Svedpletter under armene satte skub i ideen til indlægget Novettes No Sweat Pads.
Ideen til et indlæg, som klistres ind i blusen ved armhulen - Novettes No Sweat Pads - fik iværksætteren Leise Marud, da hun selv besluttede sig for, at det skulle være slut med uskønne svedpletter under armene efter de daglige cykelture til arbejde, slut med høje renseriregninger og slut med ødelagte jakkesæt.
Leise Marud gennemførte selv en markedsundersøgelse på gaderne i en række danske byer, og den viste en klar opbakning blandt danske kvinder, så hun gik i gang med at søge startkapital i en kapitalfond.
En bekendt havde kontakt til en svensk hygiejnebindsfabrik, som hjalp med gode råd og kontakter – og ideen voksede til en fuldtidsbeskæftigelse for Leise Marud, der dog siden har solgt sin ide til virksomheden ValMed A/S.
Læs mere om Novette No Sweat Pads her
