Næsten 800 af landets mest forurenende virksomheder skal hvert år indlevere et såkaldt grønt regnskab. En sur pligt for enkelte, men et brugbart redskab for de fleste.

Siden de grønne regnskaber blev indført i 1995, har en række af landets virksomheder skulle måle og bogføre alt, hvad virksomheden har forbrugt af strøm, naturgas og vand. Derudover også hvad virksomheden bruger af farlige kemikalier og forurenende stoffer. Med disse mange informationer i hånden, kan virksomheden nemt følge med i sit årlige forbrug og udslip, hvilket kan være med til at sætte fokus på, om en produktionsmetode kan ændres eller forbruget nedsættes. Samtidig med at det grønne regnskab kan være et anvendeligt værktøj, kan det ligeledes bruges til at markedsføre sin virksomhed som en forkæmper for klima og miljø. En ikke uvæsentlig fordel, mener direktør i kommunikationsvirksomheden Communique, Michael Buksti.

- For virksomheder handler det om at vise, at man er ansvarlig. At man er en del af det omkringliggende miljø - at men tager aktiv del i et ansvar, siger Michael Buksti.

Viser ansvarlighed

Det er Miljøstyrelsen, der formulerer reglerne for de grønne regnskaber, som bliver gjort offentligt tilgængelige igennem Selskabs- og Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Tilbage i 1995, da ordningen blev indført, havde de grønne regnskaber en stor effekt. Virksomheder, der aldrig før havde skelet til elmåleren, blev pludselig gjort opmærksomme på, hvor meget de forbrugte, og hvordan man kunne sætte forbruget ned. I de efterfølgende 15 år er virkningen aftaget, eftersom de fleste virksomheder løbende har taget initiativer til at spare. Camilla Trolle, der er civilingeniør ved Miljøstyrelsen, mener dog stadig, at de grønne regnskaber kan have en god effekt på virksomheder.

- De får en fornemmelse af råvareforbruget. Virksomheden får måske øje på en tendens i forbruget, og får ændret nogle ting, der kan gøres bedre. Ledelsen får større fokus på miljøet, hvilket breder sig internt i hele virksomheden, mens det også kan bruges udadtil til at fortælle omverden hvilke mål, man har, siger Camilla Trolle.

Hun peger også på, at virksomheder kan bruge de grønne regnskaber til at markedsføre sig selv som en virksomhed med fingeren på klimapulsen.

Frivilligt regnskab

Måske derfor er der omkring 80 virksomheder der hvert år udarbejder et grønt regnskab af egen fri vilje – uden at være forpligtet til det.

Ifølge kommunikationsekspert Michael Buksti, der til daglig rådgiver virksomheder om klimaspørgsmål, er det en god ide at vise, at man holder den grønne linje.

- Klima betyder meget, og på den lange bane er det en ekstremt god investering at fokusere på emnet. Selvom det koster mange penge, gavner det at vise, at man er ansvarlig. Alle virksomheder burde tænke over bæredygtighed, men det skal ikke bare være en smart ting, man gør for at få et bedre ry. Man skal virkelig mene det og vise, at man kan foretage ændringer til det bedre, siger Michael Buksti.

Ingen læsere

Det er dog ikke alle, der har hænderne højt hævet i jubel over de grønne regnskaber. Erhvervsorganisationen Dansk Industri anerkender, at det havde en stor og gavnende effekt i de første år, men mener, at tiden er løbet fra ordningen.

- Det var en øjenåbner, der gav en økonomisk gevinst, og alle var glade. Men det er ikke et argument for, at ordningen skal fortsætte i det uendelige. Det ledelsesmæssige fokus er skabt, og det er tid til at spørge, om det stadig har en effekt, siger chefkonsulent i DI, Jens Ulrik Jensen.

Han mener, at reglerne er for rigide, og at hvis ordningen skulle blive ved med at have effekt, skal fokus ændre sig fra år til år. På den måde vil det ikke være de samme ting, som virksomhederne kontrollerer og fokuserer på hvert år. Og det er ikke det eneste problem, mener Jens Ulrik Jensen.

- Hovedproblemet, er at der ikke er nogen, der læser regnskaberne. Et af målene var at skabe åbenhed omkring forurening, så en virksomheds naboer, kunder og leverandører nemt kunne få et indblik i, hvad virksomheden har gang i. Men det sker ikke, siger Jens Ulrik Jensen.

Camilla Trolle fra Miljøstyrelsen er erkender, at der er få, der tager sig tid til at følge med i en enkelt virksomheds grønne regnskab, og at hele ideen om åbenhed ikke længere er aktuel.