Et stigende antal virksomheder lader billige udenlandske hjerner tænke med allerede i udviklingsprocessen. Der er penge at spare, men det kræver omtanke.
Outsourcing handler ikke længere kun om billig masseproduktion.
I takt med at universiteter i Kina og Indien sprøjter højtuddannet arbejdskraft ud, er der nemlig et stigende antal danske virksomheder, der lader udflytningen starte allerede i produktudviklingsfasen.
- Især hvis man i forvejen har en produktion derude, er det nærliggende at lade en større del af processen følge med, men der er også andre ting, der har vakt danske virksomheders interesse, siger erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri Kent Damsgaard.
Der findes ikke nye opgørelser over, hvor mange virksomheder der gør brug af produktudvikling i lavtlønsområder, men Kent Damsgaard slår fast, at det er stigende.
- Det er en proces, der har været i gang længe, og der er stigende interesse blandt virksomhederne for de muligheder, der er for at benytte højtuddannede i for eksempel Kina og Indien i udviklingen af nye produkter, siger han og forklarer, at udviklingen tog fart på grund af manglen på arbejdskraft herhjemme, mens der i Indien og Kina har været relativ nem adgang til eksempelvis ingeniører.
Styrker og svagheder
En af de virksomheder, der lukrerer på interessen for at udvikle lokalt er ingeniørvirksomheden SinoScan A/S.
Her er syv ingeniører ansat i Danmark og 55 i Kina, og virksomheden fungerer som bindeled for virksomheder, der ønsker besparelserne ved outsourcing uden at give helt køb på dansk sikkerhed.
- Vi benytter den billige arbejdskraft, hvor vi kan, og så klarer vi resten fra Danmark. På den måde kan vi få mange processer i gang, og vi oplever en god efterspørgsel, siger administrerende direktør Michael Bak.
Han forklarer, at kinesiske ingeniører især er stærke på problemløsning, mens designdelen ofte bærer præg af meget forskellige referencerammer for danskere og kinesere.
Ifølge Kent Damsgaard er der flere potentielle fordele ved at lade en del af udviklingsprocessen foregå i for eksempel Kina eller Indien.
Kina bliver slutbruger
Først og fremmest koster en kinesisk ingeniør langt mindre end en dansk. Der er dog også andre faktorer.
- Volumen på et marked som Kina bliver hele tiden markant større, og det betyder, at slutbrugerne i stigende omfang kommer til at befinde sig her, og der er klare fordele i at udvikle, producere og sælge på samme marked, forklarer Kent Damsgaard og slår fast, at udviklingen ikke er entydigt positiv.
Udflytning af tankekraft repræsenterer også en samfundsmæssig udfordring.
- Der er behov for en effektiv indsats på uddannelsesområdet. Udviklingen på vores uddannelsesniveau er gået i stampe, mens flere andre lande rykker, og det bør få advarselslamperne til at blinke, siger Kent Damsgaard.
Mens lamperne blinker, kan virksomheder med mod på det så opnå en række fordele. Kent Damsgaard peger dog på, at selv om der er mulighed for både besparelser og øget sammenhængskraft, så kræver det omtanke at lave udvikling langt fra hjemmet.
Husk overblikket
- Grundlæggende skal man overveje, hvad er det for en type forretning, man har, og hvor afsætningen forventes. Både i forhold til kundesegmentet og rent geografisk. Derefter kan man vurdere, om der er synergi eller andre fordele at hente ved at lade enten hele eller en del af udviklingen foregå i Østen, siger han.
Samme råd lyder fra Michael Bak, der fremhæver nødvendigheden af trofaste medarbejdere, hvis virksomheden vil klare outsourcing selv.
- Mange kan opnå fordele, men det kræver flid at få overblik, og man skal enten sikre sig nogle gode lokale medarbejdere eller udstationere en, der kan holde styr på alle enderne, siger Kent Damgaard.
