LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Rusland rejser sig efter krisen

Efter et hårdt tilbageslag sidste år er den russiske økonomi igen på benene. På længere sigt bliver Rusland den største økonomi i Europa, siger analytikere.

MOSKVA - Mens EU-landene stadig vånder sig i krisens efterdønninger, er den største østeuropæiske økonomi, Rusland, allerede gået op i gear.

Rusland har de seneste to kvartaler haft forsigtig vækst, og den tendens tager nu fart. Det sker dog fra et lavt niveau, da Rusland sidste år endte blandt de hårdest ramte under den globale økonomiske krise.

Genopretningen ser til gengæld ud til at komme tilsvarende hurtigt. Industriproduktionen steg 7,8 procent i januar i forhold til samme måned året før, mens den samlede økonomiske vækst i år - ifølge den Internationale Valutafond - nu ventes at lande på 3,6 procent. Dermed har Rusland udsigt til en hurtigere genstart end både nabolandene i Østeuropa og EU-landene, vurderer cheføkonom Kingsmill Bond fra investeringsbanken Troika.

- Stabilitet på olie bør få investorer til at tage et frisk blik på Rusland som et højvækst- og lavgælds-marked koblet til det asiatiske boom, skriver banken i en analyse.

Kort men hårdt

Prisen på olie og gas er fortsat den afgørende faktor i Rusland, der er verdens største energieksportør og det 12. største eksportmarked for danske virksomheder.

Bedring af energipriser gav allerede sidste år russisk økonomi et proteintilskud, der i første omgang viste sig i en vækst på aktiemarkedet på over 100 procent de seneste tolv måneder. Det spreder sig nu til realøkonomien.

- Kriser i Rusland har en national særegenhed. De er meget hårdere og meget kortere, siger Rostislav Ordovskij-Tanajesvkij, chef for en af Ruslands største restaurationskæder, Rostik Group, til Moscow Times.

De store kreditvurderingsbureauer har den seneste måned opgraderet tiltroen til Rusland. Landet er ligesom mange andre udviklingsøkonomier langt mindre forgældet end de fleste europæiske lande.

Det skyldes blandt andet, at man allerede i 1998 gennemlevede en smertelig gældskrise, der har sat sig spor i form af en konservativ finanspolitisk linje.

Den russiske regerings antikrise-indgreb har været »passende, hurtige og effektive,« sagde økonom Zaljko Bogetic fra Verdensbanken i sidste uge.

Størst i Europa

Analytikere ser derfor relativt lyst på den kommende tid. Credit Suisse venter i en ny rapport fire-fem procent årlig vækst i de kommende tre år og 60 procent vækst i den samlede økonomi frem mod 2020.

En analyse fra Pricewaterhousecoopers (PWC) ser endnu længere fremad og forudser, at Rusland i 2030 vil være Europas største økonomi foran Tyskland, Frankrig og Storbritannien og den sjettestørste økonomi i verden efter Kina, USA, Indien, Japan og Brasilien.

- Rusland er allerede den andenstørste økonomi i Europa målt på volumen og vareproduktion, så det er en ganske naturlig udvikling, siger John Hawksworth fra PWC til tv-kanalen Russia Today.

Han peger på et højt uddannelsesniveau og energireserverne som Ruslands styrker, mens afgørende svagheder er økonomisk ulighed og den fortsatte afhængighed af råstofsektoren.

Ifølge investeringbanken Troika er Rusland med sine 142 millioner indbyggere allerede nu Europas største forbrugermarked inden for nicher som mobiltelefoni, hårde hvidevarer og øl.

Hvorhen Rusland?
Efter en hård medfart sidste år har den russiske økonomi de seneste to kvartaler haft fremgang.

Ifølge den Internationale Valutafond er der udsigt til 3,6 pct. vækst i år, efter et fald i den samlede økonomi på 8 pct. sidste år. Først i 2012 ventes Rusland at nå niveauet fra før krisen.

Industriproduktionen steg 7,8 pct. i januar i forhold til samme måned året før. Det tal var 2,7 i december. Produktionen faldt i alt 10,8 pct sidste år.

Analytikere ser dog gode takter på længere sigt. Efter 2012 vurderer Verdensbanken, at en årlig vækst på 5-6 pct. er realistisk. Konsulenthuset Pricewaterhousecoopers forudser, at Rusland vil være den sjettestørste økonomi i verden i 2030 og den største økonomi i Europa.

Kilde: PWC, Rosstat, Verdensbanken

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier