I dag skal vi tage ejerskab og være en leder. Vi skal vinde over hjernen. Og så skal vi bryde vaner for at følge virksomhedens udvikling.
Mange af os oplever, at vi læser den samme avis. Vi ser den samme tv-kanal. Vi ser de samme venner. Og vi sætter os på den samme plads, når vi er til konferencer. Vi mennesker er enorme tryghedsnarkomaner i frygten for det ukendte.
Men i det moderne samfund findes ægte tryghed i at bryde vaner. Sådan lyder det fra en ægte vanebryder Torben Wiese, der har firmaet Habitmanager og mange års erfaring i at bryde vaner.
»Når man er til stede i nuet, er man rolig, uden bekymringer, uden stress og iderig. Det betyder, at en virksomhed oplever succes, når medarbejderne er til stede i nuet, idet det øger effektiviteten,« siger Torben Wiese, der samtidig påpeger, at man mindsker sygefraværet og øger arbejdsglæden, når man er til stede i nuet.
Vigtigheden i at bryde vaner ligger i, at tingene aldrig har ændret sig så hurtigt, som de gør lige nu. Derfor skal medarbejderne, for at kunne følge med kundernes behov, være gode til at tilpasse sig og være forandringsparate.
Læs også:
Syv synder der kan køre dit salg i sænk
Sådan kører du din virksomhed i sænk
Wilbæk bryder vane
I onsdags løb årets vanebryderdag, arrangeret af Habitmanager, for første gang af stablen i København. Temaet var at bryde vaner, og det stod vanebryder Torben Wiese i spidsen for.
Et af dagens højdepunkter var overrækkelsen af årets Vanebryderpris 2008. Ikke overraskende gik prisen til landstræner for herrelandsholdet i håndbold Ulrik Wilbæk på baggrund af hans arbejde med spillerne og ikke mindst hans EM-succes i januar i Norge.
Og landstræneren har sin helt egen måde at bryde vaner på.
»Da jeg blev landstræner, gjorde jeg op med mange års zombikultur ved at oprette ministerier til hver spiller, hvor de fik til ansvar at lave events og skøre ting. På den måde begyndte de at bryde mønstrer, og samtidig fik de et ejerskab, og det har været en succes,« siger Ulrik Wilbæk.
Men det at bryde vaner er bestemt ikke en let sag. Vi mennesker har en medfødt uvilje over for at ændre ting i angst for, hvad der sker. Og derfor er der en stor opgave i at bryde vaner.
Hjerneforsker Peter Lund Madsen har blandt andet forsket i den del af hjernen, som han kalder ”krybdyrhjernen.” Den del er den samme, som mange dyr besidder.
»Når vi står over for at spise en chokoladebar eller løbe en tur, vælger vi ofte det første. Denne beslutning bliver taget i »krybdyrhjernen.« På den måde tager vi mange dumme beslutninger, idet hjernen tester os. Men i forhold til dyrene er der den forskel, at vi mennesker har evnen til at forandre ting og derved bryde vaner. Det evner en ko for eksempel ikke. Dens ypperste mål er, at få en dag, som den havde i går,« lyder det fra hjerneforskeren.
Succes giver tryghed
Hos Dong Energy oplevede man for få år tilbage et stigende antal arbejdsulykker. Derfor besluttede man sig for at bryde nogle vaner i forhold til medarbejdernes sikkerhed på boreplatformene. Det foregik ved, at medarbejderne lærte, at forandre sig i takt med virksomhedens udvikling.
Ligende projekter arbejder Habitmanager med, blandt andet gennem deres uddannelsesforløb i at bryde vaner. Og de vaner, som mange kan have vanskeligt ved at bryde, er vaner, der er forbundet med tryghed.
»Når vi bryder vaner, bryder vi med trygheden. Men vi vil opleve, at det nye vi gør, bliver en succes. På den måde får vi trygheden tilbage, idet succeser giver tryghed,« siger Torben Wiese.
Han mener samtidig, at det er vigtigt at huske at fejre de små succeser, idet de er med til at skabe de store succeser.
Vær din egen leder
Der er et ordsprog der lyder: ”Den største fejl du kan begå, er at tro, at du arbejder for andre.” I stedet for at begå denne fejltagelse skal vi se os selv som ledere, hvilket er en kæmpe gevinst for ens virksomhed. Virksomhederne ønsker sig medarbejdere, der er ledertyper, og det betyder, at man tager et ansvar.
»Det er fuldstændig latterligt, at mange mennesker er bange for, hvad andre tænker om dem. Livet er kort, og derfor skal vi tage styringen over vores egen tilværelse. Derved bliver vi et forbillede, og det er, hvad en virksomheds kunder efterspørger,« siger Torben Wiese.
I forlængelse af at være sin egen leder, spiller der en faktor ind, der hedder overspringhandlinger. Det er en ting, som rigtig mange mennesker kender til.
Lotte Rienecker, der er psykolog og skrivekonsulent på Københavns Universitet, arbejder med overspringshandlinger.
»Ofte udsætter vi det, som vi ikke har for vane at gøre. Det, der er for stort og uoverskueligt. Det er for eksempel sjældent, at vi udskyder støvsugningen, idet det er let og nyttigt. Men det er netop i disse situationer, vi skal bryde vanen og overspringshandlingerne. Det forværrer kun tingene, når vi udsætter dem,« siger Lotte Rienecker.
Læs også:
