De kommunale udbud er attraktive i en krisetid og interessen er da også vokset betragteligt på det seneste, men siden kommunalreformen er udbuddene også vokset betydeligt i størrelse og omfang.

Kommunerne og staten skal spare, og det sker blandt andet ved at gå sammen om indkøb i den fælles indkøbsforening, Statens og Kommunernes Indkøbs Service – også kendt som SKI.

Det udfordrer de fleste af landets 280.000 SMV’ere, der ofte ikke kan følge med, når leverancerne pludselig skal ske til større områder og over større afstande.

- En instans som SKI, men også de andre kommunale indkøbscentraler laver meget store og også landsdækkende udbud. Der vil en mindre virksomhed, der som oftest er lokalt forankret, have meget svært ved at byde på opgaven, siger Mads Engberg, der er økonom i Håndværksrådet og rådets ekspert på offentlige udbud.

Han er enig i, at når det kommer til hyldevarer som papir, printerpatroner og flybilletter, så giver det god mening at gøre udbuddene landsdækkende, så alle høster fordele.

Men nu breder indkøbene sig over varer, der er knapt så standardiserede, individuelle og håndværksorienterede opgaver, hvor der kan sidde en lokal mand og gøre arbejdet bedre, fordi han kender forudsætningerne bedre og måske bare er bedre klædt på til opgaven.

- Selvfølgelig skal samfundet have opgaverne udført så billigt som muligt, men efter vores opfattelse er det ikke nødvendigvis billigere at gøre udbuddene større. Afskærer man de små fra at byde, mister man også konkurrence, siger han og opfordrer kommunerne til at tænke deres erhvervspolitik ind i udbuddene.

læs slagtermesterens erfaringer

To tendenser

Hos Udbudsvagten.dk, der er en privat virksomhed, der formidler information om de forhåndenværende udbud målrettet den enkelte virksomhed, bekræfter direktør Kevin Leig Bengtsson, at udbuddene bliver større og at de glider ud af hænderne på de mindre virksomheder. Men samtidig ser han nye muligheder for SMV’erne.

- Der er to tendenser lige nu. Indkøberne er blevet større enheder og de køber også op i større bidder. Men samtidig kommer der endnu flere af de små kontrakter. I 2007 fik vi nye regler der medfører at alle udbud over 500.000 kr. skal offentliggøres. De opgaver har før været udbudt i det skjulte, hvor indkøberne har givet opgaverne til dem der i forvejen har været kendt af kommunen. Så der er to tendenser, der går ind over hinanden. Større udbud og bagatel udbud, siger Kevin Leig Bengtsson.

Ifølge ham vokser det totale marked for offentlige opgaver markant i disse år og i årene, der kommer dels på grund af regeringens ambitioner om at skabe mere offentligt-privat samarbejde, men også på grund af EU-regler. Det gælder også på de små opgaver:

Små udbud fordoblet

- I forhold til i 2006 har der i 2008 været en vækst i de mindre udbud, dem under EU’s grænseværdier på 1,5 mio. kr., været en vækst på 175 procent, men væksten for EU udbuddene samlet set har været på 130 procent. Så der er rent faktisk kommet meget mere til, som SMV’erne kan byde på. Men det kræver, at de leder efter dem. For mig virker det som om, at håndværksmesteren venter på at kommunen kontakter dem for at få tilbud, men det gør de ikke mere. Kommunerne offentliggør udbud og så skal man selv byde, siger han og mener, at når håndværksmestrene indser det, så vil de opleve, at der masser af opgaver at få:

- Når håndværksmesteren indser det og finder ud af om han har de rette kompetencer til at løfte opgaven, så vil han opleve, at han faktisk har masser at byde på, selvom han er en SMV. Og mulighederne bliver endnu større, hvis man går sammen med andre og får de kræfter, der skal til for at løfte de større og mere bredtspektrede opgaver.

- Det i kombination med, at man har et lokalkendskab er det der gør, at kommunen finder sund fornuft i fortsat at hande med de små, siger han og peger på, at når det gælder komplekse ydelser som håndværksydelser, så vægter udbyderne i lige så høj grad som pris, at de har kendskabet til leverandøren og kender hans referencer.

Samarbejde er vejen

Håndværksrådets Mads Engberg er enig med Kevin Leig Bengtsson i, at SMV’erne må gå sammen med eventuelle konkurrenter, om at få fingre i de store opgaver.

- Små håndværkere er nødt til at blive skarpere til at arbejde sammen med andre faggrupper, så de sammen kan levere et tilbud. Det er der indlysende fordele ved, men det er ikke helt nemt, for ofte er de potentielle partnere også konkurrenter i andre sammenhænge,« siger Mads Engberg, der dog fremhæver, at det kan lade sig gøre:

- Det har vi set fungere i autoværkstedsbranchen. Så kan det nok også komme til at fungere andre steder.