First North: Minibørsen under OMX er uden tvivl kapitalplanens største succes. Med udgangspunkt i planen skabte regeringen det lovmæssige grundlag for First North, som formelt er en alternativ markedsplads og ikke en børs. Derfor er kravene til selskaberne på First North væsentligt mere lempelige end kravene på eksempelvis Københavns Fondsbørs.

Af den grund appellerer First North til mindre virksomheder, som måske gerne vil have deres aktier noteret på et marked, men frygter papirarbejdet på fondsbørsen. Skabt i blandt andet engelske AIM's billede har First North vist sig at have stor interesse blandt mindre virksomheder med vækstambitioner fra et væld af brancher.

I dag godt halvandet år efter åbningen i december 2005 er der over 20 selskaber optaget til handel på den danske del First North, heriblandt specialbryggeriet Gourmetbryggeriet og computerproducenten Zepto. Selskaberne har tilsammen rejst 646 mio. kr. på minibørsen.

Langt de fleste af de penge er kommet fra private investorer, mens de institutionelle investorer har været mere forbeholdne over for First North.

Imponerende beløb

Sunstone Capital: Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt må have draget et lettelsens suk af enorme dimensioner, da det endelig lykkedes at få stykket den nye store venturefond Sunstone Capital sammen.

Det store prestigeprojekt for såvel Motzfeldt som regeringen med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen hang længe i en tynd tråd. Investorerne lod sig ikke sådan lokke med på ideen om, at store dele af Vækstfonden i en form for privatisering skulle udskilles som grundlag for en ny og meget større venturefond.

I maj godt et år senere end planlagt kunne fonden Sunstone Capital, der skal investere i umodne virksomheder, så endelig præsenteres. Den er født med en væsentlig del af Vækstfondens investeringer og medarbejdere, og er så tilført kapital fra en række institutionelle investorer, heriblandt LD og Industriens Pension. Det samlede kapitalgrundlag udgør 2,9 mia. kr., hvilket ikke imponerede analytikere set i lyset af den lange etableringstid.

Unoterede aktier

Investering i unoterede aktier: Efter et langstrakt politisk slagsmål lykkedes det regeringen at skabe flertal for et kontroversielt forslag om, at pensionsmidler skulle kunne investeres i unoterede aktier. Meningen var, at dele af danskernes enorme pensionsformue dermed kunne bruges til direkte kapitalindsprøjtninger i mindre og mellemstore virksomheder. Det forventedes alene at kunne tilvejebringe ni mia. risikovillige kroner frem til 2010.

Siden oktober 2005 har det således været muligt for danskere med mindst 500.000 kr. på rate- eller kapitalpensioner at investere en del af pengene i unoterede aktier. I teorien har disse opsparere eksempelvis kunnet investere i deres egen arbejdsplads eller måske støtte en bekendt, der vil etablere virksomhed.

I realiteten har reglerne dog langt fra fået den ønskede effekt. Meget få opsparere har benyttet sig af de nye muligheder, og når de endelig har, er pengene primært blevet skudt i golfklubber og sommerhuse frem for egentlige virksomheder. Den manglende interesse forklares med, at reglerne er ekstremt komplicerede, så selv revisorer og bankfolk kan have svært ved at forstå dem.

Bedre investeringsmuligheder

Fond for business angels: Et centralt punkt i regeringens kapitalplan var at forbedre investeringsmulighederne for de såkaldte business angels i form af private investorer, der skyder både penge og arbejde i mindre virksomheder.

Disse investorer tilskrives stor betydning for udviklingen af virksomhederne, fordi de ikke bare kommer med penge, men typisk også bidrager med stor erfaring og forgrenede netværk.

I den oprindelige plan arbejdede man med et forslag om at etablere en depotordning for folk, der solgte egen virksomhed. Her skulle provenuet skattefrit kunne gemmes til investering i en anden virksomhed senere hen. Desuden ville man give skattefradrag for tab på kautioner stillet i forbindelse med virksomhedsetableringer.

Disse to forslag har det ikke været muligt at gennemføre, men business angels er alligevel blevet tilgodeset gennem etableringen af en slags støttefond under Vækstfonden.

Den nye fond giver finansiel opbakning til business angels, så de kan løfte større investeringer end med deres egne midler.