Betalingsmisligeholdelse, afdragsordninger, egeninkasso eller fremmedinkasso, betalingspåkrav til fogedretten, insolvenserklæringer, småsagsprocesser, civilretten...

Undgå de dårlige betalere, for det kan være en svær og ofte ufarbar vej at få pengene hjem igen. Sådan lyder rådet fra advokat Claus Guldager, som dog med sit firma Advokaterne Dahl & Guldager alligevel ofte er manden, som firmaerne kommer til, hvis kunden ikke vil betale regningen.

På mødet i Aabenraa fornylig fik 25 fremmødte virksomheder oplevet, hvor mange trin man kan risikere at skulle igennem for at få pengene hjem, hvis kunden da i sidste ende er i stand til at betale.

Først er der rykkerprocedurerne. Mange firmaer bruger den fremgangsmåde, at de sender tre rykkere med rykkergebyrer med 10 dages mellemrum, inden sagen sendes til inkasso:

- Det forstår jeg ikke. Send dog efter en venlig henvendelse til firmaet den endelige rykker med påkrav. Jeg mener, der skal være no mercy, hvis pengene ikke betales, siger Claus Guldager.

Han opfordrer samtidig firmaerne til at skelne skarpt mellem de forskellige dårlige betalere. Der skal nemlig lægges forskellige strategier, alt efter hvem der er tale om. Han mener således, at de taktiske overvejelser skal gå på, om der er tale om en loyal og betydningsfuld kunde, der ikke er i stand til at betale, eller om der er tale om en ny og ukendt.

- Overvej derfor, hvad det er for en kunde, der ikke kan betale regningen. Jeg mener, at alt for ofte kører advokater bare bevidstløst ud med inkassoskrivelser, siger Claus Guldager.

Drop alt under 5.000 kr.

Advokatfuldmægtig Lotte K. Lyst - også fra Advokaterne Dahl & Guldager i Aabenraa - plejer at få sine kunder til at opgive at føre inkasso på krav under 5.000 kroner.

- Man skal ikke smide gode penge efter dårlige. Og I skal være klar over, at omkostningerne kommer I under alle omstændigheder til at betale, hvis det viser sig, at kunden ikke kan betale i sidste ende, forklarer Lotte K. Lyst.

Claus Guldager opfordrer derfor ofte firmaerne til at lave nogle fornuftige afdragsordninger for at få en del af pengene i hus.

- Og de afdragsordninger kan man lige så godt selv lave med kunderne, når man kender dem i forvejen. Hvis kunden derimod er ny og ukendt, er det godt at sende det videre til advokaten, som kan lave en afdragsordning, mener Claus Guldager.

Kommer det endelig til en ren inkassovirksomhed, skal virksomheden så afgøre, om man selv vil inddrive beløbet eller få en inkassovirksomhed til det. Priserne er det ikke til at sige noget konkret om. Men en almindelig inddrivelse på mellem 5.000 og 20.000 kroner vil måske typisk koste omkring 1.500 kroner, hvis den kører lige efter bogen.

- Det er svært at sige noget præcist om inkassoomkostningerne. Men har I gjort forarbejdet godt nok, og alle oplysninger er korrekte, er det ingen sag at sende end inkassoskrivelse direkte afsted, siger Lotte K. Lyst, og Claus Guldager tilføjer:

- Jo mere rodet, en inkasso-sag er, jo dyrere bliver det. Derfor skal man afgøre, om man vil sende gode penge efter dårlige, fastslår han.

Ender sagen derefter i retssystemet, vil der ofte være brug for advokat-bistand, fordi det er en stor regelmaskine, der i fogedretten afgør, om sagerne ender i forlig, i afdragsordninger, i insolvens-erklæringer, i foretagelse af udlæg, eller om de skal overgå til civilretten som småsagsprocesser.