LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Flere virksomheder bruger online-auktioner

nethandel. Danske onlineauktioner oplever vækst i antallet af brugere. Særligt private forbrugere prutter om prisen, men også virksomheder bruger kanalerne til at nå et større kundetal.

Køb. Smid så væk – for at købe igen. Antallet af brugere på de danske onlineauktioner er i vækst – og de køber såvel brugt som nyt. Det har fået mange virksomheder til at rykke ind på onlineauktionerne for at nå ud til flere kunder.

Det oplever blandt andre Qxl Danmark, hvor kommunikationsansvarlig Hanne K. Larsen peger på, at tendensen især er blevet synlig det seneste års tid.

»Det er især små og nystartede virksomheder, som måske ikke har et kæmpe stort markedsføringsbudget, der vælger også at benytte onlineauktionen som salgskanal, fordi de kan markedsføre sig over for en stor kundegruppe den vej,« siger Hanne K. Larsen, der fortsat oplever, at størstedelen af Qxl’s 500.000 registrerede brugere er private forbrugere, men flere og flere virksomheder melder sig også på banen.

Hvor mange kan hun ikke oplyse, men hun nævner firmaet Trader Joe som et eksempel.

Virksomheden sælger pc-udstyr og har egen webshop, men benytter Qxl netop på grund af muligheden for at nå ud til et større antal kunder.

Markedspladser vokser

Hos onlineauktionen Trendsales har medstifter Martin Falslev Andersen samme oplevelse. Flere og flere virksomheder er rykket ind, i takt med at markedspladsen er blevet større.

»Antallet af virksomheder blandt vores brugere stiger. Vi oplever ofte, at mange iværksættere kommer i gang på markedspladsen. Et eksempel er en af vores brugere, som startede med at sy børnetøj derhjemme, men i dag har en aftale med et stort firma – og dermed skal have sine tøjet sat rigtig i produktion,« fortæller Martin Falslev Andersen og tilføjer, at Tredsales både oplever dem, der starter helt fra nul med at sy lidt smykker og ender med at have en forretning - og dem, som allerede har egen forretning, men bruger markedspladsen som et afsæt til mersalg.

Generelt oplever både Qxl og Trendsales en stigning i antallet af brugere og annoncer. Alene i januar er Trendsales gået fra 305.000 til 375.000 aktive annoncer siden nytår. Også andre markedspladser, der formidler handler – men ikke fungerer som onlineauktion, kan berette om høje brugertal. Den Blå Avis har mere en 500.000 unikke brugere hver uge, og på den mere nicheprægede markedsplads hos Maskinbladet optræder 390 forhandlere, mens der kommer omkring 300.000 besøgende om måneden.

En af årsager til, at online markedspladserne vokser, er, at danskeren generelt har købt meget det seneste år og derfor også skifter ud, lyder det fra chefkonsulent Anders Lyhne Nordtorp fra Retail Institute Scandinavia.

»Det er et marked, som vokser. Om nogle år vil vi se, at de begynder at konsolidere sig – og så vil vi nok se to-tre rigtig store og nogle få specialiserede. Men hvornår det sker, det er svært at sige.«

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier