Foto: Scanpix


MBA gav nye markeder

Med en MBA i ryggen fik salgsdirektøren hos Apport Systems A/S i Hornslet redskaber til at udvide markedspotentialet.

Medarbejderstaben er skudt i vejret fra seks til 14, og nye markeder har krævet en gennemtænkt strategi.

Sådan ser virkeligheden ud for Apport Systems A/S i Hornslet umiddelbart nord for Århus. Virksomheden lever af at levere lagerstyring - lige fra software til teknologi med stemmestyring, stregkoder og trådløse apparater.

Da salgsdirektør Asger Sandberg Petersen blev ansat i foråret 2006, ville Apport Systems gerne være mere kommerciel. En af vejene blev, at den nytiltrådte salgsdirektør endte på skolebænken hos Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han læste en executive MBA (E-MBA) fra august 2006 og to år frem.

- Det gode ved den her executive MBA, som hedder »ledelse i forandring«, er, at den er meget oplagt til vores virksomhed. Vi var seks-otte mand, da jeg startede, og i dag er vi 15. Så vi har været inde i en voldsom udvikling, fortæller Asger Sandberg Petersen.

En executive MBA er en ledelsesuddannelse, som ligner MBA'en, men som ofte er kortere og mere målrettet. Uddannelsen kostede Apport Systems cirka 300.000 kroner.

Til gengæld har man nu en medarbejder, som kan levere synlige resultater til gavn for hele virksomheden.

- I min masterafhandling lavede jeg en meget forkromet model til, hvordan man kan trænge ind på nye markeder, Det er en meget generel teoretisk model. Den har jeg helt sikkert brugt i den måde, vi har grebet markedet eksempelvis i Norge an på, forklarer Asger Sandberg Petersen.

En E-MBA koster meget tid, og det er vigtigt, at familien bakker op. Til gengæld er de lavthægnende frugter også til at få øje på.

- Det, der er allermest værd, er det netværk, jeg har fået med de andre studerende. De sidder som direktører her og der, og det bruger jeg meget aktivt til at diskutere problemstillinger og overordnede strategitiltag. Det er guld værd og kan ikke betales for penge, slutter Asger Sandberg Petersen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

NemID gav adgang til anden persons konto

13:28 |  Kritikere har påpeget, at NemID har flere mulige svagheder, der kan udnyttes. Nu er den første konkrete fejl opstået.

Enmands-firma laver overskud på ti millioner

16:03 |  De store investeringsfonde på den nordiske elbørs er slået af jysk enmands-firma, der nu vil åbne selskabet for professionelle investorer.

Sådan får du held med dit firma

14:18 |  Amerikansk netværks-guru gav flere hundrede virksomhedsejere og iværksættere genvejen til succes, da han kickstartede stor netværks-konference.

Her er skrivebordslampen, designet af Yaacov Kaufman, der helt sikkert vækker jubel hos dem, der arbejder med rør og slanger, når de ikke lige sidder ved skrivebordet. Foto: PR-foto:

5 fede lamper til skrivebordet

06:11 |  Her er fem bud på lamper, der gør hverdagen lidt lysere, og skrivebordet smartere.

Udbud med krav om lærlinge

12:12 |  Transportministeren støtter krav om lærlinge ved udbud af store, statslige bygge- og anlægsprojekter.

ParadIs rykker ind i Magasin

12:31 |  Den populære forretningskæde ParadIs åbner sin første afdeling i et butikscenter i Magasin i København.

Det skal koste at glemme aftaler

12:55 |  En række selvstændige som restauranter, værksteder og tandlæge kender alt for godt til kunder, der glemmer at møde op. Nu strammes kursen op.

Andre tophistorier