Hvis en pressemeddelelse er ordentligt skrevet, er den et troværdig, billig og nem måde at komme ud med virksomhedens gode historie. Men et stort antal henvendelser bliver aldrig læst.
Viser dit seneste årsregnskab, at virksomheden er på vej ud af krisen eller har du flyttet hele geschæften til nye moderne lokaler, kan det være en god ide at skrive en pressemeddelelse.
ressemeddelelser kan meget vel være den bedste måde at få den gode nyhed ud til kunden, leverandøren eller samarbejdspartneren. Det er en informativ tekst, som har et budskab med et klart fokus - eller vinkel. For journalister er velkonstruerede pressemeddelelser en guldåre af spændende historier og genrel oplysning om, hvad der foregår indenfor deres interessefelt.
- Små og mellemstore virksomheder kan få opmærksomhed i medierne. De kan gøre opmærksom på, at de findes samt fortælle om deres produkter. Mere synlighed giver flere kunder. Det er da også noget, jeg kan mærke på min lille virksomhed - når jeg er i medierne, er der flere, der ringer efter mig, siger Søren Marquardt Frederiksen, der er underviser på universitetet, ejer af et kommunikationsbureau og forfatter til en ny bog, kaldet Få det fortalt - sådan skriver du den gode pressemeddelelse.
Han mener, at alle virksomheder skal sende pressemeddelelser ud, og at det skal gøres, når der er en nyhed, der er relevant for en bestemt målgruppe. De dårlige historie, som store underskud eller fyringsrunder, skal mindre virksomheder som regel holde sig fra, da det nemt kan skjules for offentligheden. Modsat skal de helt store virksomheder også melde disse historier ud, da det er bedre selv at fortælle nyheden, end at den bliver opsnappet af en nysgerrig journalist.
Se hvordan du skriver den gode pressemeddelelse i Tre trin til en god pressemeddelelse.
Mange problemer
Det helt store, og altoverskyggende problem med pressemeddelelser er, at der bliver sendt alt for mange ud. En erhvervsredaktion kan på en ganske almindelig dag modtage op til 200 pressemeddelelser på mail. Det gør det selvsagt svært at læse dem alle, og det er da også langt de færreste, der overhovedet bliver åbnet. Emnefeltet er utroligt vigtigt, da det er her, den første udskillelse sker.
- Det er meget få, der bliver brugt. Derfor så vigtigt, at nyheden er superrelevant for det medie, man sender meddelelsen til. Små virksomheder forfalder til at bruge pressebureauer, hvor man får en liste med 300 medier, og sender en meddelelse til dem alle sammen. Der er så stor forskel på medierne, at det er fuldstændigt tåbeligt at sende den samme meddelelse ud til så mange medier, siger Jacob Høedt Larsen, der er kommunikationschef i Valad Property Group og forfatter til bogen PR manual - For mindre virksomheder.
Søren Marquardt Frederiksen mener også, at pressebureauerne giver pressemeddelelsen et dårligt ry.
- Der er mange pressemeddelelser, der er decideret irrelevante. Man skal finde ud af, hvilke læsere og hvilket medie denne nyhed er relevant for. De fleste journalister opfatter også pressebureauerne som et forstyrrende filter mellem sig selv og den egentlige afsender. Det er en langt bedre ide, at sætte sig ind i, hvordan man skriver en pressemeddelelse og så gøre det selv. Det er slet ikke svært, siger Søren Marquardt Frederiksen.
Nogle af de ting, som mange virksomhedsejere skal huske, når de formulerer en pressemeddelelse er, at den skal være kort og præcis. Samtidig skal den skrives i et let forståligt sprog.
Genren ikke død
På trods af de mange problemer, der er med hovedparten af de massive mængder pressemeddelelser, som tikker ind på redaktioner landet over, mener begge medieeksperter at pressemeddelelsen stadig har sin gyldighed.
- Selv de hårdeste kritikere af pressemeddelelsen siger, at de gerne vil have de spændende informationer fra relevante kilder. Min påstand er, at det nytter, når den er udformet rigtigt, og når man sender den til det rigtige medie. Genren er ikke død, Fortæller Søren Marquardt Frederiksen.
Jacob Høedt Larsen opfordrer ligeledes virksomhederne til at blive ved med at skrive til journalister.
- Jeg synes, de skal blive ved. Det handler om at få historier op til overfladen. Det kan godt være, at nyheden ikke kommer i noget medie, men så kan man bruge den på sin blog, nyhedsbrev eller virksomhedens hjemmeside. Medarbejdere kan bedre forstå et budskab, når det er formuleret som en god historie. Når det så lykkes at komme igennem til et medie, er det noget medarbejderne bliver stolte af. Det betyder mere, når det er en tredjepart, der fortæller historien, mener Jacob Høedt Larsen.
Læs også på ErhvervsBladet.dk: Tre trin til den gode pressemeddelelse
og Sådan brænder du igennem i internationale medier
