Nogle udviklingslande har oplevet så høj vækst, at de næsten ikke længere kan betegnes som udviklingslande. Det gælder lande som Kina, Indien og Brasilien.

Hvis du gerne vil ud og tjene penge ved at etablere dig i et udviklingsland, kan det kræve et vist benarbejde at skaffe kapital. Det gælder, hvad enten du vælger at søge direkte støtte gennem udviklingsfonde som Danida, men især hvis du går til bankerne.

- Udviklingsbanker og fonde i udviklingslande ser på andre aspekter, end kommercielle banker gør. De ser på, hvor mange arbejdsplader der bliver skabt, og om projektet bidrager til landets eksport, forklarer Daniel Schleyer Schultz, forretningsudviklingskonsulent i DI.

Grundig analyse

Ofte vil kapitalen dog blive rejst hos internationale banker eller investeringsfonde. Disse kræver grundig analyse af markedet for at se risiciene ved deres investeringer. Det kan eksempelvis være risikoen for, om du kan sælge så meget, som du forventer, eller den juridiske risiko – om du risikerer, at kontrakter bliver brudt. Derudover skal du selv spille med.

- Det er afgørende, at man selv kommer med noget kapital. Hvis man ikke selv lægger hånden på pladen i et projekt, er det stort set umuligt at rejse finansiering, påpeger Daniel Schleyer Schultz.

DI har samlet omkring 1.000 kilder til finansiering af etablering eller større projekter i 18 udviklingslande med høj vækst – de såkaldte emerging markets. Værktøjet hedder FrontierFinance, kan findes på internettet og er gratis at bruge. Databasen indeholder såvel kommercielle banker som private equity-fonde.

- Mange (banker og fonde, red.) vil gerne lave infrastruktur- eller energiprojekter, men det er sjældent sådan nogle projekter, danske virksomheder kommer med. Over for långivere, som fokuserer på udvikling, skal man koncentrere sig om at lave en god businesscase, der viser, at der bliver ansat en masse mennesker og bidraget til samfundsøkonomien i det land, man kigger på. Gør man det, har man en stærk sag, siger Daniel Schleyer Schultz.

Det kan være svært som mindre virksomhed selv at udarbejde en case, som kan fremlægges over for en investor. DI har en klar interesse i at udbrede budskabet om, at virksomhederne har brug for hjælp til at komme i kontakt med ofte udenlandske banker eller investeringsfonde. Organisationen mener dog, at det letter virksomhedernes sagsgang betragteligt.

- Typisk vil en dansk virksomhed have et godt forhold til sin egen bank og vide, hvor den kan rejse kapital i Danmark. Men når den skal lave et projekt i udlandet, har den ingen kontakter. Selv en stor dansk bank vil som regel ikke engagere sig særlig meget uden for Nordens grænser, medmindre du stiller garanti i den danske virksomhed. Det betyder, at de skal ud at finde banker, som de aldrig har arbejdet sammen med før. Det er dér, man som regel har brug for hjælp, vurderer Daniel Schleyer Schultz, som understreger vigtigheden af at præsentere planer og tal med høj kvalitet, hvis du vil have held til at låne penge.

Erfaring nødvendig

Du bør have drevet virksomhed i en årrække, inden du kaster dig ud i at stable en forretning med samme idégrundlag på benene i udlandet. Det er et af kravene hos Investeringsfonden for Udviklingslandende (IFU), hvor du kan få kapital i form af egenkapital ved at sælge aktier til IFU eller som lånekapital.

- Vi har ikke noget egentligt ansøgningsskema, som man kan sætte sig ned og udfylde. Det handler simpelthen om at tage kontakt til en af vores investeringsrådgivere og tale sin forretningsidé og forretningsplan igennem, siger Torben Huss, vicedirektør i IFU.

IFU har regionalkontorer i Kina, Indien, Kenya og Sydafrika.

Typisk løber IFU’s investering i fire til seks år, hvor fonden eventuelt har en plads i den givne virksomheds bestyrelse. Det er et krav, at forretningen er rentabel.

- Vi vurderer, om virksomheden er økonomisk bæredygtig, og om vi kan se en økonomisk fordel i den. Samtidig skal den være socialt bæredygtig, hvor vi stiller en række krav til virksomheden, forklarer Torben Huss.

IFU tilbyder en pakke til små og mellemstore virksomheder, hvor fonden rådgiver virksomhederne om mulighederne og vilkårene ved at investere i et udviklingsland.

Der er også hjælp at hente hos den danske stat, hvor du kan henvende dig til Danida.

- Danida har et instrument, som man kalder blandede kreditter. Det er i virkeligheden et rentefrit lån, hvor Udenrigsministeriet på grundlag af en række kriterier og vurderinger kan betale omkostninger og renter på lånet. På den måde kan du på basis af en række kriterier og en vurdering af udviklingseffekten af virksomhedens engagement få støtte til finansieret køb af teknologi og maskiner fra Danmark til udviklingslande, forklarer Marie Visti Hansen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Den løsning kræver, at der er en udviklingseffekt for det land, du vil drive forretning i.