Bob Doll Foto: Lucas Jackson

Bob Doll

Super-spåmanden tror på USA i 2010

Er du på vej ind på det amerikanske marked? Så bør du måske tage et kig på disse ti bud på udviklingen i USA i 2010.

Når man forvalter en formue på 3.200 milliarder dollar, eller næsten 17.000 milliarder kroner, må man nødvendigvis have nogle bud på, hvad fremtiden kan bringe.

Det har investeringschefen for kapitalforvalteren Blackrock da også.

Bob Doll tror på, at den aktiefremgang som begyndte i marts 2009 vil fortsætte i 2010, men at stigningerne vil blive mindre markante. Han tror også på, at amerikanske aktier vil klare sig bedre end europæiske, men at udviklingslandenes aktiemarkeder igen i år vil klare sig bedst.

Læs også på erhvervsbladet.dk: USA et år efter Obama.

Få fejlskud

I over ti år har Blackrocks Bob Doll hvert år offentliggjort ti forudsigelser for det kommende år, og selv om der er fejlskud, så er præcisionen ikke helt skæv. Sidste år kom han med 12 forsigelser, hvoraf 11 viste sig at holde stik, og en forudsigelse var delvist korrekt.

Grundlæggende er Bob Doll optimistisk. Han venter at verdens klart største økonomi, den amerikanske, i år vil vokse mere end tre procent, hvilket er en del højere end for eksempel Verdensbanken, som i en spritny analyse spår en amerikansk vækst på 2,5 procent i år og 2,7 procent i 2011.

Det optimistiske syn på økonomien betyder også, at Bob Doll tror på, at de amerikanske virksomheders ind-tjening vil vokse kraftigt i år, blandt andet fordi mange virksomheder på grund af den økonomiske krise har skåret kraftigt i omkostningerne. Faktisk tror Bob Doll på fremgang for virksomhederne - selv hvis den økonomiske vækst skal vise sig at blive middelmådig.

Blackrocks investeringschef tror mere på amerikanske aktier end europæiske, men tror at det klart højeste afkast igen i år bliver i udviklingslandenes aktiemarkeder.

Det skyldes, at han tror på en vækst i udviklingslandenes økonomier på over fem procent eller dobbelt så meget som i de traditionelle industrilande.

Det vil gavne virksomhederne, og Bob Doll venter også, at udviklingslandenes aktier med tiden vil handles til en højere pris end tilsvarende aktier i industrilandene, fordi udviklingslandenes vækst også det kommende årti vil blive højere. Dog advarer han om, at de formentlig også vil opleve større kursudsving end i industrilandene.

Sund, it og tele i front

Når der skal vælges aktier til porteføljen, anbefaler Bob Doll sundheds-, it- og telekatier frem for finans-, forsynings- og materialeaktier.

- Generelt opfordrer vi investorerne til at købe kvalitetsaktier. Det vil sige selskaber med en god balance, stærke frie pengestrømme og økonomisk uafhængighed. Det skyldes, at lav-kvalitetsselskaber klarede sig klart bedst i midten af 2009, og derfor er prisforskellen på høj- og lavkvalitetsaktier faldet. Når det gælder sektorer, så foretrækker vi sundhedsaktier, fordi vi tror, de vil fortsætte med at blive vurderet højere, mens it giver vækst og en multinational eksponering, og teleaktier er defensive med stærke direkte afkast og store frie pengestrømme. Omvendt er vi forsigtige med finanskatier på grund af fortsatte udfordringer på balancen, og vi mener at forsyningsaktier er uinteressant værdisat, mens forventningerne til materialeaktier er for høje, siger Bob Doll.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

Forudsigelser for 2010
- Den amerikanske økonomi vokser med mere end tre pct. i 2010 og vokser hurtigst blandt G7-landene.

- Jobvæksten bliver positive i USA i begyndelsen af 2010, men arbejdsløsheden vil fortsat være høj.

- Virksomhedernes indtjening vokser kraftigt, trods middelmådig økonomisk vækst.

- Inflation er fortsat ikke aktuelt i industrilandene.

- Det amerikanske renteniveau stiger bredt, og centralbanken hæver renten.

- Amerikanske aktier klarer sig bedre end kontanter og statsobligationer og de fleste udviklede markeder.

- Udviklingslandenes aktiemarkeder klarer sig bedre, fordi udviklingslandenes økonomier vokser væsentligt hurtigere end de industrialiserede lande.

- Sundheds-, it- og teleaktier vil klare sig bedre end finans-, forsynings- og materialeaktier.

- Stærke pengestrømme i virksomhederne og langsom vækst fører til en stigning i opkøb og fusioner.

- Republikanerne går væsentligt frem i Kongressen, men Demokraterne bevarer kontrollen.

Forudsigelserne for 2009:

- USAs økonomi oplever for første gang i 50 år et fald i BNP (korrekt)

- Global vækst falder under to pct. for første gang siden 1991 (korrekt).

- Renten på amerikanske statsboligationer slutter højere i 2009 (korrekt).

- Indtjeningen falder med mere end ti pct. igen i 2009.

- Amerikanske aktier stiger med et tocifret antal procent i 2009 (Korrekt)

- Energi-, sundheds- og it-aktier klarer sig bedre end forsynings-, finans- og materialeaktier (korrekt).

- Olie og andre råvarer når bunden og stiger ved udgangen af året, i takt med at udviklingslandene kommer sig (korrekt).

- Det amerkanske budgetunderskud bliver langt over 1000 milliarder dollar (Korrekt)

Kilde: Blackrock

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

Ny guide til ejerskifte

10:17 |  Ejerskifte giver en lang række udfordringer, som kun få virksomhedsejere er forberedte på. Erhvervs- og Byggestyrelsen forsøger nu at vejlede gennem to nye tiltag.

Skat øger indsatsen mod sort arbejde

06:05 |  Skat optrapper i år kampen mod sort økonomi. Mange brancher kommer under lup, og Skat vil både bruge pisk og gulerod.

Internettet er nomineret til Nobels fredspris

13:47 |  Internettet er blandt de 237 nominerende til Nobels fredspris i år.

Lysvirksomhed køber sig ind i Norge

13:15 |  Aalborgvirksomhed vil være Skandinaviens førende.

Foto: Jesper Kristensen

Itplanetens vej mod himlen

06:11 |  Det begyndte i en lejlighed i Vestergade i Varde for otte år siden. Nu er de 14 ansatte, har en tocifret millionomsætning og mod på yderligere vækst. Martin Madsen og Jacob V. Schmidt står bag et vestjysk it-eventyr af de større.

Danskerne går syge på arbejde

12:38 |  Frygt for at miste jobbet har under krisen medvirket til færre sygemeldinger. Og det er ikke nødvendigvis positivt.

Bryggerier i indædt kamp om cider-magten

12:27 |  Cidermarkedet har en værdi på mellem en halv og en hel mia. kr. Nu kæmper bryggerierne for at få forbrugerne til at købe netop deres drik.

Flere udenlandske opkøb på vej

10:53 |  Nordiske virksomheder forventer stor vækst i antallet af virksomhedshandler, og forudser et stigende antal opkøb fra udlandet

Andre tophistorier