LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Sådan får du fingre i udbuddene

Selv om udbuddene er blevet større, er der stadig muligheder SMV’er.

De kommunale udbud er attraktive i en krisetid og interessen er da også vokset betragteligt på det seneste, men siden kommunalreformen er udbuddene også vokset betydeligt i størrelse og omfang.

Kommunerne og staten skal spare, og det sker blandt andet ved at gå sammen om indkøb i den fælles indkøbsforening, Statens og Kommunernes Indkøbs Service – også kendt som SKI.

Det udfordrer de fleste af landets 280.000 SMV’ere, der ofte ikke kan følge med, når leverancerne pludselig skal ske til større områder og over større afstande.

- En instans som SKI, men også de andre kommunale indkøbscentraler laver meget store og også landsdækkende udbud. Der vil en mindre virksomhed, der som oftest er lokalt forankret, have meget svært ved at byde på opgaven, siger Mads Engberg, der er økonom i Håndværksrådet og rådets ekspert på offentlige udbud.

Han er enig i, at når det kommer til hyldevarer som papir, printerpatroner og flybilletter, så giver det god mening at gøre udbuddene landsdækkende, så alle høster fordele.

Men nu breder indkøbene sig over varer, der er knapt så standardiserede, individuelle og håndværksorienterede opgaver, hvor der kan sidde en lokal mand og gøre arbejdet bedre, fordi han kender forudsætningerne bedre og måske bare er bedre klædt på til opgaven.

- Selvfølgelig skal samfundet have opgaverne udført så billigt som muligt, men efter vores opfattelse er det ikke nødvendigvis billigere at gøre udbuddene større. Afskærer man de små fra at byde, mister man også konkurrence, siger han og opfordrer kommunerne til at tænke deres erhvervspolitik ind i udbuddene.

læs slagtermesterens erfaringer

To tendenser

Hos Udbudsvagten.dk, der er en privat virksomhed, der formidler information om de forhåndenværende udbud målrettet den enkelte virksomhed, bekræfter direktør Kevin Leig Bengtsson, at udbuddene bliver større og at de glider ud af hænderne på de mindre virksomheder. Men samtidig ser han nye muligheder for SMV’erne.

- Der er to tendenser lige nu. Indkøberne er blevet større enheder og de køber også op i større bidder. Men samtidig kommer der endnu flere af de små kontrakter. I 2007 fik vi nye regler der medfører at alle udbud over 500.000 kr. skal offentliggøres. De opgaver har før været udbudt i det skjulte, hvor indkøberne har givet opgaverne til dem der i forvejen har været kendt af kommunen. Så der er to tendenser, der går ind over hinanden. Større udbud og bagatel udbud, siger Kevin Leig Bengtsson.

Ifølge ham vokser det totale marked for offentlige opgaver markant i disse år og i årene, der kommer dels på grund af regeringens ambitioner om at skabe mere offentligt-privat samarbejde, men også på grund af EU-regler. Det gælder også på de små opgaver:

Små udbud fordoblet

- I forhold til i 2006 har der i 2008 været en vækst i de mindre udbud, dem under EU’s grænseværdier på 1,5 mio. kr., været en vækst på 175 procent, men væksten for EU udbuddene samlet set har været på 130 procent. Så der er rent faktisk kommet meget mere til, som SMV’erne kan byde på. Men det kræver, at de leder efter dem. For mig virker det som om, at håndværksmesteren venter på at kommunen kontakter dem for at få tilbud, men det gør de ikke mere. Kommunerne offentliggør udbud og så skal man selv byde, siger han og mener, at når håndværksmestrene indser det, så vil de opleve, at der masser af opgaver at få:

- Når håndværksmesteren indser det og finder ud af om han har de rette kompetencer til at løfte opgaven, så vil han opleve, at han faktisk har masser at byde på, selvom han er en SMV. Og mulighederne bliver endnu større, hvis man går sammen med andre og får de kræfter, der skal til for at løfte de større og mere bredtspektrede opgaver.

- Det i kombination med, at man har et lokalkendskab er det der gør, at kommunen finder sund fornuft i fortsat at hande med de små, siger han og peger på, at når det gælder komplekse ydelser som håndværksydelser, så vægter udbyderne i lige så høj grad som pris, at de har kendskabet til leverandøren og kender hans referencer.

Samarbejde er vejen

Håndværksrådets Mads Engberg er enig med Kevin Leig Bengtsson i, at SMV’erne må gå sammen med eventuelle konkurrenter, om at få fingre i de store opgaver.

- Små håndværkere er nødt til at blive skarpere til at arbejde sammen med andre faggrupper, så de sammen kan levere et tilbud. Det er der indlysende fordele ved, men det er ikke helt nemt, for ofte er de potentielle partnere også konkurrenter i andre sammenhænge,« siger Mads Engberg, der dog fremhæver, at det kan lade sig gøre:

- Det har vi set fungere i autoværkstedsbranchen. Så kan det nok også komme til at fungere andre steder.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Iværksættere isolerer byggepladser

06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier