LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Små virksomheder fakturerer elektronisk

Op mod 55.000 virksomheder har valgt at sende fakturaer elektronisk til det offentlige med Nemhandel. Især små virksomheder bruger den såkaldte fakturablanket via Virk.dk.

Siden tilskuddet er bortfaldet til at benytte de såkaldte læs ind-bureauer, som tilbyder virksomheder at scanne fysiske fakturaer og levere dem elektronisk til det offentlige, har landets virksomheder for alvor fået øjnene op for selv at gennemføre elektronisk fakturering.

Per 1. september nåede tallet op mod 55.000 virksomheder, der har benyttet Nemhandel-teknologien, som kan bruges blandt andet ved hjælp af en fakturablanket, der tilgås over internettet via Virk.dk, eller ved hjælp af et Nemhandel-program i kombination med virksomhedens økonomisystem.

Ifølge IT og Telestyrelsen vælger cirka 1.000 nye virksomheder i gennemsnit hver måned at gå over til elektronisk handel gennem en af Nemhandels løsninger.

Se fire løsninger med Nemhandel.

»I september modtog den offentlige sektor 180.000 fakturaer elektronisk fra virksomheder gennem Nemhandel, og det er det højeste, vi er nået op på endnu,« lyder det fra Cathrine Lippert, kommunikationskonsulent i IT- og Telestyrelsen.

Typisk ligger antallet af elektroniske faktureringer til det offentlige højt ved afslutningen af et kvartal, fordi mange virksomheder vælger at pulje faktureringer op. Ifølge Cathrine Lippert er det ligeledes her, at der er flest nye virksomheder, der tager springet til at anvende mulighederne i Nemhandel.

- Der er et peak omkring kvartalsafslutning, hvor virksomhederne sidder med en større fakturabunke og dermed føler en tilskyndelse til at tage digitale værktøjer i brug, siger hun og tilføjer, at fakturablanketten er en meget populær løsning.

Små er på

Hos Center for Virk.dk viser brugerstatistikken da også, at der fra maj 2009 til september 2009 er sket en fordobling i antallet af månedlige indberetninger med fakturablanketten fra 50.000 til knap 100.000 indberetninger. Det er især de små virksomheder, der vælger at benytte fakturablanketten. 80 procent af de virksomheder, der har benyttet blanketten via Virk.dk, har fire eller færre ansatte.

- Der har løbende været en stigning i brugen af fakturablanketten, men der er sket et gevaldigt hop, efter at tilskuddet til at benytte læs ind-bureauer er bortfaldet. Med den udvikling, vi ser nu, vil der nok blive sendt op mod en million elektroniske fakturaer til det offentlige i år via Virk.dk, vurderer chefkonsulent i Center for Virk.dk Torsten Grunwald.

Ifølge Torsten Grunwald afhænger valget mellem fakturablanketten på Virk.dk og Nemhandels softwareløsning, som kan downloades og anvendes fra virksomhedens computer, i høj grad af hvor mange fakturaer virksomheden sender til det offentlige.

De, der sender få fakturaer, bruger typisk blanketten på Virk.dk, mens de, der sender mange fakturaer til det offentlige, benytter softwareløsningen eller en tilsvarende Nemhandel-teknologi, hvor man skal taste mindre. I fremtiden kan den balance dog tippe.

- Sammen med IT- og Telestyrelsen er vi ved at søsætte en opgradering af fakturablanketten, så det er muligt at benytte faste modtagere, så informationer eksempelvis om den samme kommune ikke skal tastes ind hver gang, ligesom vi også forudfylder datoer i blanketten, forklarer Torsten Grunwald og tilføjer, at de nye muligheder kræver, at virksomheder logger på med digital signatur.

Stor interesse

IBIZ-center, der rådgiver små og mellemstore virksomheder om e-business, har siden tilskuddet til at benytte læs ind-bureauerne er bortfaldet, oplevet en enorm interesse for at gå over til Nemhandel.

- Mange virksomheder har fået øjnene op for Nemhandel. Det skyldes helt klart, at læs ind-støtten er fjernet, og at virksomheder endvidere indser, hvor nemt det er blevet med Nemhandel, siger centerleder Ebbe B. Petersen, der forventer, at brugen af værktøjerne vil sprede sig som ringe i vandet blandt danske virksomheder.

Der er da også stadig virksomheder, som vælger at fortsætte med at benytte læs ind-bureauerne.

I en rundspørge blandt medlemmerne af Erhvervs-Panelet på ErhvervsBladet.dk svarer de knap halvdelen af 120, som jævnligt har offentlige kunder, at de fortsat sender regningerne til det offentlige gennem et læs ind-bureau.

Ifølge Ebbe B. Petersen handler det i høj grad om vane. Han peger på, at mange af de virksomheder, der endnu ikke har taget springet.

- IBIZ-center var på tur rundt i Danmark tidligere i år, og her var spørgsmålene mange i forhold til, hvad de skulle stille op nu, hvor tilskuddet til brugen af læs ind-bureauer blev fjernet. Brugen af Nemhandel vil sprede sig som ringe i vandet - også på grund af, at flere revisorer og bogholdere anbefaler virksomhederne at benytte løsningen, siger han.

Skriv en kommentar

Tidligere kommentarer

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier