LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Farligt at udskyde generationsskifte

Krisen får mange virksomhedsejere til at forsætte nogle år endnu og sætte generationsskiftet i stå. Men de fleste processer kan godt gennemføres nu.

Du har passeret de 55 år og driver fortsat virksomhed. Du ved selvfølgelig, at din virksomhed skal generationsskiftes en dag. Engang imellem tænker du lidt over det. Men du kommer fra det igen. Det skal jo ikke være lige nu, og i øvrigt der rigeligt at se til med at styre virksomheden igennem finanskrisen.

Hvis du har det sådan, så er du ikke alene. 21.000 danske familie-virksomheder skal i de næste ti år gennem et ejerskifte og et skifte på lederpos- ten.

Men det er de færreste, der aktivt har gjort sig tanker om, hvordan generationsskiftet skal ske. Og selv blandt de virksomheder, der skal generationsskiftes indenfor de næste tre år, er det kun halvdelen, der aktivt er gået i gang med at planlægge skiftet ved at undersøge de forskellige muligheder. Det viser en rapport, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet.

Gode grunde til at udskyde

Der kan være mange grunde til at udskyde beslutningen.

Måske er du sikker på, at din virksomhed under alle omstændigheder kan sælges til fair pris, når det bliver nødvendigt.

Det kan også være, at emnet er så uoverskueligt, at du lægger det til side. Eller du forventer at kunne overdrage virksomheden til familiemedlem – også selvom du måske ikke har talt om det i detaljer med vedkommende.

Det kan også være, at tanken om at skabe et indhold i tilværelsen i den tredje alder, skræmmer dig. For hvad skal du lige pludselig få din dag til gå med, når telefonerne ikke længere ringer og der ikke er e-mails, der hele tiden kræver, at du tager stilling til noget.

- Mit indtryk er, at selve erkendelsen af, at alting har en ende, er svær for mange virksomhedsejere. Generationsskiftet betyder store omvæltninger i ejerens liv, og der er mange ting at tage stilling til. Ofte er det ikke nok med revisor og advokat. Der kan også være brug for en sparringspartner, der holder styr på processen og giver overblik, siger Jannik Augsburg, der i sit firma, Generationsplanlaegning.nu, rådgiver ejere af små og mellemstore virksomheder om generationsskifte processer.

For tiden er det ikke mindst finanskrisen, der kan udskyde beslutningen om et generationsskifte.

- Der handles ikke så meget i øjeblikket, for virksomhedernes indtjening er under pres. Det betyder, at mange virksomhedsejere, der har brugt virksomheden som pensionsopsparing, er nødt til at holde ud til krisen er forbi, hvis de vil sikre sig den pris, som de igennem flere år har haft en forventning om at få, siger Gert Jørgensen fra virksomhedsmæglerfirmaet Lucas & partnere.

Fem muligheder

En virksomhed, der står overfor et ejerskifte har overordnet fem muligheder.

• Virksomheden kan videreføres af et familiemedlem.

• Virksomheden kan videreføres af en eller flere betroede medarbejdere.

• Virksomheder kan sælges til en udefra kommende person.

• Virksomheden kan overtages af en eller flere finansielle købere – f eks. en kapitalfond.

• Virksomheden kan også afvikles, hvis den ikke kan videresælges.

Undersøgelser viser, at den afgående ejer gennemsnitlig er ældst – d.v.s. omkring 58 år, når virksomheden sælges til et familiemedlem. Er det derimod en finansiel køber, en kapitalfond eller en industri-køber, sker generationsskiftet allerede før virksomhedsejeren er 50 år.

Brug tiden

Hverken Gert Jørgesnsen fra Lucas og Partners eller Jannic Augsburg mener, at finanskrisen behøver sætte generationsskiftet i stå.

- Der faktisk købere til virksomheder derude lige nu. Der er selvfølgelig opportunister, der håber at kunne gøre en god handel, fordi nogle virksomheder er pressede. Men der også seriøse købere, der gerne vil etablere sig som selvstændige. Desuden skal man jo tænke på, at forholdene ikke nødvendigvis bliver bedre om nogle år. Det du skal købe, eller bruge, når du trækker dig tilbage som virksomhedsejer, er jo også faldet i pris, siger Gert Petersen fra Lucas & Partnere.

Han peger på, at der p.t. er meget få kontantsalg, fordi bankerne er blevet mere forsigtige med at finansiere generationsskifter. Derfor opereres der meget mere med såkaldte ”earn-out-modeller”, hvor her og nu betalingen er mindre, men hvor restkøbesummen erlægges i form af en resultatafhængig bonus.

Jannick Augsburg peger på, at man uanset finanskrisen kan gennemføre den del generationsskifte-processsen, der vedrører overvejelserne om fremtiden og som ofte er langt sværere end den økonomiske og juridiske del af processen.

- Virksomheden kan finde en selskabsstruktur, der gør værdierne synlige og ejerne kan bruge pausen, mens vi venter på opsvinget, til at vurdere, hvordan de helst vil indrette sig, når de ikke længere er hængt op af den daglige drift, siger Jannik Augsburg.

Det skal du have styr inden genetionsskiftet
Overblik og ønsker: Hvad er dit højeste ønske for fremtiden for din virksomhed og dig selv.

Virksomhedens fremtid: Hvad er er planerne og udviklingsmulighederne for virksomheden i årene frem til det ønskede generationsskifte.

Klargøring/Salgsmodning: Er virksomhedens viden om produkter, kunder og processer dokumenteret - er alle aftaler med medarbejdere, samarbejdspartnere og eksterne forretningsforbindelser nedfældet på skrift og samlet, så en køber kan se dem. Fremstår virksomheden fysisk i ordenlig vedligeholdt tilstand, er der lagervarer, der skal ryddes op i. Er selskabsstrukturen hensigtsmæssig, så virksomhedens værdier bliver tydeliggjort.

Kommende ejer: Hvordan ser personprofilen på en kommende ejer ud. Hvilke forventninger skal den nye ejer leve op til. Hvordan skal han/hun findes.

Egen fremtid: Hvordan ser du dig selv i forhold til virksomheden. Vil du helt ud, eller vil du fortsat spille en rolle. Kan et glidende generationsskifte komme på tale. Og hvad skal du få tiden til at gå med, når du ikke længere driver virksomhed.

Økonomiske behov: Hvilke udgifter er der ved at klargøre virksomheden til salg. Hvad skal virksomheden koste, og hvilke personlige økonomiske behov har du efter salget.

Interessenter: Hvem skal informeres og involveres i processen og på hvilke tidspunkter.

Flere informationer om generationsskifte

www.startvaekst.dk - Her finder du en detaljeret beskrivelse af alle faser i et generationskifte og den planlægning, der hører med.

www.ebst.dk - Her finder du publikationen: Ejerskifte - din virksomheds fremtid, som rummer en lang artikler og informationer om, hvordan generationsskifter kan foregå og hvilke erfaringer, der er gjort.

www.ivaekst.dk - Her finder du en lang række tjeklister til brug ved generationsskifte - der er også vejledninger fra revisorer og advokater.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier