Kina har på tre årtier oplevet den stærkeste vækst på forskningsområdet blandt alle lande i verden, og der er ingen tegn på, at tempoet sættes ned.

Thomson Reuters, der følger forskningspapirer fra 10.500 videnskabelige tidsskrifter over hele verden, har for Financial Times analyseret udviklingen i de fire vækstmarkedslande Brasilien, Rusland, Indien og Kina over de sidste 30 år. Siden 1981 har Kina gjort det klart bedre end noget andet land med en 64-dobling af antallet af anmeldte forskningsrapporter. Kina står især stærkt inden for forskning i kemi og materialer.

Jonathan Adams, forskningsevalueringsdirektør hos Thomson Reuters, siger til avisen, at Kinas »respektindgydende« vækst har sikret landet en andenplads efter USA - og hvis den nuværende kurs fortsætter, vil landet i år 2020 være den største producent af forskningsviden.

- Kina er noget helt for sig selv, langt foran resten, siger James Wilsdon, direktør for forskningspolitik hos Royal Society i London. - Om noget har Kinas seneste forskningsresultater overgået selv de største forventninger for fire-fem år siden, hvorimod Indien ikke har rykket sig så hurtigt som ventet og måske har forpasset en chance.

Ruslands problemer: Forskningen i Kina er, lyder vurderingen, af blandet kvalitet, men udføres i stigende grad i samarbejde med andre. Næsten 9 procent af de forskningsrapporter, der kommer fra Kina, har mindst én amerikansk medforfatter.

Også Brasilien har opbygget en formidabel forskningsindsats, ikke mindst inden for landbrugsforskning og life science - de såkaldte livsvidenskaber. I 1981 var landets produktion af forskningsrapporter kun en syvendedel af Indiens, men i 2008 havde Brasilien næsten indhentet Indien.

I den anden ende ligger Rusland, der i 2008 producerede færre forskningsrapporter end både Brasilien og Indien. For bare 20 år siden, frem til Sovjetunionens opløsning, var Rusland forskningsmæssigt en supermagt og overgik Kina, Indien og Brasilien tilsammen.

Kinas styrker: Tallene fra Thomson Reuters viser altså ikke kun en »respektindgydende« vækst i Kinas forskning, men også stærke resultater fra Brasilien, en meget langsommere vækst i Indien og en relativ tilbagegang i Rusland.

Ifølge James Wilsdon fra Royal Society driver især tre faktorer den kinesiske forskning:

1. Den kinesiske regerings investeringer er vokset langt hurtigere end inflationen på alle niveauer i hele systemet, fra grundskolen til universitetsforskning.

2. Der er etableret et organiseret flow af viden fra grundforskning og videre til kommercielle anvendelser.

3. Kina har effektivt og fleksibelt forstået at tappe ekspertisen fra det meget store antal kinesiske forskere, der er flyttet til Nordamerika og Europa, ved at lokke forskere midt i deres karriere med ordninger, så de kan arbejde en del af året i Vesten og den anden del i Kina.

Mens statistikken måler forskningsrapporter i anmeldte tidsskrifter, der holder en vis standard, er kvaliteten i Kina »stadig ret blandet«, siger Jonathan Adams, forskningsevalueringsdirektør hos Thomson Reuters til Financial Time. Men den er ved at blive bedre, tilføjer han.

I lighed med Kina har Indien mange højtuddannede i udlandet, og mange af de forskningsuddannede udlandsindere vender tilbage, men de fleste af dem går ind i erhvervslivet frem for forskning.

- Indien er der en dårlig forbindelse mellem højteknologiske virksomheder og den lokale forskningsbase. Selv de indiske teknologiske institutter, der er de højeste institutioner i uddannelsessystemet, har svært ved at finde topforskere til deres fakulteter, siger James Wilsdon.