Folkekirken har masser af penge til renoveringsopgaver.
Nok smed Jesus kræmmerne ud af templet i Jerusalem for snart 2.000 år siden, men mange håndværkere og andre forretningsdrivende er flittige gæster i dagens folkekirke - og flere burde måske midt en finanskrise have øje for de tusindvis af gamle kirkebygninger og de mange ansatte.
Trods faldende medlemstal har folkekirken et årligt budget i nærheden af syv milliarder kroner og er ikke synderligt mærket af finanskrisen.
De fleste penge går til løn, men hvert år bliver der også bygget, renoveret og vedligeholdt for omkring 800 millioner kroner. Staten holder en økonomisk hånd under kirken; den lønner de 2.000 præster og bidrager med penge til at vedligeholde de ældste kirker, der bliver opfattet som en del af kulturarven.
For mange leverandører er det også kirkens »øvrige udgifter« på to milliarder kroner, der er interessante. Her gemmer sig mange ydelser og indkøb, blandt andet til de 10.000 præster, kordegne, kirketjenere, organister, gravere og andre fuldtidsansatte. Derudover har kirken endnu flere deltidsansatte, ikke mindst korsangere.
- Vi kan kun opfordre vores medlemmer til også at være opmærksomme på folkekirken som kunde, især midt i en krisetid med store omsætningsdyk for mange håndværkere og andre smv'er.
Folkekirken har en meget stor og generelt meget gammel bygningsmasse, som skal bevares, vedligeholdes og udvikles. Kirken kan være lige så god en kunde som offentlige institutioner, og måske har færre konkurrenter øje for den, siger Mads Engberg, cheføkonom i Håndværks-rådet.
Gamle kirker
Folkekirken har omkring 2.300 kirker, og hovedparten af dem har adskillige århun-dreder på bagen. Til de flese kirker hører desuden kirkegårde og præsteboliger.
- Opgaven med drift og vedligeholdelse ligger som udgangspunkt hos det lokale menighedsråd, der har egen pengekasse. Budgetterne og større projekter skal godkendes hos provsten og eventuelt i stiftet, forklarer informa-tionskonsulent Jørgen Engmark fra Kirkeministeriet.
Menighedsrådet er forpligtet til at gennemføre et årligt syn af kirkebygning og præstebolig - og hvert fjerde år er provsten med.
Rådet består normalt af almindelige, læge medlemmer af folkekirken, men kan hyre bygningskyndige eller trække på eksperter tilknyttet det lokale stift, for eksempel ved store renoveringer eller nybygninger.
Enkelte større renoveringsprojekter bliver finansieret over finansloven, men indgår i de samlede tal. Blandt nyere restaureringsopgaver er, ifølge Kristeligt Dagblad, Vor Frelsers Kirke i København og Roskilde Domkirke, begge til omkring 100 millioner kroner.
Mange leverandører
Kirken har allerede en hærskare af leverandører. Og stort set i hver udgave af Menighedsrådenes Blad er 20 sider fyldt med annoncer.
Leverandørerne omfatter almindelige håndværkere, arkitekter og specialister i eksempelvis at kalke og blytække, Der er også eksperter udi orgler, klokker, kirkesølv og særlige tekstiler til kirken.
Derudover har kirken løbende brug for mere almindelige ydelser og varer som blomster (til at pynte kirkerummet), tryksager, inventar, kaffe og fødevarer, rengøringsprodukter, buskørsel og konsulenter til bogføring, revision og it.
Den meget decentrale model med indkøb kan måske give lidt svagere konkurrence mellem leverandørerne, og modellen ser ud til at være på tilbagetog. I hvert fald er folkekirken økonomisk under pres - blandt andet på grund af det faldende medlemstal - og for to år siden granskede et udvalg under ministeriet kirkernes økonomi.
En betænkning opstillede en række forslag, ikke mindst om at øge samarbejdet over grænserne mellem de ofte ret små sogne.
Det kan bidrage til en bedre drift af kirken som administrator og indkøber.
Indimellem bliver der også rejst kritik af kirkens forbrug - enten generelt eller af enkeltprojekter. I flere bysogne kan planlagte udvidelser og udbygninger ligefrem udløse flere lister ved de ellers upåagtede valg til menigheds-rådene.
En af kritikerne af kirkens forbrug er tidligere kontorchef i Konkurrencetilsynet Niels Rytter, der i dag driver egen rådgivningsvirksomhed - og i en årrække var medlem af sit lokale menighedsråd på Frederiksberg.
- Det nærmer sig, at folkekirken frådser ved ikke at få konkurrencedygtige tilbud. Det hænder ofte, at tingene ikke bliver undersøgt tilstrækkeligt, der kan simpelthen være for meget fætter-kusine over indkøb og opgaver. Det er utrolig vigtigt, at det lokale menighedsråd dels undersøger markedet, dels udbyder opgaver af en vis størrelse, ikke mindst for at sikre lige konkurrence mellem private og offentlige udbydere, for eksempel vedrørende drift af kirkegårde, siger Niels Rytter.


