Højteknologifonden, Program for brugerdreven innovation, Teknologipuljen for jord og grundvandsforurening, Forebyggelsesfonden, Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram… Er du der stadig?

Puljerne og mulighederne for at skaffe sig innovationsmidler er mange og af samme grund temmelig uoverskuelige. De dækker over mange specielle og specifikke formål og partnerkonstellationer.

Hvilke er det lige, en SMV kan søge om midler i - og hvem er det lige, der tilbyder og administrerer ordningerne?

Sidst i december kom Rådet for Teknologi og Innovation i Forsknings- og Innovationsstyrelsen med en oversigt over de innovationstilbud, det offentlige yder.

Det er en overbliksguide målrettet de rådgivere, der arbejder med området, men virksomheder er velkomne til at kigge med, fremgår det af forordet.

Oversigt – ikke overblik

Det er for så vidt en fin oversigt over, hvilke puljer der findes, hvor meget de indeholder og går ud på.

Der er oplysninger om, hvor man skal ansøge og hvor man i øvrigt kan få hjælp, men selvom SMV’ere på papiret kan søge mange af puljerne, så er mulighederne for den almindelige SMV’er reelt fraværende i de fleste tilfælde, ikke mindst fordi der er tale om medfinansiering på 40-50 procent af udgifterne på stort set alle tilbuddene, men også fordi puljerne retter sig mod de mere videntunge virksomheder. Så et overblik ville det være synd at sige, at en ikke lægmand i en SMV vil få.

Vækstmaskinen har fået Håndværksrådet og Væksthus Midtjylland til at vurdere, hvilke tilbud der reelt er for de SMV’ere, der ønsker hjælp til innovationen.

De findes, men begrænser sig til et par nationale og så de regionale tiltag.

Håndværksrådets Ane Buch peger på den nye Videnkupon, hvormed man kan købe rådgivning og Videnpilot-ordningen, hvor der blandt andet gives løntilskud til at hyre en højtuddannet medarbejder.

Derudover peger hun på de Regionale Innovationsagenter. Det er bredt funderede tilbud, som SMV’erne skulle have gode muligheder for at kunne få adgang til.

- Ikke alle ordninger har det brede fokus. Højteknologifonden og andre teknologi- og videnordninger er jo kun interessante for SMV’erne i anden omgang, når den nyudviklede teknologi spredes. Så nej. Det der reelt er for SMV’erne er de to ordninger og så Innovationsagenterne, der kører som pilotprojekt i tre regioner, siger Ane Buch, der derudover peger på de regionale ordninger.

Prøv regionalt først

Hos Væksthus Midtjylland er det konsulent Erik Krarups erfaring, at de regionale ordninger har et større perspektiv for SMV’erne.

- Videnkupon bliver bestemt en succes, og Videnpilot er en glimrende ordning, men det, der er meget brugt hos os, er vores egne ordninger, der er knapt så bureaukratiske, og hvor man kan få pænt store beløb. Men de ordninger fremgår ikke alle af den nye publikation, for den har været lang tid undervejs, og så er ordningerne heller ikke kun til innovationsformål, siger han og opfordrer derfor innovationshungrende SMV’ere til at undersøge mulighederne bredt hos de regionale væksthuse .

- Vi har ordninger som Vækstmidt og Iværksætteri, der over to år har budgetrammer på henholdsvis 22 og 47 mio. kr., hvor man kan få tilskud til køb af specialiseret viden. Så har vi et teknologiudviklingsprogram til SMV’ere i teknologi- og miljøsektoren; vi har et nyt og forpligtende forretningsudviklingssamarbejder, hvor man kan gå sammen om fællesproduktudvikling, forretningsstrategier og internationalisering. Vi har skaffet en del penge til de projekter selv gennem EU og Regionen, så det er projekter der er specifikke for vores region. Så går man med tanker om innovation, så skal man i Midtjylland henvende sig i de lokale erhvervsservicecentre, der har alle vores produkter på hylderne, siger han.

- Men så er der Innovationsagenterne, der er et gratis tilbud, der er specialiseret. De kan gå ind og lave en konkret diagnose i virksomheden, og det kan jo lede frem til, at de bliver mere afklarede også i forhold til vores andre muligheder, siger Erik Krarup.

Hverken Ane Buch eller Erik Krarup levner SMV’erne nogen chance for at kunne drage nytte af de internationale ordninger:

- Erfaringsmæssigt kræver det et stort arbejde at få del i dem. Der skal man arbejde i månedsvis og have et stort setup, men kommer man igennem, så får man også nogle store beløb, men min erfaring er, at det ikke er der, man henter noget. Vi henter finansiering af vores ordninger i EU, men ellers gør vi os ikke så meget i de ordninger. Men havde vi ikke de regionale ordninger, så ville vi jo nok bruge de ordninger mere, siger Erik Krarup.