LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Virksomheder satser på digitale magasiner

Mange danske virksomheder vælger at kommunikere via interaktive magasiner på nettet, og der er mange penge at spare i forhold til fysisk distribution.

Fortæl kunderne, hvem du er - og hvorfor de skal handle hos netop dig - på video, via lyd eller tekst i en samlet pakke i et digitalt magasin.

De digitale magasiner - også kaldet interaktive magasiner, flash-magasiner og e-magasiner - har fundet vej til mange virksomheders online-aktivitet gennem det seneste par år. En af årsagerne er, at der er store besparelser at hente for virksomheden ved at skære print og distribution af det hidtil fysiske magasin væk.

Store besparelser

- Det er helt sikkert, fordi virksomhederne ser en mulighed for at spare penge. Forleden talte jeg eksempelvis med en virksomhed, der har skiftet kundemagasinet, som tidligere er blevet sendt ud på glittet papir, ud med et digitalt magasin - og har sparet millioner af kroner på det, lyder det fra Christian Strand, der er direktør for interaktive medier i mediabureauet IUM.

Mange virksomheder har den seneste tid netop valgt at publicere kataloger, kundemagasiner og lignende digitalt som såkaldte flash-magasiner eller interaktive magasiner, der har indbygget interaktive funktioner som video, lyd og andre værktøjer.

Hos den danskudviklede service Issuu.com, der gør det muligt at udgive digitale magasiner - enten gratis mod visning af reklamer eller mod betaling uden annoncer - vurderer medstifter Martin Ferro-Thomsen da også, at flere virksomheder uden for mediebranchen vælger at udgive magasiner online.

- Vi kan se, at der er flere virksomheder, der ikke er traditionelle medievirksomheder, som begynder at satse på digitale magasiner. De bruger i stigende grad nye medier til at vise et mere helstøbt billede af sig selv, og her er det oplagt at bruge digitale publikationer, siger Martin Ferro-Thomsen, der ikke har aktuelle tal på udviklingen.

Han forklarer tendensen med, at teknologien er blevet meget billigere, ligesom den rummer en fortrolighed for afsender og modtager, fordi opsætningen stadig minder om et traditionelt magasin.

Levende billeder

For en virksomhed, der har et konkret budskab som eksempelvis en årsrapport eller andre budskaber til kunder, samarbejdspartnere og investorer, kan Christian Strand da også godt se en idé i udgive det som e-magasin.

Det er besparende, fordi de kan spare på omkostninger til print og distribution, ligesom de har mulighed for at inddrage levende billeder, der understøtter budskabet.

- Det giver en vis dynamik, men den mulighed har virksomhederne jo også på deres allerede eksisterende hjemmesider, siger Christian Strand, der netop er kritisk over for mediet e-magasin, fordi det støder imod det, som internettet repræsenterer. Nemlig den hurtige og åbne tilgang til mere og selvvalgt information, hvor e-magasinet er udvalgt og lukket kommunikation ligesom i et fysisk magasin.

Et supplement

Samme vurdering af e-magasiner kommer både fra kreativ direktør i kommunika-tionsbureauet Integral, Niels Peder Ravn, og Christian Schwarz Lausten, partner i konsulentvirksomheden Seis-monaut, der rådgiver virksomheder om blandt andet brugen af nye medier.

- Den distributionsplatform, som internettet er, rummer jo meget mere, og hvis virksomhederne kommunikerer i en lukket form, som et e-magasin er, så misser de mulighederne for at involvere brugerne. Derfor bør virksomhederne se e-magasinerne som et supplement til deres øvrige tilstedeværelse på nettet og være opmærksom på også at gøre indholdet tilgængeligt andre steder som eksempelvis i sociale medier og på egen hjemmeside, vurderer Christian Schwarz Lausten.

I dialog med brugerne

Det at være til stede og gå i dialog med brugerne i stedet for kun at kommunikere til dem er ifølge Christian Schwarz Lausten afgørende for virksomhederne. Derfor nævner han Issuu.com som en oplagt platform at anvende, fordi den også er bygget op som et socialt netværk, hvor læserne kan kommentere de magasiner, de læser - og udgiverne dermed kan indgå i dialog med læserne.

Hos kommunikations-bureauet Integral peger kreativ direktør Niels Peder Ravn ligeledes på e-magasinet som et format med en stakket frist, selv om han fremhæver inddragelsen af video, lyd og andre interaktive elementer.

- Som meget online-kommunikation bliver e-magasinerne også udfordret af, at det er let at vælge fra, hvis man mister interessen et øjeblik - eller bliver optaget af noget andet, siger han og opfordrer virksomhederne til ikke at skille sig helt af med de fysiske publikationer.

Det er stadig let at gribe fat i, når man alligevel sidder ved et frokostbord, i en reception eller i en pause til en konference - og lige skal fordrive ti minutter med lidt læsestof.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier