Der var bøv'en - den børnevoksne mand med hættetrøje og hængerøv, som ikke er kommet over ungdommen.

Der var de ultrafeminine udgaver af traditionelle mandeprodukter - gerne i pink.

Der var tweens - de store børn mellem otte og 13 med sans for mærkevarer og stor interesse for egne afdelinger i stormagasiner. Og der var det grå guld - eller generation 50+ som en købestærk forbrugergruppe, der har fornyet tid, lyst og evne til at forbruge, efter ungerne er flyttet hjemmefra.

Der dukker løbende nye forbrugergrupper op, der bliver beskrevet som det nye købestærke segment, som virksomhederne bør satse på i produktudviklingen og i markedsføringen. Nogle brænder sig fast som forbrugergruppe både i deres egen og i virksomhedernes opfattelse, mens andre fader ud igen.

Læs om de seks forbrugertyper her

De nye typer

- Når nye 'typer' dukker op, så indikerer de nogle strømninger i tiden, der kan være interessante at bruge i produktudviklingen eller markedsføringen. Virksomheder skal samtidig være opmærksomme på de dybereliggende strømninger, der ligger bag typebeskrivelsen - og passe på med at kaste sig over et modesegment og tro, at de er 'home safe'. Der er typisk tale om begreber, som forenkler virkeligheden, lyder det fra sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddahl fra Fremtidsforskeren.dk.

At nogle begreber bider sig fast, men andre kun overlever kort tid, betyder samtidig, at virksomhederne skal have et vågent øje på udviklingen.

Det nytter ikke blot at konkludere, at nye tendenser kun er for de smarte i storbyerne. Når en ny trend får fat, så er det netop hos en mindre gruppe af forbrugere - forgangsmændene og -kvinderne, der er med til at definere, hvad det er inde og ude. Derfor er det ifølge Birthe Linddahl vigtigt at følge bevægelserne, men have for øje, at der er tale om et mindre udsnit af forbrugerne og altså ikke et massemarked.

- De skubber til massemarkedet, fordi de blandt andet er med til at tegne, hvad der bliver omtalt i medierne, hvad der hænger på bøjlerne i tøjforretninger, og hvad man skal mene. Sådan begyndte bæredygtighedsbølgen eksempelvis. Først var der en lille gruppe forbrugere, der købte Max Havelaar-kaffe - og i dag kan du købe det i enhver dagligdagsbutik, forklarer Birthe Linddahl.

Den smarte mor

Et af de nye begreber, der fandt vej til beskrivelsen af forbrugerne i flere danske medier tidligere i år, er en 'smummy'. Det er en sammentrækning af 'smart mummy' - en smart og klog mor, en trendsetter, der ved, hvad hun vil, og som går forrest, når det drejer sig om at spotte nye tendenser inden for mode, kultur, kunst og familiestruktur.

Beskrivelsen kommer fra kommunikationsbureaet Euro RSCG, som på baggrund af interview med 700 danske mødre har lavet rapporten 'Smummy - den smarte mor'. Heri defineres 12 procent af kvinderne som smummys - eller såkaldte prosumers, der netop er karakteriseret ved at være dem, som viser vejen for resten af forbrugergruppen.

»Deres holdninger er en strømpil for, hvad der er på vej. Det, som prosumers synes og gør i dag, er det samme, som consumers synes og gør om seks til atten måneder. De viser simpelthen vejen til den nære fremtid og de tendenser, som vi kan forvente os mere eller mindre af,« lyder det i undersøgelsen, der netop dykker dybere ned bag begrebet smummy og afdækker mødrenes værdier, holdninger og forbrugsmønstre.

Det er netop forbrugernes værdier, behov og holdninger - og hvordan de forandrer sig, der er vigtige for virksomhederne at holde øje med.

De hører ikke nødvendigvis til et bestemt segment. De breder sig ofte på tværs af alder, indkomst, geografi og mange andre parametre, mener Kirsten Poulsen, direktør i trendforskningsbureauet Firstmove, der løbende laver trendstudier blandt de såkaldte firstmovere (trendsætterne, der gør alting før alle andre, red.) inden for emner som fødevarer, livsstil, arbejdsliv, sundhed med mere.

- Det handler i høj grad om at tænke i behov og passe på med at putte folk i en boks. Tidligere lå interessen for eksempelvis at købe økologisk ét sted, og det kunne virksomhederne bruge til noget, når de skulle afsætte produkter eller spille på økologiske værdier. I dag ligger interessen overalt, og dermed skal virksomheder tænke langt bredere, forklarer Kirsten Poulsen.

Hun tilføjer, at der i dag er langt flere individualister end for år tilbage - og det gør det meget mere vanskeligt at placere folk i grupper. Hun bruger 'singler' som eksempel på en gruppe, der har været attraktiv for virksomheder at markedsføre sig over for, og peger samtidig på, at det med omkring halvanden million singler er yderst vanskeligt at tænke på dem som en gruppe.

Holdninger på vej

Ifølge fremtidsforsker og partner i virksomheden Future Navigator, Liselotte Lyngsø, er det stadig i høj grad de forenklede beskrivelser af bestemte grupper af personer som blandt andre tweens, 50+ og forskellige typer mødre, der bliver anvendt af virksomheder til at præge produktudviklingen og målrette markedsføringen, men nye måder at segmentere begynder samtidig at vinde frem i nogle virksomheder.

Liselotte Lyngsø er netop hjemvendt fra et ophold i Californien, USA, hvor en af de stærke forbrugertendenser lige nu er at udstille sine holdninger og opbakning til sager, hvilket virksomhederne er meget opmærksomme på.

- Politisk holdning, for og imod over for bestemte sager og lignende bliver i stigende grad udstillet. Det kan være via bannere i haven, klistermærker på bilen, cyklen eller andre måder at signalere at man bakker op om en sag, siger Liselotte Lyngsø og tilføjer, at man i Danmark har set trenden vise sig i forhold til de mange, som har etableret indsamlinger for at hjælpe befolkningen på Haiti.

Ellers er danskerne i forhold til amerikanerne mere tilbageholdne i forhold til at udstille eksempelvis politiske holdninger og lignende, men hun peger på, at flere virksomheder vil kunne tænke mere i holdningsforbrugergrupper i produktudviklingen - og tænke i services og produkter, der giver danskerne nye måder at udstille deres holdninger.

Læs om seks forbrugertyper her