LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Ukraine har en veluddannet arbejdsstyrke, som gør outsourcing af f.eks. elektronikproduktion mulig. Foto: EPA

Ukraine har en veluddannet arbejdsstyrke, som gør outsourcing af f.eks. elektronikproduktion mulig.

Store muligheder for eksport til Ukraine

Lige nu er problemerne i Ukraine store og velstanden relativ lille, men det kan være en stor fordel for virksomheder at komme først på et gigantisk marked.

Danske virksomheder har gode muligheder for at sælge langt flere varer og serviceydelser til udviklingslandet Ukraine, som har 47 millioner indbyggere, og hvor den tidligere premierminister, Viktor Janukovitj, søndag gjorde et overraskende politisk comeback ved at vinde præsidentvalget seks år efter, han mistede magten under den såkaldte orange revolution.

Ukraine er langt fra noget nemt marked at gøre forretninger i. Et tungt bureaukrati og omfattende korruption gennemsyrer landet. Landets møntfod er gennem især 2008 også raslet ned i værdi, og det er nemt at løbe panden mod en mur på et utal af andre områder også.

Men der kan være store fordele ved at være »first mover« og høste erfaringer og viden før alle andre, konkluderer en fælles rapport fra Eksport Kredit Fonden, Danmarks Eksportråd og Investeringsfonden for Østlandene (IØ), der er en selvejende institution, hvis bestyrelse udpeges af udenrigsministeren.

Beskeden eksport

Danmark har kun en eksport på to milliarder kroner årligt til det store østeuropæiske land, hvilket kun er en femtedel af, hvad vi sælger til eksempelvis Rusland, hvis befolkning kun er tre gange større end Ukraines.

Rapporten peger særligt på tre områder, hvor der er gode muligheder for danske virksomheder: Landbrug, energiteknologi og maskinindustri. Men outsourcing af eksempelvis IT-opgaver er også en oplagt ide, eftersom Ukraine har en stor og veluddannet arbejdsstyrke.

Allerede i dag arbejder 1.300 ukrainske programmører for danske virksomheder, der her finder både billig og dygtig arbejdskraft, som tilmed arbejder i næsten samme tidszone som Danmark - til forskel fra eksempelvis Indien eller Vietnam.

Ukraine har de senere år været ude i hård økonomisk søgang og er sakket bagud i velstand i forhold til andre af de andre forholdsvis nye demokratier i Østeuropa. Denne forværrede økonomiske situation betyder, at markedet er skrumpet ind, og befolkningen er blevet fattigere. Men krisen har samtidig været med til at rense ud i de mest ineffektive ukrainske virksomheder. De dårligste virksomheder er ved at forsvinde, mens de bedste ser ud til at komme styrket ud af krisen.

Få betaling forud

- I den nuværende situation er det svært at vurdere de ukrainske virksomheders kreditværdighed, hvorfor vi anbefaler danske virksomheder at få betaling forud for levering. Er det umuligt, skal man i stedet prøve at få en garanti fra en stærk bank eller forsøge at tegne en kreditforsikring, siger Esben Bergmann Schjødt fra Eksport Kredit Fonden.

Markedsschef Hans Peter Slente fra interesseorganisationen DI siger, at det er godt for landet, at der nu kommer en politisk afklaring, også selv om den nye præsident ser ud til at orientere sig mere mod øst end mod vest.

- Det vigtige er, at de får en god leder, så kan de komme videre. Men hvad valget kommer til at betyde på længere sigt økonomisk og politisk, tør vi ikke komme med noget bud på endnu. Det må tiden vise, siger Hans Peter Slente.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier