LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Styrk likviditeten med en debitorpolitik

Mange virksomheder opfatter kreditstyring som et oprydningsværktøj, hvis kunden ikke betaler. Men ved at revurdere sin kreditpolitik er der penge at spare.

Små og mellemstore virksomheder bruger uforholdsmæssig meget tid på at få kunderne til at betale deres udestående eller på at finde løsninger på problemer, der relaterer sig til en manglende betaling.

Det koster ikke kun arbejdstimer og ærgrelse, men kan også betyde store udgifter til inkasso og ende med tab.

Det viser de erfaringer, som kreditforsikringsselskabet Atradius arbejder ud fra. Firmaet, der har kontorer i mere end 40 lande, kreditforsikrer salg for cirka 170 milliarder kroner årligt for danske virksomheder i forbindelse med salg til udenlandske og indenlandske virksomheder. Cirka 20 procent af den danske vareeksport forsikres af Atradius.

- Enhver handel indebærer normalt en risiko, fordi køberen som oftest kun vil aftage, hvis der kan gives kredit i forbindelse med salget. Dermed opstår der en risiko forbundet med, om køber faktisk kan betale ved kredittidens udløb. Under de nuværende markedsforhold er denne risiko kraftigt forøget. Det er vigtigt, at man som virksomhed sikrer en optimal integrering af kreditstyringen i alle faser af salget, så man reducerer risikoen for tab og administrativt besvær med at få sine penge hjem, siger Erik Skovgaard Nielsen, der er vicedirektør hos Atradius.

Forny politikken

Erik Skovgaard Nielsen mener, at virksomhederne skal tage udgangspunkt i, at et salg ikke er gennemført, bare fordi ordren er kommet i hus, og fakturaen udstedt – men først når pengene er kommet i hus.

Det betyder, at virksomhederne skal gentænke deres kreditpolitik ud fra en balance mellem tre parametre: Sikre likviditet, minimere tab på debitorer og optimere salget.

- Det er afgørende, at man som virksomhed forstår, hvilke kreditrisici man påtager sig. Hvor store de er og tager stilling til, hvordan man vil håndtere dem. Alt for mange virksomheder får ikke gennemført denne fundamentale analyse, og det er noget, der nemt kan koste virksomheden dens overlevelse, siger Erik Skovgaard Nielsen.

I de fleste brancher er konkurssandsynligheden for en gennemsnitlig virksomhed vokset med adskillige hundrede procent inden for de seneste 12 måneder. Hertil kommer, at der også er en stigende politisk risiko ved eksport, fordi nationale økonomier og banksystemer er under pres. Eksempler herpå er for eksempel Island og en række lande i Østeuropa.

Vurdér alle kunder

Derudover peger Erik Skovgaard Nielsen på, at det er vigtigt at kreditvurdere alle kunder:

- Mange virksomheder bruger 20 procent af opfølgningen på de 80 procent gamle veletablerede kunder og 80 procent på de 20 procent nyeste kunder. Det er en farlig strategi i den nuværende situation. Det er vigtigt at være konsekvent i opfølgningen på alle kunder – nye som gamle – ellers går det galt før eller siden. Vi har en kraftigt stigende aktivitet såvel på indgangen af erstatningssager som på sager, hvor vi kører inkasso for kunderne, som bekræfter dette.

Ifølge Erik Skovgaard Nielsen overser mange virksomheder de positive effekter for likviditet og omsætning af en sådan konsekvent tilgang til kreditstyringen. For mange virksomheder vil det i den nuværende situation være et af de mest lønsomme områder at fokusere på. Ikke mindst nu, hvor bankernes kreditvilje også er strammet, er det vigtigt at have fokus på alle områder, der kan give en mere robust likviditet.

- Om man så vælger at bruge en ekstern partner til at forsikre sig ud af risikoen, eller hellere vil tage den selv, er det en afgørelse den enkelte virksomhed må tage med udgangsunkt i kapitalgrundlag, risikosammensætning og sandsynligheden for tab, siger Erik Skovgaard Nielsen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier