De er midt imellem børn og teenagere, har selv penge – og påvirker mor og fars forbrug.
De voksengjorte forbrugerbørn - de såkaldte tweens i alderen otte til 12 år, der befinder sig midt imellem - in-be-tween - barndom og ungdom - har fra start nullerne fået meget opmærksomhed som en attraktiv forbrugergruppe, fordi de har fået langt mere indflydelse på forbruget end børn tidligere har haft. Der blev eksempelvis oprettet tween-afdelinger i stormagasiner i hele verden.
Forbrugergruppen kom blandt andet på alle læber tilbage i 2003 med brandeksperten Martin Lindstrøms bog 'Brandchild', hvor børn fra 70 byer i Europa, Asien, USA og Sydamerika er blevet spurgt om deres forbrugeradfærd.
Udgivelsen 'Tweens som segment - Forbrugskultur er blevet en vigtig del af barndommen' beskriver i juni 2009 tweens som interessante interessante primære forbrugere, hvor de selv har pengene oppe af lommen, og som sekundære forbrugere hvor de hiver penge op af lommen på forældrene, men også som fremtidige forbrugere. De kan udvikle sig til at være loyale forbrugere ind i voksenlivet, hvis et brand fanger dem som tweens.
- De tager del i forbrugskulturen med en helt særegen appetit, fordi de leger med brands og egne identiteter, som de tidligere har leget med legetøj og rollespil. Det er en børnegeneration der, trods alderen, er i stand til at reflektere over producenternes hensigter og ikke tager alt for gode varer. Så nok tager de for sig af retter, der er anrettet til en anden målgruppe. Men de gør det med en god appetit samtidig med, at de er en meget oplyst børnegeneration, lyder det i rapporten.
