LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Find din virksomheds plads på Google Maps

Navigation og interaktion bliver vigtigere. Dér handler det for firmaerne om at være repræsenteret på kortet.

Hvor? Geografien, de eksakte koordinater og guiden frem til det helt rette sted spiller i stigende grad en afgørende rolle i søgninger på internettet.

Det interaktive kort, der kan fiskes frem fra lommen og tilgås over mobiltelefonen, fra den bærbare på farten eller skrivebordscomputeren under forberedelserne til dagens begivenheder, guider modtagerne frem til rette lokation og giver ofte mulighed for selv at bidrage med yderligere informationer som detaljer til kortet eller anmeldelser af de ting, der er plottet ind på kortet.

Det har da også fået flere virksomheder til aktivt at springe på kortbølgen for at markere sig.

Link: Sådan bruger du Google Maps

I dag har mere end 150.000 hjemmesider integreret Google Maps, oplyser Google, der i indekseringen af søgeresultater netop også prioriterer resultater fra Google Maps højt. Der er dog fortsat mange danske virksomheder, som ikke har fået øjnene op for mulighederne i at eksponere sig via kort.

- Det er mange virksomheder, der endnu ikke har fået øje på mulighederne i, at folk typisk søger meget geografisk på nettet. Søger de eksempelvis efter en maler i København, så er det, Google Maps kommer ind i billedet og angiver i søgeresultaterne, hvor dan de placerer sig på kortet, lyder det fra Lars Bachmann, indehaver af virksomheden Conseo, der arbejder med søgemaskineoptimering og online markedsføring.

Få den gode plads

Selvom Google selv opfanger virksomheder, som på deres hjemmeside tydeligt har angivet deres geografiske placering, så har de virksomheder, der selv opretter sig på Google Maps, ifølge Lars Bachmann, bedre mulighed for at opnå en god placering.

- Generelt skal virksomheder vænne sig til, at onlinebrugernes søgninger bliver en blanding af tekst, billeder, og kortkoordinater - og tilpasse deres online tilstedeværelse derefter, fordi det samtidig betyder, at de skal gøre mere for at opnå de gode placeringer, siger Lars Bachmann.

Hos Google Danmark peger direktør Peter Friis på, at Google Maps netop er en af Googles mest populære tjenester - også i Danmark.

- Mange søgninger, som brugerne laver, handler netop om at finde en restaurant, en butik, en cafe eller lignende i deres lokalområde. Derfor er det vigtigt, at man som virksomhed er til stede på kort-tjenester. Og med den kraftige stigning, vi har set i antallet af mobiltelefoner med både internet og GPS, forventer vi, at korttjenester bliver endnu vigtigere fremover, lyder forventningen.

Ruter og guides

Brugen af interaktive kort på nettet er da generelt også blevet udbredt blandt andet i form af ruteangivelser, guides og lignende på virksomheder og organisationers hjemmesider, ligesom private ligeledes eksperimenterer med at udforme egne kort, der relaterer til deres oplevelser, hverdag eller andre emner, der optager dem i dagligdagen.

Hos innovations- og konsulenthuset Seismonaut, der blandt andet rådgiver virksomheder i brugen af nye medier og teknologi, peger partner Christian Schwarz Lausten på, at mange virksomheder allerede anvender kort på deres hjemmesider rent praktisk til vejvisning, men at der findes langt flere kreative måder at bruge kort på.

- Google Maps har gjort kortdata sociale og kollaborative, så brugerne kan dele kort og rate de elementer, der er indsat på kortet. Det kan være et hotel, der laver et kort over attraktionerne i byen, som brugerne kan rate samt tilføje nye. Eller eventuelt en virksomhed, hvor medarbejderne sætter deres favoritsteder i byen på kortet og på den måde fortæller en historie om virksomheden og om, hem de er - og dermed gør brugen af kort til en del af markedsføringen, siger Christian Schwarz Lausten.

I takt med at mobiltelefoner og smartphones har fået indbygget GPS og korttjenester har brugen af interaktive kort ifølge Christian Schwarz Lausten ligeledes skabt nye muligheder, fordi de dermed bliver tilgængelige for brugerne, uanset hvor de befinder sig - og ikke mindst, mens de er mest modtagelige for at blive guidet frem til bestemte lokationer.

Skriv en kommentar

Tidligere kommentarer

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier