Forventningerne til Amerikas nye førstemand var kolossale, da Barack Obama for godt et år siden tiltrådte. Men hvad er status for det land, langt de fleste globalt-orienterede danske virksomheder ønsker at slå igennem i, et år efter Obama?
Et år efter sin indsættelse lever Obama-magien stadig. Men den svinder hastigt ind, og måske har præsident allerede forpasset chancen for de gennemgribende reformer af den finansielle sektor, som økonomerne skriger på.
Opbakningen hos vælgerne svigter, og onsdag 20. januar stod det klart, at vælgerne i Massachusetts har sendt republikaneren Scott Brown til senatet. Dermed kan Obama ikke længere regne med de 60 mandater, der er nødvendige for at få de store beslutninger gennem kongressen.
I første omgang kan det betyde et smertefuldt forlis for Obamas sundhedsreform, men det gør det absolut heller ikke lettere at gennemføre reformer af den finansielle sektor og det amerikanske realkreditmarked.
Reformer, der efter et år med Obama og finanskrise stadig ikke er blevet til andet end rumlen i bugen på den nye administration.
- Manden har vist sig ikke bare at være pragmatisk, men også ultra forsigtig. På finansområdet virker han nærmest handlingslammet. Uanset hvad man gør, vil man træde nogen over tæerne. Men nu er der nødt til at ske noget, siger Carsten Valgreen, som er partner i Benderly Economics
Den samme stil
Det har ellers været et begivenhedsrigt år. Mens statens redning af bankerne allerede var på plads, da Barack Obama aflagde sin ed, gik der ikke mange uger fra hans indtrædelsestale til lanceringen af en stimuluspakke på 789 milliarder dollar. Den skulle sætte gang i efterspørgslen og dermed forhindre en eksplosion i den arbejdsløshed, der til enhver tid vil være en demokratisk præsidents mål for succes eller fiasko.
Siden har han reddet bilgiganterne General Motors og Chrysler fra døden og fået en sundhedsreform helt frem til målstregen.
- Men når det gælder den økonomisk politik har han ikke gjort så vanvittigt meget. Jo, han lancerede en pakke for at sætte gang i hjulene, men det havde Bush nok også gjort. Og i sidste ende er det nok ikke den pakke, der gør, at økonomien kommer op igen, siger Carsten Valgreen.
Han peger på, at Obama og Bush i virkeligheden ligger ret tæt på hinanden, når det gælder den økonomiske politik.
- Der er ikke sket de store ændringer. Bush og Obama agerer nogenlunde lige keynesiansk, og selve teamet, der står for den økonomiske politik, er ikke forandret markant, siger Carsten Valgreen.
Han tilføjer, at der generelt er overdrevne forventninger i både USA og omverdenen til, hvad en ny præsident kan udrette i det amerikanske politiske system. Også selv om han som Obama har flertal i Kongressen.
Positiv vækst i BNP
Carsten Valgreen fremhæver Barack Obamas nominering af centralbankchef Ben Bernanke til genvalg, som en af præsidentens bedste beslutninger i sit første år.
- Bernankes genvalg har været vigtigt. Centralbanken er typisk meget konservativ, men Ben Bernanke har været villig til at gøre tingene på nye måder. I bund og grund var det vel Federal Reserve, der reddede dagen, siger han.
Økonomiske reformer eller ej. Den amerikanske vækst er igen begyndt at pege den rigtige vej. I tredje kvartal 2009 var den negative vækst i BNP afløst af en positiv vækst på 2,2 procent. Og med væksten kommer beskæftigelsen og vælgeropbakningen.
Spørgsmålet er, hvor hurtigt konjunkturerne vender. Eller rettere om arbejdsløsheden er begyndt at falde, når amerikanerne til november skal afgøre, om Obama skal beholde sit flertal i Repræsentanternes Hus.
- Det er nok en god idé at ændre spillereglerne for bankerne. Men hvis de strammes for meget, risikerer man en situation, hvor bankerne ikke tør låne ud, fordi de bekymrer sig mere om deres overlevelse, siger Torsten Slot, cheføkonom for Deutsche Bank i Nordamerika.
For småt og for sent
Professor på CBS og ekspert i amerikansk politik og økonomi Edward Ashbee mener, at Obama ikke for alvor har tacklet den finansielle sektor.
- Det har kostet stemmer, at han ikke har puttet mere energi ind i øget finansiel regulering. Der er blevet pumpet en masse penge ind i banksektoren, og der er blevet opsparet en masse vrede i befolkningen, siger han.
Han mener desuden, at effekten af vækstpakken har skuffet.
- Jeg tror, at dommen over Obama vil være »too little, too late«. Estimater tyder på, at stimuluspakken har skåret to-tre procentpoint af arbejdsløsheden og har været medvirkende til, at væksten er vendt tilbage i slutningen af 2009. Men Obama er blevet offer for overoptimisme. Det Hvide Hus meldte blandt andet ud, at arbejdsløsheden ikke ville stige til mere end 8,5 procent, siger Edward Ashbee.
Mens arbejdsløsheden ved Obamas indsættelse var på 7,7 procent, var den ved årets udgang på 10,0.
