LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

'Nu taler vi samme sprog'

På eventbureauet The Show i Middelfart har kortlægning af firmaets farveprofil hjulpet på kommunikationen.

Den serverede te er ikke Lipton, men Pukka. Grafikerne arbejder ikke på pc, men på mac. Kontoret er højglanset hvidt, bortset fra vaser, sofaer og skåle, der er holdt i den samme, dybrøde farve. Alt er kreativt tjekket på koncept-, kommunikations- og eventbureauet The Show.

Og ifølge medarbejderudviklingskonsulent på Vækstbussen, Søren Laursen, er dét ikke så underligt, for direktøren i The Show, Anne Birthe Rasmussen, er ud fra Jungs teorier typisk gul, med klare røde tendenser. Kreativ, impulsiv og med sans for udtryk.

Anne Birthe Rasmussen besluttede for to måneder siden at hyre Søren Laursen, direktør i Loop Company, der arbejder ud fra Jungs teorier, til at kortlægge farvekoderne hos de otte ansatte.

Her fandt Søren Laursen ud af, at der var mange gule præferencer blandt de ansatte - hvilket ikke overraskede, da det er en kreativ virksomhed - men at også de blå og grønne præferencer var repræsenteret som modvægt.

- Det er smart i en virksomhed at have alle farver repræsenteret, fordi de kompenserer for hinanden. Den blå energi hos én er modvægt til den impulsivitet og iderigdom, som en gul energi bidrager med, fortæller Søren Laursen.

I dag er farverne for The Show et værktøj at arbejde med til blandt andet ansættelser og medarbejderudviklingssamtaler, men farvehjulet bliver ivrigt brugt i hverdagen hos ledelsen, såvel som hos de ansatte.

- Vi har fået et fælles sprog og en fælles forståelse. Vi var igennem den samme evaluering og har læst det samme materiale, så vi er helt inde i, hvordan vi hver især fungerer. Nu har vi et redskab til at acceptere, at vi er forskellige - og til at forstå, at den forskellighed er nødvendig for konstant at udvikle os, forklarer Anne Birthe Rasmussen, hvis kun tre år gamle virksomhed omsætter for 5,8 millioner kroner om året - en omsætning, som 55-årige Anne Birthe Rasmussen til dels tilskriver et konstant fokus på innovation.

Personbestemt ledelse
Har du ikke planer om at sende hele din afdeling eller organisation på et Jung-kursus, så er her Vækstbussens rådgivers bud på, hvordan du kan begynde i det små: - Tag fat i hver enkelt medarbejder og tal om, hvad der motiverer den enkelte. Hvilke ressourcer har hver enkelt af dine ansatte, og hvordan kan I sammen trække på dem og videreudvikle dem. Lær kunsten ‘personbestemt ledelse’, der går ud på at individualisere din ledelsesstrategi, frem for at lede blindt efter, hvordan du gerne selv vil ledes. Søren Laursen, Loop Company

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier