Eventyret om Fanø Laks har alle ingredienserne. En lang sej kamp, en hemmelig opskrift og et bragende gennembrud. Men markedsføring og distribution giver store spekulationer.
I landets mindste kommune, Fanø Kommune, som alene dækker den lille ø Fanø ud for Esbjerg, går 62-årige Henning Rasmussen rundt med en hemmelighed og en rigtig god forretning.
De røgeovne, han har brugt flere år på at udtænke og designe, og den specielle røgeteknik, som også kun han kender, har resulteret i produktet Fanø Laks ApS, som er blevet kendt viden om.
Ikke mindre end tre et halvt døgn bliver hver eneste laks røget, mens normaltiden for andre laks er mellem fire og seks timer i ovnen.
Virksomheden Fanø Laks fik autorisation i juni sidste år, og allerede i løbet af sit første år har den særlige delikatesse, som er medlem af netværket Vadehavsprodukter, vist sit værd og bliver solgt mange steder i Danmark og også på hotellet Die Vier Jahrzeiten i Tyskland. Udviklingen ruller altså støt derudad, men netop nu står Fanø Laks over for en udfordring.
Laksene fra øen kunne sikkert sagtens indtage endnu større markeder endnu hurtigere, end det sker i dag. Især på Sjælland bor der kunder, som viser interesse for vadehavslaksen med den specielle smag.
Men for, at Fanø Laks for alvor slår igennem i hovedstadområdet, kræver det den korrekte markedsføring, det korrekte valg af supermarkeder og en bedre distribution.
- Sammen med især Søbogaard Fjerkræ, der også er et vadehavsprodukt, har vi besluttet at komme mere på landkortet. At blive endnu mere opdaget rundt omkring. Dér tror jeg, at den fælles branding som Vadehavsprodukter hjælper, fordi vi småproducenter derved hjælper hinanden med at blive set. Men det er ikke gjort med det. Vi skal for eksempel også vælge de rigtige steder at blive solgt, siger Anne Rasmussen, der er Henning Rasmussens datter og står for salgsdelen i Fanø Laks.
Hun har erfaret, at de specielle laks sælger bedre i slagterbutikker end i fiskeforretninger, fordi kunder i slagterbutikker i forvejen er inde for at købe en form for specialvare. Og så har også delikatesseafdelingerne hos Salling i Aalborg og Århus taget fisken til sig.
- Vi har besluttet, at vi ikke er interesseret i Dansk Supermarked. Vi er så overlegne at sige, at det vil vi ikke, for vi hører nok mere til i specialbutikker og delikatesser, siger Anne Rasmussen.
Fælles portal
En anden erfaring, hun har gjort sig, er, at fynboer og sjællændere er mere villige til at betale for den noget dyrere laks, end jyderne er.
Godt nok benytter en lokale restauranter med glæde fisken, men salget til private går lidt mere trægt i Jylland end på øerne.
- Sjælland har virkelig taget fra, og derfor vil vi gerne noget mere derover. Problemet er bare distributionen, for hvis vi selv skal fragte ordrer derover, kommer vi af med 500 kr. i fragt for tre kilo laks til København. Det hænger jo ikke sammen. Så lige nu arbejder vi på, om Vadehavs-produkter også kan hjælpe hinanden dér. Jeg kunne godt tænke mig en fælles internetportal, hvor kunderne kunne bestille flere slags vadehavs-produkter på én gang, så vi derved kunne skippe nogle større sendinger til Sjælland, siger Anne Rasmussen.
Især op til højtiderne er der rift om de langtidsrøgede laks, hvis præcise røgeproces Henning Rasmussen holder som sin egen hemmelighed. Alene i påskedagene sendte Fanø Laks et helt ton af sine fisk af sted, og der forventes salg et sted mellem 12 og 15 ton laks i løbet af 2009, hvilket er noget over det budgetterede.
Bliver salget ved med at stige, overvejer Henning Rasmussen kraftigt at udvide virksomheden med endnu et produktionslokale.
