Slunkne pengekasser på landets rådhuse kan få lorne borgmestre og kommunaldirektører til at lægge flere opgaver i udbud - og dermed bane vejen for, at private virksomheder, hvis prisen er rigtig, kan skrue op for leverancerne til verdens største offentlige sektor.

Udviklingen kan ske, selv om udbud er ved at udvikle sig til et stort politisk slagsmål. I blåt ringhjørne med blandt andre VK-regeringen, som netop har lagt op til flere udbud i det offentlige - med støtte fra Udbudsrådet, udbudsivrige erhvervsorganisationer og nogle af landets borgmestre. Og i rødt ringhjørne med S og SF, sekunderet af den traditionelle fagbevægelse og andre af rigets borgmestre.

Flere siden 2007

Under ét har de 98 kommuner, der står for hovedparten af de offentlige udgifter herhjemme, forpligtet sig til at lægge flere opgaver i udbud eller konkurrence. Et udbud er ingen garanti for, at et firma vinder opgaven. Den kan nemlig blive på kommunale hænder, hvis kommunens folk er billigst, men så har pris og kvalitet været efterprøvet, argumenterer tilhængerne af udbud.

Målt på det såkaldte IKU - Indeks for Konkurrenceudsættelse - lagde kommunerne i 2007 knap 24 procent af deres opgaver i udbud. Det steg i 2008 med godt et procentpoint til 24,8 procent, og det foreløbige mål er at nå 26,5 procent i 2010.

- Mit bud er, at kommunerne lige akkurat når det, vurderer Mads Engberg, chef-økonom i Håndværksrådet og medlem af regeringens Udbudsråd, der skal fremme konkurrence om offentlige opgaver.

Regeringspartierne har netop slået til lyd for, at kommunerne skal forpligtes til at lægge flere opgaver i udbud.

- Vi må tænke nyt, så vi får mere velfærd for pengene, udtalte økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) om baggrunden for udspillet.

I hvert fald er der stor forskel på, hvor aktivt kommunerne bruger udbud. De flittigste med 37-38 procent af budgettet var i 2008 Jammerbugt, Fanø og Gribskov, mens Norddjurs, Nyborg og Rødovre lå på under det halve,

Oppositionen vil derimod ikke presse kommuner til at øge udbuddene. Det må afgøres på hvert enkelt rådhus, lyder det.

Slunkne kasser

Men dårlig økonomi kan få flere borgmestre og kommunaldirektører til at sætte lup på udbud som en vej til besparelser, som kan ligge på op til 15-20 procent. Det viser rapporter fra blandt andet Udbudsrådet og erfaringer fra Dansk Industri.

De kommunale udgifter kan komme under øget pres, fordi finanskrisen har fået de samlede offentlige budgetter til at gå fra overskud til store underskud.

- Der kommer mere og mere fokus på det, og nogle borgmestre vil af nød fokusere på udbud, fordi det bliver nødvendigt med et økonomisk serviceeftersyn, siger Mads Engberg fra Håndværksrådet.

To nylige eksempler, begge omtalt i ErhvervsBladet.dk, viser, at nogle rådhuse har øje for udbud.

I Lyngby-Taarbæk - normalt en velhaverkommune nord for København - får udsigten til skrantende økonomi det nyvalgte byråd til at lægge op til udbud på tilsammen 300 millioner kroner de næste fire år. Borgmester Søren P. Rasmiussen (V) venter »betydelige besparelser«.

I den sammenlagte - og socialdemokratisk styrede - Frederikssund Kommune i Nordsjælland bliver rengøring for næsten 50 millioner kroner lagt i udbud. Her er målet er at spare op imod 20 procent.

Hidtil har udbud været brugt hyppigt ved bygge- og anlægsopgaver og efterhånden også til serviceopgaver som rengøring. Mere jomfrueligt er det med private leverandører på velfærdsområdet, men også her, påpeger Udbudsrådet, kan kommunerne kan hente store besparelser uden at slække på kvaliteten.

I mange kommuner sætter de lokale erhvervsråd fokus på udbud. Et eksempel er Faxe Erhvervsråd, der - som tidligere omtalt i ErhvervsBladet.dk - om tre uger inviterer til fyraftensmødet »Udbud af kommunale opgaver - hvordan kommer jeg i betragtning?« med blandt andre borgmester Knud Erik Hansen (S).