De danske virksomheder undervurderer kvaliteten af de data, som bruges i forbindelse med produktion, lagerstyring og salg i virksomheden.

Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet i Kolding har lavet to større undersøgelser af virksomhedernes kendskab til kvaliteten af deres egne stamdata. Og resultatet af undersøgelsen er nærmest chokerende.

Under en femtedel af de undersøgte virksomheder har en tilfredsstillende datakvalitet, hvilket ifølge undersøgelsens bagmænd betyder, at i hvert fald mindst ti procent af virksomhedernes indtjening forsvinder på grund af for dårlige data.

- Så ukorrekte data er virkelig dyre for virksomhederne. Og undersøgelsen viser, at mange ganske enkelt ikke ved, om de data, de bruger, er korrekte eller ej, fastslår Anders Haug, der er assistant professor i informations-systemer ved instituttet på Syddansk Universitet i Kolding.

Hans kollega på instituttet, professor Jan Stentoft Arlbjørn, har på baggrund af de to chokerende undersøgelser netop fået 400.000 kroner i støtte fra Industriens Fond til at gennemføre et projekt, der blandt andet skal undersøge, hvor meget det egentlig koster de danske virksomheder at arbejde med de dårlige stamdata.

Inden den egentlige forskning begynder, tør professoren fra Kolding dog alligevel godt vove det ene øje og give et bud på, hvad en virksomhed kan tjene på at få ryddet op og forbedret sine data:

- Et forsigtigt bud vil være, at en virksomhed mindst vil kunne forbedre sin indtjening med til procent, fastslår han.

Og rækken af steder, hvor en virksomhed kan sætte ind, er næsten alenlang, for de dårlige data florerer overalt. Det drejer sig om forkert lagerregistreringer, manglende salgshistorik, forkerte medarbejderoplysninger, fejlagtige leveringsadresser, forkerte produktionsdata og så videre.

Forkerte ordrer

De forkerte data betyder eksempelvis, at en virksomhed kommer til at bestille forkerte ting til lageret, mangler forskellige ting, der forsinker eller ødelægger produktionen, laver store mængder fejlproduktion, ikke har noget målrettet salg, udfører en række dobbeltfunktioner og så videre.

- Så hvis man fik ryddet op i sine data, ville det for eksempel betyde en effektiviseret produktion, så man kunne reducere antallet af over-arbejdstimer og nøjes med færre medarbejdere. Det giver også besparelser i indkøb, et mere effektivt lager og besparelser i transport, forklarer Jan Stentoft Arlbjørn om nogle af de steder, hvor der ligger enorme besparelser.

Henrik Liliendahl Sørensen er direktør for den nordiske afdeling af Omikron, der på europæisk plan med sine omkring 70 ansatte har specialiseret sig i at levere datakvalitetsløsninger for virksomheder. Han fortæller, at han med sine 30 års erfaring i branchen kan nikke genkendende til undersøgelserne fra Syddansk Universitet.

- Det er et område, der halter, og de nye undersøgelser passer meget godt med undersøgelser, vi har lavet i Tyskland, Billedet er nogenlunde det samme, fortæller Henrik Liliendahl Sørensen.

Selv om Omikron lever af at levere løsninger for datakvalitet, indrømmer han, at det er svært at overbevise virksomhederne om at gøre en indsats.

Beviser mangler

- Det er jo lidt ligesom med klimaet. Der mangler konkrete beviser, inden man gør en indsats, og det er svært at sætte tal på i forvejen. Men når en virksomhed så har gjort det, kan de omgående se og måle forbedringerne, siger Henrik Liliendahl Sørensen.

- En virksomhed bliver aldrig bedre end sine data. Og når vi måler på datakvaliteten i en virksomhed, ender det altid med, at folk bliver overraskede. Hvis man for eksempel kigger i et kunderegister, så er vor erfaring, at 15 procent af dataene er dobbelt-registreringer og indtastninger. Alene at få ryddet op i sådan et register resulterer i rigtig mange besparelser og en meget bedre kontakt til sine kunder, fortæller Henrik Liliendahl Sørensen.

Hans erfaring er, at en virksomhed som regel har rigtig godt styr på sine finansielle data, fordi de skal aflægges som et regnskab.

- Men i virkeligheden er det jo de øvrige stamdata i virksomheden, der er afgørende for, hvordan virksomheden har det. Tænk bare på IT Factory, hvis regnskaber så udmærkede ud, Men hvis man havde kigget på virksomhedens stamdata og for eksempel firmaets ordrer, havde billedet været et helt andet, fremhæver Omikron-direktøren.

I undersøgelsen fra Kolding kan de to universitetsansatte nikke genkendende til, at de bedste data ligger på den finansielle side, hvor også lønnen skal udbetales.

Og igen skyldes det ifølge Anders Haug og Jan Stentoft Arlbjørn, at der netop i regnskabsafdelinger og bogholderier er placeret personer, der har det konkrete ansvar for, at dataene er i orden. Det samme, mener de, skal ske i resten af virksomheden, for det ville forbedre kvaliteten og dermed indtjeningen kraftigt:

- Det er et ledelsesspørgsmål at få noget gjort ved det. De gode virksomheder er dem, der ser værdierne i at ofre penge på udviklingen. De dårlige virksomheder er dem, hvor det i sidste ende bliver dyrere at rydde op, fastslår Jan Stentoft Arlbjørn.