LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Colourbox

Virksomheder i intens kamp om jernbane milliarder

Kampen om det kommende årtis milliardordrer på den danske jernbane er for alvor skudt i gang.

Kampen om det kommende årtis milliardordrer på den danske jernbane er for alvor skudt i gang. Signalanlæggene på jernbanen står over for en totaludskiftning, og Banedanmark vil i løbet af få uger komme med det første fingerpeg om, hvem der kan forvente at få del i milliardordrerne.

I alt ventes udskiftningen af signalsystemerne at give eksterne leverandører ordrer for op mod 15 milliarder kroner, og Banedanmark er i disse uger ved at prækvalificere en række selskaber til at udskifte det totale signalanlæg på S-banen. Samtidig er det forberedende arbejde med at finde egnede firmaer til anlæggene på fjernbanen nu skudt i gang, og det har skabt travlhed hos en lang række store industrikoncerner.

- Det er nu, at vi ser et udskilningsløb blandt de interesserede virksomheder. Udskiftningen af signalanlæggene er uhørt vigtig for os og vores konkurrenter. S-banen er det første led i rækken, og dernæst kommer fjerntrafikken, siger administrerende direktør i Bombardier i Danmark, Thomas Bolding Rasmussen.

Afgørende fase

Samme meldinger kommer fra flere af Bombardiers konkurrenter, der ligeledes satser hårdt på at blive Banedanmarks foretrukne partner. Divisionsdirektør for Siemens Mobility i Danmark, Steen Nørby Nielsen, fortæller, at man vil byde på alle signalerne og har arbejdet intenst med forberedelserne i over et år.

- Vi er i den afgørende fase med prækvalifikation til S-banen, og vi arbejder også på løsningerne til fjernbanen. Det er ekstremt vigtigt for os at få en del af ordren. Hvis man ikke vinder nogle af udbuddene, er der ikke meget tilbage at vinde hos Banedanmark det næste årti. Der er lidt vedligehold med de nuværende signaler, men det fylder ikke meget i forhold til de nye signalsystemer, siger Steen Nørby Nielsen.

Banedanmark har lavet et foreløbigt budget på omkring 18 milliarder kroner til udskiftning af signalanlæg på S-banen og fjernbanen frem til 2020. Dertil kommer et betydeligt risikotillæg, hvis det bliver dyrere end ventet.

De store transport- og industrikoncerner ventes at sætte sig på det meste af beløbet, mens Banedanmark selv kommer til at bruge et mindre milliardbeløb på opgaven.

80 mia. kr. på spil

De fleste nuværende signalsystemer stammer fra 1950erne og 60erne og skal udskiftes for at undgå konstante signalnedbrud og forsinkelser. Omkring halvdelen af alle forsinkelser i togene menes i dag at skyldes fejl på signalerne. I Danmark har man valgt at udskifte alle signalsystemerne på én gang i løbet af det kommende årti, og ordrerne bliver derfor enorme efter danske forhold.

De usædvanlig store ordrer ventes at tiltrække interesse fra en lang række globale selskaber, herunder store koncerner som Bombardier, Siemens, Alstom, Thales, Invensys, Ansaldo STS, Generel Electric og Hitachi. Hidtil har Bombardier og Siemens været Banedanmarks samarbejdspartnere på området, og begge selskaber har i forvejen betydelige danske afdelinger.

Programdirektør for Banedanmarks signalprogram, Morten Søndergaard, understreger, at de store beløb, der er i spil, ventes at skabe intens konkurrence.

- Det er store beløb, der er tale om, og det vil give genlyd hos mange globale konglomerater, der beskæftiger sig med signalsystemer. Vi vil blandt andet vurdere dem på deres tekniske løsninger, tidsplanen, prisen og deres måde at implementere projektet på, siger Morten Søndergaard.

I Bombardier fremhæver Thomas Bolding Rasmussen, at ordrerne på de danske signalanlæg samtidig handler om at positionere sig til flere ordrer i Europa. Det meste af EU står nemlig over for at skulle udskifte signalanlæg for togtrafikken, og her er det langt større milliardbeløb, der er på spil.

Udskiftningen af signalanlæggene er en del af de omfattende jernbaneprojekter, som Folketinget har sat penge af til i det kommende årti. I alt skal der investeres over 80 milliarder kroner i forskellige jernbaneprojekter frem til 2021. Det dækker over vedligeholdelse, nyanlæg, signalanlæg og nye store projekter som for eksempel banedelen af Femern-forbindelsen.

Derfor skal signalanlæggene udskiftes
De nuværende signalanlæg er udtjente og skal udskiftes for at undgå konstante signalnedbrud. Det ventes, at udskiftningen af systemerne vil nedbringe antallet af forsinkelser betydeligt og samtidig gøre det lettere at bevæge sig med tog over grænserne.

I dag har alle lande verden over deres egne trafikregler på banen, og det gør det besværligt og tidskrævende at køre i tog fra land til land.

Derudover er nye signaler også en forudsætning for en miljøvenlig elektrificering af jernbanen. De fleste nuværende signalsystemer stammer fra 1950erne og 60erne og er ikke gearet til en elektrificering.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier