LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Teknologi og forretningsforståelse går fint i spænd

Opfinder. Der er penge i at lade ingeniører gå i spænd med forretningsfolk. Ny undersøgelse blandt 1000 danske virksomheder, at »up-market« produkter prissættes minimum 15 procent højere på verdensmarkedet.

Virksomheder, der bruger ingeniører til at fokusere på værdiskabelse og design i produkterne, kan prissætte produkterne minimum 15 procent højere på verdensmarkedet.

Undersøgelsen fra Ingeniørforeningens lederpanel blandt knap 1000 danske virksomheder viser, at 40 procent af de danske virksomheder fokuserer bredt på værdiskabelse, og dermed også kan få langt flere penge for deres produkter på eksportmarkederne.

»Ingeniører har fået mere sans for forretningen og kommer oftere ind på de bonede gulve hos topledelsen. Undersøgelsen viser, at i virksomheder, hvor ingeniørerne er med til at tage et større og bredere ansvar end det rent tekniske, er der tendenser til, at virksomheder kan tage markant højere priser, fordi deres produkter er mere markedsorienterede,« siger formanden for Ingeniørforeningens Erhvervsudvalg Per Diget.

Undersøgelsen afliver dermed, ifølge Per Diget, den gamle myte om, at ingeniører ikke har blik for andet end det tekniske. Tværtimod går teknologi og forretningsforståelse fint i spænd med hinanden.

Ingeniørforeningens undersøgelse skelner mellem, hvad den betegner som et »up-market« produkt og et »ikke up-market« produkt. Up-market produkter er produkter, hvor design, markedsføring, afsætningsstrategier og tekniske funktioner er tænkt ind i produktudviklingen. Netop den brede tilgang til produktudvikling stiller krav til ingeniørerne om at fokusere på værdiskabelse frem for kun at tænke på teknologi. Og det kan tilsyneladende betale sig for virksomhederne.

»Undersøgelsen viser tydeligt, at ingeniørerne ikke kun fokuserer på nye teknologiske features, når de udvikler nye produkter. Ingeniørlederne ser meget bredt på værdiskabelse omkring produktet. De har fokus på kunderne gennem service, betjeningsvejledning samt træning og vejledning,« siger Per Diget.

Han tilføjer, at han selv tit og ofte støder på produkter med ubrugelige betjeningsvejledninger. Det mener han er dybt kritisabelt og et udtryk for, at udviklerne bag produkterne ikke er med hele vejen ud til kunderne.

Nicher tjener godt

Det er ikke kun virksomhedernes og ingeniørernes opfattelse af produktudviklingen, der skaffer en højere pris hjem til virksomhederne. Også med hensyn til afsætningen kan der gøres en forskel.

Undersøgelsen viser, at 62 procent af de virksomheder, der opnår en markedspris, der ligger minimum 15 procent højere på verdensmarkedet, definerer sig selv som nichevirksomheder. Det tilsvarende tal for virksomheder, der opnår normalpriser på verdensmarkedet, er kun 34 procent.

»Tendensen er, at teknisk baggrund og forretningsmæssig forståelse ser ud til at gå hånd i hånd. Det handler om at bruge ingeniører til andet end at regne gevind ud til bolte. Det drejer sig også om at forstå kundernes behov og levere gode løsninger. Det kan føre til en bedre bundlinje i virksomhederne,« siger Per Diget.

Per Diget mener også, at undersøgelsen viser, at ingeniørlederne er meget markedsorienterede og derfor vil der komme flere ingeniører i toppen af danske virksomheder, fordi de kan drive innovationen og kommercialisere de nye produkter.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier