Cost/benefit. Mange af landets helt små virksomheder får ofte en meget større regning end forudset, når de leaser it og kontormaskiner. Kreditaftaleloven beskytter dem ikke, fordi de formodes at være professionelle. Problemet er bare, at de sjældent får tænkt sig om, og forhandlere udnytter deres uvidenhed, siger syn- og skønsmænd.
Lav ydelse, nem finansiering og et lukrativt skattefradrag.
Argumenterne for at lease er lette at finde. Problemet er bare, at opfindsomme leasingfolk og hardwareforhandlere udnytter kundens uvidenhed om en række faldgruber inden for finansiering og handel med kontrakter. Der er sjældent noget at gøre.
Der findes ingen "leasinglov" og kreditaftaleloven, som gælder visse leasingaftaler, beskytter primært forbrugere, og lader det være op til virksomhederne at tage ansvar for, hvad de aftaler i en leasingkontrakt.
ErhvervsBladet har talt med flere virksomheder, som har fået fingrene i klemme med komplicerede leasingkontrakter.
En enkelt lod sig forvirre af et virvar af kontrakter og forhandlere, da han bare skulle bruge en enkelt kopimaskine. Det endte med, at to leasingselskaber krævede over 1,2 mio. kr. for maskinen, der nu var 20.000 kr. værd. En anden kunde kom til at skylde fem mio. kr. på to kopimaskiner, som egentlig kun var 50.000 kr. værd. Andre overser kontraktens små bogstaver om opsigelse, så de komme til hænge på regninger alt for længe. Der er typisk ikke så meget at gøre, for det er kun forbrugere, der er beskyttet mod udnyttelse og manglende oplysninger.
Skal selv spørge
Flere sagkyndige nikker genkendende til problematikken
- Der dukker ofte sager op, og retssagerne bliver oftest afgjort til leasingselskabets fordel. Folk burde være blevet klogere, men det er de ikke, siger formidler af leasingaftaler og syn- og skønsmand, Bjarne Rasmussen, Copytec.
Som reglerne er, skal erhvervsdrivende selv spørge til betingelserne, men det gør de meget sjældent, forklarer han.
Dette skal forbrugere ikke i samme grad, for de er beskyttet af kreditaftaleloven, der stiller en række krav til leasingyderen, og om hvad han skal oplyse i kontrakten.
Branchekollega, salgsdirektør Thomas Röck hos DSJ leasing, har samme erfaring.
- Der har været nogle helt groteske situationer, hvor det har kostet meget store summer at komme ud af leasingaftaler, siger Thomas Röck.
Der er to kendetegn ved de sager, der ofte går galt, siger han. Der er typisk tale om leasing af mindre udstyr med en meget hurtig teknisk forældelse, for eksempel kopimaskiner. Værdien af maskinen daler lynhurtigt, og dét afpasses ikke med leasingperioden
- Desuden er sælgeren typisk også samtidig er sælger af en leasingløsning. Der er altså en slags inhabilitet, siger Thomas Röck.
En anden fagmand inden for leasing af kontorudstyr, syn og skønsmanden Søren Hass Mathiesen, Mathiesen AS, formulerer det sådan:
- Problemet i vores branche er, at der er en masse små udbydere, som leger kopimaskinernes ejendomsmægler.
Mange brodne kar
Både Søren Mathiesen og hans brance-kollega Bjarne Rasmussen, Copytec, har været brugt som syns- og skønsmand i flere tilfælde, og de har dannet sig et godt indtryk af, hvad der er de typiske problemer.
- Man skal passe på en type aftale, som selskaberne ofte kalder en "teknologisikring". Den går ud på, at man kan bytte sin leasede maskine ud med en ny, før leasingperiodens udløb. Kunden tror, at han ikke skal betale for den gamle mere. Men det passer ikke, for restgælden lægges oven i prisen for den ny, oplyser Søren Mathiesen.
Fænomenet kaldes også "refinansiering" og det er vigtigt at kunderne indser, at leasing ikke er leje, men fuld finansiering af udstyr, lyder det fra begge fagmænd.
Mange konflikter om leasingaftaler drejer sig om kopimaskiner, der er blevet "oversolgt", eller hvor leasingperioden er blevet urealistisk lang. Når perioden strækkes over mange år, siger det sig selv, at det kunne være en god idé at regne efter, hvad det egentlig ender med at komme til at koste.
- Det kan også gå galt i de tilfælde, hvor forhandleren, så snart kunden har skrevet under, giver forpligtelsen videre , og der dermed kommer flere parter ind i billedet, som ikke får kommunikeret sammen, advarer Søren Mathiesen.
Når man spørger ham om moralen i hans branche, lægger han ikke skjul på, at der er brådne kar.
- De mindre spillere har nogle gange en lidt anden moral, siger han.
Antallet af virksomheder, der benytter leasing som finansieringsform i forbindelse med investeringer i nyt it-udstyr, er steget fra 20 procent i 2005 til 33 procent i 2006.
Det fremgår af en rundspørge blandt 500 virksomheder, som analyseinstituttet Sermo Analyse & Rådgivning i foråret 2006 har foretaget på vegne af Nordania Leasing.
