LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Skat på bonusordning skal betales på udbetalingstidspunktet

Skattefokus. Skattekonsulent Steen Mørup fra BDO SkatteRevision sætter denne gang fokus på beskatning af bonusordninger.

Skatterådet har i en ny afgørelse taget stilling til beskatningstidspunktet i forbindelse med etablering af en påtænkt bonusordning for ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.

Udbetaling af bonus skal skattemæssigt behandles som almindelig lønindkomst, hvori der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens regler.

Beskatningstidspunktet for løn/bonus er som udgangspunkt udbetalingstidspunktet. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger seks måneder efter, at lønmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

Retserhvervelsen finder som hovedregel sted, når en lønmodtager har opfyldt sin forpligtelse ifølge ansættelsesaftalen. Hvis der imidlertid er knyttet betingelser til retserhvervelsen, afhænger beskatningstidspunktet af en konkret vurdering af usikkerheden med hensyn til beløbets udbetaling.

I ovennævnte afgørelse var der tale om en koncern, der investerede i flere ventureprojekter. Bonusordningen gav mulighed for udbetaling af en bonus, hvis størrelse direkte ville være afhængig af indtjeningen i et projekt og værdien af projektet på et på forhånd fastsat tidspunkt. Bonusordningen ville løbe i en på forhånd fastsat periode (typisk 8-10 år). I løbet af denne periode ville medarbejderen ikke få udbetalt beløb fra ordningen. Ved periodens afslutning (exit) ville der kunne ske udbetaling af et beløb, beregnet på baggrund af følgende komponenter:

1. En basisbonusdel og en løbende forrentning heraf.

2.Løbende tilskrivning af overskudsandel og forrentning heraf.

3. Andel af projektets værdi ved ordningens afslutning (exit).

Endvidere indeholdt bonusaftalen særlige forholdsregler, såfremt en medarbejder fratrådte et ventureprojekt før exit. Havde medarbejderens indsats været tilfredsstillende i forhold til de fastlagte personlige mål, og projektet ikke på fratrædelsestidspunktet var stoppet på grund af manglende målopfyldelse, ville medarbejderen kunne vælge at opretholde sin "investering" i ventureprojektet eller få den akkumulerede "investering" udbetalt på fratrædelsestidspunktet.

Såfremt det vurderes, at medarbejderens indsats under ansættelsen i ventureprojektet og ved fratræden ikke havde været tilfredsstillende, ville ingen af komponenterne i bonusordningen blive udbetalt. Såfremt medarbejderen faldt bort inden exit-datoen, bortfaldt både investeringsbeløbet, forrentningen og overskudsandelen.

Skatterådet fandt, at retserhvervelsen måtte anses for udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kunne opgøres med den begrundelse, at basisbonusdelen og de øvrige bonusbeløb i den beskrevne model ikke kunne udbetales, hverken hvis projektet blev afsluttet inden det planlagte exittidspunkt på grund af manglende målopfyldelse, eller hvis medarbejderen faldt bort.

Hvis retten til en indtægt som nævnt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængig af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold.

Hvis betingelsen alene har karakter af en formsag (resolutiv), for eksempel tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel, og der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt, indtræder der beskatning allerede på aftaletidspunktet.

Hvis betingelsen derimod er af en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt en aftale bliver gennemført (suspensiv), indtræder der først beskatning på det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Skattefokus skrives af skatte- og momsskatteafdelingen i BDO ScanRevision, som er en af de førende revisions- og rådgivningsvirksomheder i Danmark med kontorer i 26 byer. Se nærmere på www.bdo.dk

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier