Ja tak – til helt ny viden, interaktivitet og aktivering i form af gruppearbejde, spil, debat og fieldwork samt kurser i flere og kortere moduler, hvor man som deltager har mulighed for løbende af afprøve sin nye viden i dagligdagen.

Og nej tak – til genbrug af gamle powerpoint-præsentationer, fortærsket lærebogsstof og markedsføring af virksomheden eller foredragsholderen selv. Der bliver stillet flere og større krav til kursus- og konferencemarkedet, og efterspørgslen lyder på fornyelse og flere aha-oplevelser. Sådan lyder et par af konklusionerne i et studie fra trendforskningsbureauet firstmove, der har gennemført kvalitative interview med 30 såkaldte ‘firstmovere’ (trendsætterne, der gør alting før alle andre, red.).

»De vil i høj grad gerne lære og udvikle sig, men efterspørger generelt flere aha-oplevelser. De vil have regulær ny viden og nytteværdi med derfra, hvis de skal tage en dag ud af kalenderen for at gå på kursus. Ellers bliver investeringen for stor – dels på grund af udgiften til kurset, og dels fordi de snarere føler sig klædt af end på, fordi de kommer en dag bagud på jobbet,« forklarer Kirsten Poulsen, direktør i firstmove, om tendenserne i trendstudiet, som typisk breder sig til den øvrige befolkning i løbet af et års tid.

Derfor handler det om nytænkning på markedet, hvis panelet af firstmoverne i fremtiden skal ønske at deltage på kurser. De efterspørger blandt andet kurser med få/færre deltagere, snarere med ét dybdegående og klogt oplæg end flere virksomhedspræsentationer, aktivering af deltagere i stedet for kun at sidde passivt og lytte.

Motivation er en forudsætning

Selvom den klassiske model til læring, nemlig at sidde og lytte – til en oplægsholder, til sidemanden eller til en mentor – fortsat er effektiv og nok aldrig helt går af mode, så mener Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, da også at modellen ikke gør det alene. Han peger på, at ny teknologi har bidraget med mange nye værktøjer som eksempelvis interaktive computersystemer, der gør det muligt for deltagere at stille spørgsmål, kommentere og svare løbende under et oplæg, så der på den måde skabes en dialog på tværs.

»Det er ikke optimalt kun at sidde på rumpen, lytte og se på powerpoint præsentationer, men andre former for aktivering kræver også, at deltagerne på kurset er motiverede for at bidrage og selv tager ansvar for sin del af læringen. Det er forudsætning nummer et,« siger han og tilføjer, at der hviler et stort ansvar både på den enkelte og virksomheden i forhold til at gøre sig helt klart, hvilke behov for såvel læring og udvikling man har, inden folk sendes af sted på kursus. Ellers risikere man at komme hjem med en følelse af at have investeret forkert.

Værktøjer skal kombineres

Også hos kompetencevirksomheden Mannaz – det tidligere DIEU – der udbyder kurser, uddannelser og individuelle læringsforløb i hele verden, peger innovations- og kompetencechef Mette Ginnerup på, at det er altafgørende, at man fra start har sat sig et klart mål for, hvilke resultater man vil have ud af et kursusforløb både personligt og arbejdsmæssigt. Samtidig er det vigtigt at kombinere forskellige former for læring.

»Tendensen er, at tavler og kridt ikke kan stå alene. De forskellige værktøjer skal kombineres - og det kan være alt fra spil, workshop og eventyrsfortællinger. Det er vigtigt, at teori blandes med praktiske øvelser, som gør læringen nærværende,« forklarer Mette Ginnerup, der tilføjer, at flere og flere vælger kurser og udviklingsforløb, der er sammensat specielt til dem efter både virksomhedens og den enkeltes behov. Faktisk kommer halvdelen af Mannaz omsætning fra kurser og udviklingsforløb, som designes efter kundes ønsker.