Hvilken flybillet skal jeg booke til min eksportsælger?

I en tid hvor økonomien er trængt hos mange af verdens lande, kan det være svært at handle klogt på eksportmarkederne. Et nyt hjælpemiddel har netop set dagens lyd i form af en rapport, som er udført af studerende ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

- Virksomhederne kan få inspiration til, hvilke markeder de skal satse på. Der er større udgift ved at opdyrke nye eksportmarkeder, så de skal vide, om det er et marked med potentiale, og det giver rapporten dem svar på, forklarer Philipp Schröder, professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Du kan også gå ind at se, hvordan forskellige produktgrupper klarer sig i forskellige lande.

Rapporten sparer små og mellemstore virksomheder for en del penge og mandskabskraft, som er nødvendige, hvis du selv vil undersøge, hvilke eksportmarkeder, det er mest sikkert at satse på.

Dansk Eksportforening har været med til at stille opgaven til de studerende ved Handelshøjskolen i Århus.

- Idéen er, at man kan få en kort introduktionen til, hvad der generelt sker på eksportmarkedet. Hvad er det for nogle markeder, som udvikler sig mere positivt end andre? Man kan gå ind at se på, hvilken branche man eksportmæssigt selv hører under. Så kan man læse, hvilke markeder der er interessante at investere i, siger Ulrik Dahl, direktør i Dansk Eksportforening.

En hurtig genvej

Du har ifølge Philipp Schröder fra Handelshøjskolen i Århus tre muligheder som eksportør i en tid med recession. Den første er, at du holder vejret og venter på bedre tider. Rapporten, som er blevet døbt »Recovering from the Economic Recession«, indikerer, at dette kan ske omkring tredje kvartal 2010.

Du kan også vælge den anden løsning, hvor du vælger at lukke bestemte sektioner, fordi du i rapporten har set, at det ser lige så skidt ud for netop din eksport i 2010, som det har gjort i 2009.

- Der er også en tredje mulighed. Rapporten viser også en udvej, fordi den viser vej til nye markeder som eksempelvis Indien, Kina eller Brasilien. Det er lande, som jeg måske ikke har haft på min radarskærm som erhvervsdrivende. Jo mindre jeg er, desto mindre tid har jeg haft til strategiske overvejelser, og derfor giver rapporten mig en hurtig genvej, uddyber Philipp Schröder.

De fire studerende Søren Larsen, Peter Benedek Balog, Søren Staal og Mads Espersen, som har skrevet rapporten, har blandt andet benyttet sig af data fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond for at kunne danne en guide til virksomhederne. På kort sigt antyder analysen, at man nu og her ikke behøver at se langt ud over Danmarks grænser for at finde handelspotentiale.

- Norge er generelt meget stabilt. Kina og Indien har desuden positiv vækst. Også Polen er ganske udemærket på kort sigt, vurderer Søren Staal.

Sverige har potentiale

Mens den tyske økonomi for alvor står i stampe, mener Philipp Schröder også, at der er værdi i at rette blikket mod vores skandinaviske naboer.

- Et nyt marked kunne være Sverige. I Jylland er der for eksempel mange virksomheder, som ikke har øje for det svenske marked. Men landet er let at eksportere til, og prognoserne viser, at de kommer langt tidligere ud af recession end vores andre naboer såsom Tyskland. Det er et marked, man hurtigt og let kan oparbejde, siger Philipp Schröder. Han påpeger, at det på lang sigt – inden for 12-18 måneder – vil være det kinesiske marked, man skal etablere sig på. Modsat Sverige er det dyrt at etablere sig i Kina, og arbejdet kræver en stor netværksindsats.

- Selvfølgelig er det nogle voldsomme tab, man får på det tyske marked. Men selv tabsvolumen er langt større, end hvad man overhovedet kan tjene hjem i Kina, Indien og Rusland tilsammen, siger Philipp Schröder.

Ser man på eksportpotentialet med brancheøjne, står det klart, at byggebranchen har det svært i udlandet ligesom herhjemme.

- Tekstilindustrien er noget af det, der er mindst ramt. Det, der er hårdest ramt, er behandlet jern og stål. Det er produkter, der bliver brugt inden for byggeindustrien, forklarer den handelshøjskolestuderende Søren Staal. Han understreger desuden, at modellen, som den nye rapport bygger på, ikke tager højde for ændringer i valutakurser.