlivet, virksomheden vil engagere sig, siger ledelsesprofessor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School.

Mere legalt

Lone Carmel, der driver firma- og familierådgivningen Relazion i Roskilde, blev for tre år siden hyret af en virksomhed til at hjælpe en stressramt kvinde på fode igen, og da det forløb gik godt, koblede virksomheden hende fast til sig som samtalepartner for medarbejderne:

- Mange ledere kan godt lide, at der er en ekstern, der kommer og taler med medarbejderen om personlige problemer. At de ikke selv skal ind i det der private, fordi det også kan skabe en ubalance bagefter. Samtidig fornemmer jeg, at medarbejderne oplever mig som en ekstra gestus fra virksomhedens side. At virskomheden tager sig af dem, og at de bliver anerkendt og set, også når det ikke lige kører stærkt, siger Lone Carmel.

Hun er uddannet familierådgiver og har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi, og hun tager imod medarbejdere med alle mulige former for problemer. Ofte bliver det til et forløb med flere samtaler, indtil medarbejderen kan mærke en bedring. Samtalerne foregår i arbejdstiden, og medarbejderne opsøger selv Lone Carmel eller bliver opfordret af en kollega eller en chef:

- Når jeg har været et stykke tid på virksomheden, oplever jeg, at det bliver mere legalt at sige »Jeg har det sgu lidt svært. Jeg vil gerne tale med Lone«. Selv HR-afdelingen kan have svært ved at løse de problemer, fordi de bor i huset og derfor er tættere på medarbejderen. Jeg er ikke med i virksomhedens historie, og jeg kan komme og gå som en neutral person i virksomheden. Nogle kan bedre sige nogle meget svære og voldsomme ting til mig, siger Lone Carmel.

Op af hullet

»Trivselsrådgiver« og »familierådgiver« lyder hendes titler, og hun er tilknyttet flere virksomheder, blandt andet Nordea og Vestergaard Company, der producerer udstyr til lufthavne. Hos Vestergaard Company er Morten Iversen, der er smed, en af de medarbejdere, der har benyttet sig af samtalerne:

- Det var min chef, der kom og spurgte, om jeg ikke ville ind og have en række samtaler hos Lone. Jeg var gået lidt i sort. Min lyst til at lave noget var dalet, og kollegerne var begyndt at gå mig på nerverne, fordi jeg havde det sådan. Men da jeg fik de fire samtaler med hende, undgik jeg den sygemelding, som det nok ellers var endt med. Jeg kom op af hullet, siger Morten Iversen.

Hans kollega Kim Jensen, der også er smed, fik brug for en snak, da hans kone pludselig ringede og ville skilles:

- Jeg kunne selvfølgelig snakke med mine kolleger om det, men det var en anden snak, jeg fik med Lone. Først syntes jeg, at min manddom røg lidt ved at sidde der over for hende, men det var rigtig godt, at jeg gjorde det, siger Kim Jensen.

En undersøgelse slog i 2007 fast, at en skilsmisse i gennemsnit koster en virksomhed 78.000 kroner.