Indsigt i fremmede kroge af verden og et frisk pust til forretningen. Udenlandske studerende ender ofte som en populær arbejdskraft, når de kommer i praktik i danske virksomheder. Ifølge en undersøgelse foretaget blandt udenlandske studerende på videregående uddannelser i Storkøbenhavn bliver en ud af tre udenlandske studerende tilbudt job i den virksomhed, hvor de har været i praktik. Alligevel er det svært i det hele taget at få stablet et praktikophold på benene.

Undersøgelsen, som er en del af projektet ISIC - International Students International Career - indeholder svar fra 764 udenlandske studerende, og blot otte procent eller cirka 60 personer har været i praktik i forbindelse med deres uddannelse i Danmark.

- Der kommer en del internationale studerende til Danmark, men rigtig mange af dem rejser hjem bagefter. Det er rigtig ærgerligt, når vi med tiden kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft herhjemme, mener Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen, IDA, der sammen med eksempelvis DI, Dansk Erhverv og en række videregående uddannelsesinstitutioner i København er partnere i ISIC-projektet. Han tilføjer:

- En af måderne til at fastholde dem er at give dem en tilknytning til det danske arbejdsmarked, mens de studerer. Dér kan praktik være rigtig godt.

Fordomme blokerer

Små og mellemstore virksomheder er ofte ikke opmærksomme på muligheden for at få en udenlandsk studerende som arbejdskraft. Det erfarer Robin Jensen, sekretariatschef for det internationale kontor ved handelshøjskolen i København, CBS. Virksomhederne har en række fordomme om udenlandske praktikanter, og derfor er ISIC-projektet netop rettet mod at oplyse de mindre virksomheder.

- Det er en sulten gruppe, og den repræsenterer en stor del af dansk erhvervsliv. I modsætning til de større virksomheder, som ofte har en stor international kontaktflade, kan små og mellemstore virksomheder dog tro, at det er meget besværligt at få en udenlandsk studerende ind, siger Robin Jensen.

Praktiktankegangen har dog ikke kun svære kår hos virksomhederne. Heller ikke de udenlandske gæster selv er synderligt opmærksomme på muligheden.

- Deres formål med at komme hertil er at tage en uddannelse, og så tager de videre igen. Deres egen forventning er ikke, at de skal blive her til evig tid. Det behøver de heller ikke, det vil bare være rigtig godt, hvis de bliver her nogle måneder eller år, så vi får et afkast, siger IDA's Lars Bytoft.

De studerende har den åbenlyse fordel, at de kan blive en værdifuld kontakt i deres hjemland for en dansk virksomhed, som ønsker at sætte gang i eksport eller måske endda oprette en afdeling i det pågældende land. På den måde er der let adgang til en kulturel forståelse af markedet. Spørgsmålet er så bare, hvordan flere bånd skal knyttes mellem den studerende og den danske underskov af mindre virksomheder.

I øjeblikket er det cirka 60 procent af de udenlandske studerende i praktik, som selv har arrangeret praktikken. Det vil CBS ændre på og har lagt en strategi om målrettet at gøre mere for at hjælpe potentielle praktikanter i vej. Motivationen er til dels, at man gerne vil opnå højere international akkreditering blandt internationale uddannelsesinstitutioner.

Koster 18.000 kroner

I øjeblikket varer et praktikophold arrangeret af CBS godt to måneder. Forinden har der allerede været kontakt mellem en studievejleder, den studerende og virksomheden for at sikre, at det er det rigtige partnerskab, man finder frem til.

Virksomheden betaler ikke løn til praktikanten, men betaler i stedet 18.000 kroner for et semester til et stipendiat til den udenlandske studerende. Pengene tjener til at dække de danske leveomkostninger, som ofte er dyrere end i udlandet.

Virksomhederne bør desuden gøre sig en række forberedelser forud for et samarbejde med udenlandsk arbejdskraft. Det danske sprog er ofte den største udfordring.

- Hvis en udenlandsk studerende kommer ud i en eksporterende produktionsvirksomhed i Herning, hvor man kun vil tale jysk, bliver det op ad bakke for begge parter. Virksomheden skal være klar over, hvilke opgaver man gerne vil have løst, og hvorfor denne studerende kan løse dem bedre end andre, opfordrer Lars Bytoft fra IDA.