LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Tony Brøchner/Scanpix

Jagten blev kilde til innovation

Ideen, den faglige kompetence og metoden til udviklingen var på plads, men Lem Maskinværksted valgte at hyre en innovationskonsulent til at give nye input til en ny type jagttårn, Evotower.

Jagten deler de interessen for, ligesom de er kompagnoner i virksomheden Lem Maskinværksted, der laver smedearbejde og specialredskaber til blandt andet landbruget og entreprenørbranchen og er dansk forhandler af brændere og kaminer fra den svenske producent Kmp Pelletsvärme.

Ingolf Vanting og Kim Houensgaard, der samtidig er ivrige jægere, bliver mere og mere opmærksomme på, at handicappede jægere mangler bedre muligheder for at komme op i højden på deres jagtture.

- Der er ikke sket væsentlige ændringer på jagttårne i mange år, og handicap­jægerne oplever ofte problemer med at komme op i højden. Så vi fik den idé at løse det problem, fortæller Kim Houensgaard.

Arbejdet med at udvikle et jagttårn, der kan transporteres mellem lokationer og som med en fjernbetjening let kan indstilles til den passende højde uden assistance fra andre, gik i gang i foråret - og har i dag fået navnet Evotower.

- Vores erfaring ligger i det praktiske arbejde, men vi havde behov for at få hjælp eksterne blandt andet til arbejdet med at få produktet på papir og få patent samt til at give os nogle input til, hvordan vi kunne arbejde videre med ideen på nye måder, lyder det fra Kim Houensgaard, der sammen med kompagnonen tog kontakt til innova­tionskonsulenten Vivi Aakjær, der rådgiver virksomheder inden for innovation og selv er opfinder.

Indspark udefra

Vivi Aakjær oplever ofte, at små og mellemstore produktionsvirksomheder netop spotter ting i hverdagen, som de får ideer til at forbedre, men de ønsker indspark udefra om, hvordan de kan arbejde videre på nye måder.

- Det handler om at vende tingene lidt på hovedet - og stille spørgsmål til, om man kunne gøre tingene på nye måder og få sat andre vinkler på ideen, forklarer Vivi Aa­kjær, der beskriver sin involvering i arbejdet med jagttårne som en meget spændende proces.

- Der er tale om et erhverv eller en interesse, som optager rigtig mange mennesker i Danmark. De eksisterende jagttårne er nærmest ikke blevet ændret gennem tiden, men nu begynder vi at se flere innovative tiltag inden for jagt, lyder det fra innovationskonsulenten, der understreger, at det er vigtigt, at man i enhver innovationsproces får forankret processen i selve virksomheden.

Barnets opdragelse

- Når man tager en idé fra graviditet til fødsel og videre ud i livet, så er det en proces, hvor virksomheder kan have behov for at få hjælp til selve innovationsprocessen, men det er vigtigt, at barnet opdrages hos dem, forklarer Vivi Aakjær.

Hun peger på, at det derfor også er vigtigt - som hos Lem Maskinværksted - at den faglige ekspertise er forankret i virksomheden, hvor man som ekstern konsulent kan bidrage med input til processen omkring udviklingen.

Selv om Vivi Aakjær fortsat føler med i udviklingen af jagttårnet, er hendes rolle da også udelukkende ekstern konsulent, og hun har således ikke del i produktet, som Lem Maskinværksted netop har lavet de sidste ændringer på - og nu er klar til at indtage markedet med.

- Vi har planer om at finde en grossist, som kan sælge jagttårnet, men vi vil også kunne fremstille skrædder­syede modeller, som eventuelt også kan anvendes inden for andre områder end jagt, lyder det fra Kim Houens­gaard om tårnet, der eksempelvis også vil kunne anvendes inden for andre typer sport, af ornitologer, vagter, naturfotografer.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

I går 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Grønne iværksættere er tabere i magtspil

31.01.12 - 10:08 |  BUSINESS.DK Mens energiforhandlingerne på Christiansborg tilgodeser både vindmøllebranchen og landbruget, kæmper prisbelønnede grønne iværksættere for at gøre deres innovative CO2-neutrale teknologier kommercielle uden hjælp fra politisk side. De har ikke været stærke nok til at tale deres sag.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier