LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Michael Altschul, www.visuelmedie.dk

Udenlandske studerende udvikler virksomheden

En inder og en pakistaner har hjulet med at udvikle forretningskoncept hos innovationsfirma.

- Jeg ville have noget frisk luft ind og have nogle udfordringer på strategien.

Sådan var motivationen, da Thomas Snitker som ejer af konsulentvirksomheden Snitker & Co valgte at bringe en udenlandsk studerende ind i virksomheden i et praktikophold.

Virksomheden lever af at foretage brugerundersøgelser for virksomheder, og mere end halvdelen af forretningen ligger i udlandet.

- Det er strategi- og kon-ceptudvikling på et højt niveau, som kan ændre, hvordan vi forstår vores virksomhed, og hvad vi kan gøre med den. Dér har vi været ovenud tilfredse med dem begge to. Den seneste får en meget stor indflydelse på, hvordan vores virksomhed vil udvikle sig, fortæller Thomas Snitker, som efter eget udsagn har fået kollosalt meget ud af at have udenlandske studerende som arbejdskraft.

- De har begge været meget højt uddannede på MBA-niveau. Den ene var pakistaner, og ham, vi har nu, er fra Indien. De kommer med et helt andet geografisk input til virksomheden - et pust fra den store verden. Det betyder noget for os som et eksportfirma, der lever af at lave kundeundersøgelser ude i verden for danske og udenlandske kunder, siger Thomas Snitker, der blandt andre har Nokia blandt sine kunder.

30 timer om ugen

Den studerende arbejder cirka 30 timer om ugen. Snitker & Co betaler ikke løn, men betaler i stedet en del af det stipendium fra universitetet, som den studerende skal overleve for.

Som udlænding kan selv simple hverdagting virke komplicerede. Thomas Snitker fortæller, at det eksempelvis ikke er givet, at en inder ved, hvad jul er for noget. Det kan også være krævende at tage en tur ned i supermarkedet de første par gange, og derfor udnævnes en af konsulentvirksomhedens 12 ansatte som regel til at være mentor uden for arbejdspladsen. Resten af kollegerne skal naturligvis også gerne udvise gæstfrihed.

Tal engelsk

- Vi er en dansk arbejdsplads, hvor vi taler dansk og har danske skikke. Vi spiser frokost sammen, men det er de udenlandske studerende ikke vant til. Så vi er nødt til at forbedre vores egen organisation på, at vi skal have nogle gæster udefra og lave lidt om på os selv. I stedet for at sidde at sludre internt på dansk, skal vi forsøge at gøre det lidt mere inkluderende og gøre det på engelsk, opfordrer Thomas Snitker.

Du skal dog også huske, at Danmark kan virke som et meget lille sted, når du har rødder i det store udland. Derfor vil mange udenlandske studerende som en meget naturlig ting drage ud af landet til Europas storbyer i snart sagt hver weekend. Nogle gange vil byer som Rom, Pragh eller Barcelona derfor trække mere end en weekendfrokost med kollegerne.

- Man skal være klar over, at de har nogle sociale behov, som ligger lidt ud over, hvad man er vant til, uddyber Thomas Snitker.

Ejeren kunne sagtens forestille sig, at Snitker & Co med tiden vil vælge at ansætte en af sine udenlandske studerende.

Skriv en kommentar

Tidligere kommentarer

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Studerende styrker innovationen

16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Grønne iværksættere er tabere i magtspil

31.01.12 - 10:08 |  BUSINESS.DK Mens energiforhandlingerne på Christiansborg tilgodeser både vindmøllebranchen og landbruget, kæmper prisbelønnede grønne iværksættere for at gøre deres innovative CO2-neutrale teknologier kommercielle uden hjælp fra politisk side. De har ikke været stærke nok til at tale deres sag.

En strømpe til tre millioner kroner

31.01.12 - 10:33 |  BUSINESS.DK Penge fra EU skal være med til at løfte udviklingen af en intelligent strømpe, der skal gøre livet nemmere for ældre over hele verden.

Unge skal have iværksætterånd for millioner

26.01.12 - 11:41 |  BUSINESS.DK En ny satsning til 92 millioner skal opdatere uddannelsessystemet i Midtjylland, så skolerne kan levere den iværksætterånd som samfund og virksomheder i stigende grad efterspørger.

Innovative danskere mangler entreprenørånd

25.01.12 - 13:14 |  BUSINESS.DK Ifølge ny international undersøgelse jager danskerne i høj grad innovative projekter på deres arbejdspladser, men lysten til at udvikle ideer bliver sjældent til nye virksomheder.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier