Da professor Jan Stentoft Arlbjørn fra Syddansk Universitet skulle søge penge til et nyt projekt omkring stamdata-forskning, stod direktør Søren Maarssø fra Kolding-virksomheden Tresu A/s forrest i køen for at anbefale professorens arbejde.

Ikke så underligt, for verden på virksomheden har ikke været den samme, siden Jan Stentoft Arlbjørn i 2007 gjorde sin entre med sin viden om proces-optimering og brug af korrekte stamdata.

På spørgsmålet om, hvovidt Søren Maarssø i 2007 var klar over, hvor vigtig en rolle korrekte stamdata betyder for en virksomhed, svarer han prompte og kort:
"På ingen måde.”

Og på spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt, at en virksomhed kan se det på sin bundlinje, hvis stamdataene er korrekte, er svaret lige så præcist:
”Det er virkelig korrekt.”

Og alle gode gange tre, så lyder opfordringen fra Søren Maarssø således til andre virksomheder omkring stamdata-problematikken:
”Få andre øjne til at kigge på virksomheden, for man kan ikke selv se det.”

For Tresu A/S har gennemgangen af virksomhedens processer og data-flow blandt andet betydet, at et tidligere produktions-setup på 4.000 kvadratmeter på en ekstern adresse er fjernet, og dermed er der sparet en betydelig husleje. Og selv om virksomheden i år sikkert på grund af finanskrisen mister 20 til 25 procent i omsætning i forhold til 2008-tallet på 426 millioner kroner, så rammer Kolding-virksomheden alligevel ifølge Søren Maarssø en fornuftig bundlinje med sorte tal. Dækningsbidraget på den enkelte ordre er nemlig steget betragtelig i kølvandet på de nye tider på virksomheden.

- Det giver noget helt vildt og voldsomt at gennemgå denne proces. Men kun 10 procent er egentlig nye værktøjer. 90 procent er holdningændringer hos medarbejderne, fortæller Søren Maarssø.

Firmaet har for ikke så længe siden haft 25 års jubilæum, og de første mange år har været fokuseret på vækst samt at udvide forretningen. I kølvandet på den voldsomme ekspansion var der opstået en lang række subsystemer og forskellige kontrolsystemer, som var nødvendige for at afstemme de forskellige data mod hinanden. Det gjaldt i både produktion og administration.

- Det var enormt ressourcekrævende, og samtidig gav det jo masser af muligheder for mange fejlkilder, som du så styrer din virksomhed på. Fokus på vores masterdata har nu betydet, at vi ikke længere bruger ekstra ressourcer på hele tiden at have kontrolfunktioner. Og efterhånden har vores ansatte fået forståelse for, hvor vigtig det er at have en datadisciplin, siger Søren Maarssø.

Samtidig med at han glæder sig over de seneste to års udvikling, så erkender han også, at det ikke har været nogen nem proces. Han fortæller, at udviklingen hos medarbejderne kan beskrives ud fra en populær popcorns-teori.

- Når der sker så voldsomme ændringer, så er der de få medarbejdere, der først popper op og bare udfører de nye ting og er med tiol at trække læsset. Så er der den store hvide masse, der følger efter. Og endelig er der dem, der har brændt sig fast og ikke ændrer sig – dem bliver man nødt til at forholde sig til, da de ikke bidrager til helheden, fortæller Søren Maarssø.

Samtidig understreger han dog, at ændringen af en lang række processer og nye måder at vedligeholde virksomhedens stamdata på, ikke er nogen entydig proces.

- Det er mange små steder, der er sket ændringer. Når man til daglig går i sin egen virksomhed, tror man jo, at det er den måde, at verden skal hænge sammen på. Men når der først bliver kigget indgående på et lager, og hvordan arbejdet i forbindelse med en ordre bliver udført, så åbner det op for, at der skal ske noget, og på den måde kan man snuppe alle de lavt hængende frugter uden de store omkostninger, lyder hans erfaring.

Og en ting er sikkert. Opmærksomheden på stamdataenes betydning for Kolding-virksomheden er kommet for at blive:

- Siden 2007 har vi været igennem mange forandringer. Nu gælder det om at holde ved i den konstante forandringskultur, der er skabt, men også holde det hele vedlige, så man sikrer en korrekt forankring for fremtiden, fastslår Søren Maarssø.