Pressemeddelelser hober sig op i en erhvervsredaktions indbakke. Hør hvordan journalister læser dem.
Musen, tasterne og øjnene skal arbejde overordentligt hurtigt, hvis man udover sit job som erhvervsredaktør på landets største avis skal læse samtlige pressemeddelelser, der ender i redaktionens indbakke.
Det er øjensynligt derfor, at Jyllands Postens Steen Rosenbak kun får en brøkdel af sine historier til avisen fra denne kant.
- Vi modtager omkring 80 pressemeddelelser hver dag, men bruger maksimalt 0,1 procent af dem til noget journalistisk i avisen. Hvis kriteriet er, at de skal have gennemslagskraft og et budskab, vurderer jeg generelt standarden som uendelig ringe. De minder for meget om annoncer, og de prøver altid at male et rosenrødt billede af virkeligheden, siger Steen Rosenbak.
Han erkender dog, at nåleøjet er væsentligt større på erhvervsredaktionens hjemmeside, hvor pressemeddelelser oftere bliver brugt.
Se hvordan du skriver den gode pressemeddelelse.
En vigtig historie
Steen Rosenbak er ikke den store fan af pressemeddelelser, og han rubricerer dem som noget bøvl.
- Det, der irriterer mig mest ved pressemeddelelser, er, at der er alt for mange. Overflowet betyder, at man på forhånd er negativt indstillet. Det er svært at lave om, fordi det er en stor industri, der lever af at lave pressemeddelelser, mener Steen Rosenbak, hvis råd til virksomhederne er, at de kun skal sende en meddelelse ud, når de har en meget vigtig historie.
Troværdighed
Helt afvisende overfor genren er han dog ikke, og enkelte pressemeddelelser mener han kan bruges.
- Der er langt imellem de gode henvendelser. Men dem, der har størst gennemslagskraft og oftest bliver brugt, er dem, der baserer sig på undersøgelser. Når datagrundlaget er stort, giver det mere troværdighed, mener Steen Rosenbak.
