Finanslovens 400 millioner kroner store »oliefyrspulje«, som blev åbnet for ansøgninger mandag, vil formentlig udløse 1.300 årsværk og i bedste fald 1.500, vurderer Tekniq, som organiserer 3.000 vvs- og el-installa-tionsvirksomheder.

- Ideen er helt sikkert god, og min fornemmelse er, at puljen vil forsvinde ret hurtigt, måske i løbet af et halvt eller trekvart år, siger teknisk konsulent Nils Lygaard .

Det svarer til en ekstra beskæftigelse på godt og vel 2.000 mand i den periode, landets vvs-firmaer vil være i gang med at skifte opvarmningskilde fra oliefyr til enten jordvarme, varmepumpe, fjernvarme eller solvarme-anlæg i private hjem.

Her er smv'ernes holdning til den nye oliefyrspulje.

Det svarer til et løft i størrelsesordenen fire procent i en branche med 45.000 beskæftigede. Tilsvarende ventes omsætningen i kraft af puljen at stige med et par milliarder kroner - i forhold til et årligt salg på 50 milliarder kroner.

Kampagne sat i søen

- Vi vil gerne have det arbejde og det mere i omsætning. Vi kan også mærke faldet i byggeriet. Samtidig er puljen med til at nedbringe udledningen af CO2, pointerer Nils Lygaard.

Tekniq har netop søsat en større kampagne, hvor 140.000 husejere med oliefyr får brev om puljen med kontaktoplysninger på den lokale vvs-installatør. Omkring 500 medlemsvirksomheder har meldt sig til kampagnen.

- Det er en stor andel, og det er vi bestemt tilfredse med, siger Nils Lygaard.

Flere vvs-virksomheder vil lokalt understøtte fremstødet ved at annoncere lokalt - især i landdistrikterne er forventningerne store, da de fleste af landets 280.000 oliefyr står her.

62 procent af landets boliger får allerede energi via den miljøvenlige fjernvarme, ikke mindst i byer og forstæder.

I DS Håndværk & Industri, som organiserer over 1.200 typisk mindre vvs-firmaer, er begejstringen over puljen dog noget mere afdæmpet.

Knap så begejstret

- Puljen kan godt risikere at blive en sovepude - solceller og biobrændsel burde have været med. Beskæftigelseseffekten vil ikke være den store, og puljen bliver næppe brugt op, fordi forbrugerne skal gøre ret store investeringer, siger vvs-konsulent Birger T. Christiansen.

Han anslår prisen for overgang til jordvarme til 120.000-150.000 kroner, mens det koster 80.000 kroner at få varmepumpe - eller solvarme, der kun bliver et supplement til anden opvarmningsform. Billigst er omlægning til fjernvarme på 20.000-50.000 kroner.

I den sammenhæng batter offentlige tilskud på 10.000-20.000 kroner ikke meget, mener DS Håndværk & Industri.

Alligevel arbejder organisationen på en fælles markedsføringsindsats.

Tekniq har derimod regnet sig frem til, at investeringen - fratrukket tilskuddet fra staten - vil være tjent hjem som sparet energi i løbet af kun to år for fjernvarme, efter seks år for jordvarme og varmepumpe samt efter små 12 år for solvarme.

Tekniq har også øje for, at de 400 millioner kroner kun har begrænset rækkevidde.

- Det svarer til cirka 20.000 oliefyr - skal vi have alle skiftet, så skal puljen være på 5,6 milliarder, siger Nils Lygaard.

Den nuværende pulje ventes at udløse en energibesparelse på 1,8 petajoule - det svarer til det samlede energiforbrug i 24.000 parcelhuse og udgør under en halv procent af det totale energiforbrug i Danmark.