Den 1. marts træder Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for prismarkedsføring i kraft og strammer op på virksomhedernes brug af chok-priser, før- og nupriser og andre salgsfremmende budskaber. Målet med de nye retningslinjer er netop at sikre forbrugerne mod vildledning og genoprette tilliden til budskaber om besparelser. Herunder kan du læse om et udpluk af retningslinjerne.

Før- og nupriser:

De nye regler for prismarkedsføring fastslår, at virksomheder, der ønsker at bruge en tidligere pris som sammenligningsgrundlag ved markedsføring af en prisbesparelse - som eksempelvis før- og nupriser, skal have udbud varen eller servicen til salg til den tidligere pris i mindst seks uger forud for annonceringstidspunktet.

For dagligvarer og sæsonvarer er det dog minimum fire uger. Det vil sige varer, som forbrugerne ofte har brug for tiil husholdningen som eksempelvis køkkenrulle, og varer der er kendetegnet ved at blive udbudt til salg en begrænset del af året - som eksempelvis julepynt.

Ved introduktionstilbud eller åbningssalg kan der sammenlignes med en normalpris, selvom produktet ikke tidligere har været udbudt til salg af virksomheden. Det kræver, at det fremgår af markedsføringen, at der netop er tale om den type tilbud, og at produktet efter tilbuddets ophør sælges til angivne normalpris.

Tilbuddets varighed:

De nye regler for prismarkedsføring angiver retningslinjer for, hvor længe en vare eller service må markedsføres som nedsat. Det må kun ske i en kort periode, hvilke vil sige op til to uger, men det for dagligvarer og sæsonvarer er en uge.

Virksomhederne må markedsføre prisen som nedsat efter den korte periode, hvis virksomheden både ved tilbudsperiodens begyndelse og ved gentagen markedsføring af tilbuddet oplyser om periodens varighed. Den oplysning skal fremgå tydeligt og i umiddelbar forbindelse med tilbuddet.

Markedsføringen af prisen som en nedsat pris må under alle omstændigheder højst vare halvdelen af varigheden af den periode, hvori normalprisen har været gældende. Overholder virksomheder ikke det, vil den nedsatte pris blive anset som den nye normalpris.

Konkurrent-sammenligning:

De nye retningslinjer for prismarkedsføring indeholder også regler for sammenligning med andre erhvervsdrivendes priser. Hvis man i sin prismarkedsføring ønsker at sammenligne sine priser med de priser, som andre virksomheder tager for produktet, skal det klart fremgå af annoncen, at der er tale om en sammenligning.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at at et repræsentativt udsnit af de forretninger, som det er relevant at sammenligne sig med, sælger varen til den pris, som den erhvervsdrivende sammenligner med, og de produkter, der sammenlignes, skal være af samme art og kvalitet.

Når virksomheder vælger at markedsføre sig som billigst, skal det tages for pålydende. Virksomheden skal kunne dokumentere, at prisbilligheden gælder alle varer hos et repræsentativt udsnit af de forretninger, det er relevant at sammenligne sig med.

Salgsfremmende udtryk:

Retningslinjerne for prismarkedsføring behandler under emnet »andre salgsfremmende udtryk mv.« blandt andet udtryk som »gratis«, »vederlagsfrit«, »uden betaling« og lignende. De må kun anvendes, hvis virksomheder ikke afkræver forbrugeren andre omkostninger end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på markedsføringen af produktet, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Salgsfremmende udtryk som eksempelvis »Kun«, »Chokpris«, »Tilbudspris«, »Kampagnepris« med flere må kun benyttes, hvis de har et reelt indhold - og købet altså er særligt fordelagtigt.
Anvendelse af salgsfremmende udtryk som »fabrikssalg«, »fabrikspris«, »engrospriser«, »lagersalg« og lignende må virksomheden kun benytte, hvis forbrugeren ikke skal betale mere for varen eller servicen, end detailhandleren normalt skal betale for varen. Udtryk som »ophørsudsalg« må virksomhederne kun benytte,

Vejledende priser:

De nye retningslinjer for prismarkedsføring rummer også regler for sammenligning med markedspris og vejledende pris. Hvis virksomheder sammenligner prisen for en vare med en markedspris, skal det kunne dokumenteres, at den angivne markedspris er den pris, som produktet sælges eller udbydes til salg til på et repræsentativt udsnit af den del af markedet, som det er rimeligt og relevant at sammenligne med.

Hvis virksomheder i prissammenligninger bruger udtrykket »vejledende pris« eller lignende, skal det kunne dokumenteres, at den vejledende pris reelt er markedsprisen.

En vejledende pris er den pris, som importøren eller et andet tidligere salgsled har foreslået detailhandleren at videresælge varen til. Det er imidlertid detailhandleren, der fastsætter prisen, og den vejledende pris er principielt uden interesse for forbrugeren. <saxo:ch />

Læs alle detaljer i de nye retningslinjer på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.